Maren Kirstine Christensdatter i Svenstrup, Randers amt, mangler i ft. 1860?

Startet af Jørgen Pedersen, 18 Maj 2020 - 16:41

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Pedersen

I november 1859 ankom Maren Kirstine Christensdatter, 25 år, til Svenstrup sogn (Randers amt) fra Ålborg for at tjene på Kjellerup ( Nr 30 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=365878#365878,70645670)

Den 31. okt 1860 rejste Maren Kirstine Christensdatter, 26 år, til Randers fra Svenstrup efter at have tjent på Kjellerup (Nr 9 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=365878#365878,70645705)

Den 11. aug. 1861 fødte hun en datter i Randers (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125720#167724,28157912) og præsten noterede under bemærkninger, at hun på 10-månedersdagen opholdt sig på Kjellerup, Svenstrup sogn, Vester Tørslev og Svenstrup pastorat.

Hun har altså uden tvivl opholdt sig i Svenstrup og eller Vester Tørslev i 1860, og hun burde da kunne findes i folketællingen for dette år. Men det er ikke lykkedes mig. Kan hun være glemt, eller gør jeg noget forkert?

Med venlig hilsen
Jørgen Pedersen

Kristian Skak-Nielsen

Hej Jørgen

Mon ikke det er Stine Christensen, 25 år, født i Hem sogn, næstnederst på optegnelsen over beboere på Kjellerup, venstre side?

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=9661#9661,233101

Venlig hilsen
Kristian Skak-Nielsen

Jørgen Pedersen

Hej Kristian

Tak for hjælpen, og jo, det må være hende, selv om jeg ikke kan finde hende født i hverken Hem eller Hemmed sogne i en relevant periode. Men så er jeg da så langt, og igen, tak for hjælp

Mvh
Jørgen