Hvilke gårde ejede Mogens Jensen, Buldregård, Nyker i midten af 1600-tallet ?

Startet af Michael Axelsen, 11 Maj 2020 - 18:44

Forrige emne - Næste emne

Michael Axelsen

Mogens Jensen ca. 1620-1681, døde på Buldregård (13. slg.) i Nyker sogn. Hans køb af den gård blev lyst på tinge i Vester Herred 21.09.1671 - Tingbog 1669-72, s 156b/opslag  60. Men hvor boede han inden ?

Han blev gift i slutningen af 1640-erne med Margrethe Mortensdatter. Mange inklusiv Kure vil vide at han boede på Søndregård (12 slg) i Nyker sogn. Hans svigermor Kirstine Hansdatter var blevet gift 2. gang med Arist Andersen. De flyttede i 1647-48 fra Søndregård til Lillegård. Det er jo så logisk at tænke, at Mogens Jensen overtog gården der. Men i perioden 1648-1662 beboes gården af en Mads Jensen iflg. extraskattemandtal og jordebøger. Da Mogens første søn Morten senere overtager sin mors arvegård, må den jo så være lejet ud til Mads Jensen. Hans 2. hustru Karen Hansdatters arvegård Øster Rosendale i Vestermarie bliver også lejet ud. I hans skifte, kan ses af et pantebrev, at han senest 1673 også ejede 66 slg. Lille Bjerggård i Vestermarie.

I jordebøger 1658 og 1662 ses 2 "Mogens Jensen".

1 1647-1662 36. slg. Østermarie, men det er en anden familie.
2 1658+1662 13. slg. Hysseregård/Vestergård i Nylars.

Men det svarer ikke på mit spørgsmål. Hvor boede han inden 1670 ? Er der en 5. gård ? Er det 13. slg. Nylars ?

På forhånd tak for hjælpen
Mange hilsner
Michael Axelsen