Hvad blev der af de 2 søskende, Ane Marie og Johannes Petersen ?

Startet af Lone Tækker, 12 Maj 2020 - 20:11

Forrige emne - Næste emne

Lone Tækker

Hej
Jeg søger hjælp til at finde oplysninger om 2 søskende ud af en søskendeflok på 8.
Ane Marie Kjerstine Petersen, født Lüstrup, Sct, Katarines sogn, Ribe, 17 nov 1875. Det sidste jeg har fundet på hende er FT 1901, Rakkeby, Børglum, Hjørring.

https://www.danishfamilysearch.dk/cid16819349

Hun er ikke set som fadder ved niecer/nevøer.

Johannes Petersen, født Hvidding, Tønder, 19 marts 1885. Han har udygtighedspas i lægsrullen, så her har jeg ikke kunnet følge ham. Sidste spor er januar 1914, hvor han står fadder til en brors barn i Vilslev, Ribe. Der benævnes han som ungkarl af Øster Vedsted. Jeg finder ham ikke i FT 1916 i Øster Vedsted.

Jeg har ledt meget efter bryllup/død i relevante kirkebøger, der hvor jeg er stødt på dem sidst, men desværre ikke fundet noget.

Deres forældre er Ane Marie, født Göttsch ( 4 januar 1856, Ørslev, Løve, Holbæk ) og Erik Christian Petersen ( 17 januar 1851, Lüstrup, Ribe )
De bosætter sig i 1887 i Øster Vedsted, Ribe.
De dør begge i 1929 i Øster Vedsted.
Ane Marie den 9 januar og Erik Christian den 7 april.
Jeg har ikke fundet skiftepapirer efter deres død, så jeg ved ikke hvilke børn, der er nævnt der.
En yngre bror overtager husmandsstedet efter forældrene, han bor der i al fald FT 1930 og 1940.

Mvh Lone
Mvh Lone 😊