Carl Christian Christensen & Maren Hansen - familie fra København

Startet af Mette Holbrook, 03 Apr 2012 - 16:08

Forrige emne - Næste emne

Mette Holbrook

Jeg leder efter følgende familie:

Carl Christian Christensen 36 aar f. i Horsens (har fundet ham)
hans kone
Maren Hansen 34 aar f. i Odense

De boede i Jægergade 3 i 1880 (1880 Jægergade 3, AO opslag side 8)

De har mange børn, og det ser ud som om der er hans børn, hendes børn og deres børn:

Anna 16 aar f. i Horsens (har fundet hende - hendes mor hed Marie Theodore Danielsen og blev født i Horsens)
Alfred ? Jørgen Hansen 13 aar f. Kbhvn
Edmund Carl Christian Christensen 12 aar f. Kbhvn
Bertel Thor Valdemar Pedersen 11 aar f. i Kbhvn
Carl Christian Christensen 6 aar f. Kbhvn
Arthur Christensen 1 aar f. Kbhvn

Ude paa højre side staar der at manden blev gift i 1862 & i 1872, og at konen blev gift i 1872.
Manden ankom i Kbhvn i 1864 og konen i 1866.  Manden var musiker. 

D. 11 Apr 1880 i Skt. Stefans Sogn blev en datter født.  Hun kom til at hedde Hedvig Marie Christensen.  Hun blev født i Jægergade 3.  Hedvig bliver døbt d. 7 Apr 1894 i Frederiksberg Sogn, og bliver konfirmeret der d. 8 April 1894.  Hendes far var død ved hendes konfirmation.  I 1894 boede familien paa Peter Bangsvej 24.

Jeg ikke har mulighed for at se efter dem paa folketællingen i 1885 og 1895, da de ikke er paa Arkivalieronline.

Jeg er interesseret i at finde alle disse børn født, samt forældrenes vielse.  Er der nogen der har set dem?

Paa forhaand tusind tak,
Mette


Bjarne Nielsen

Hej Mette

Det må være Jægergade i København. Jægergade hører under Hellig Kors sogn. Så må du selv pusle lidt videre med de mange børn.

mvh
Bjarne Nielsen

Mette Holbrook


Henrik Brandt

Hej Mette,

FT 1885 kan man se på http://ddd.dda.dk/:

København, København (Staden), Falkonér Allé (Lige numre), Frederiksberg, Falkonéralle 66, Sidebygningen Stuen, 6, FT-1885, D4332
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Karl Christian Christensen   41    Gift      Musiker   Horsens
Marie Christensen   39    Gift         Odense
Berthel Thorvald Christensen   16    Ugift         Kjøbenhavn
Karl Christian Christensen   11    Ugift         Kjøbenhavn
Hedvig Christensen   4    Ugift         Kjøbenhavn
Mary Christensen   2    Ugift         Frederiksberg

mvh Henrik

Mette Holbrook

Mange tusind tak for de nye oplysninger.  Det er helt fantastisk.

Hilsen,
Mette

Søren Juul Mikkelsen

#5
Hej Mette,

mon ikke dette er en af børnene:

Niels Jørgen Alfred Hansen
konfirmeret Skt. Stefan 1880 no. 58 (AO opslag 76)
født 24. feb 1866 Trinitatis no. 40 (AO opslag 118). Navneforandring til Lillienkrone.

Jeg kan anbefale at kigge efter konfirmationerne i Skt Stefan, da en del af børnene er omkring konfirmationsalderen i 1880.

Mvh Søren



Mette Holbrook

Mange tusind tak.  Nu har jeg i hvertilfælde noget at gaa i gang med.

Mange Hilsner,
Mette

Stina Kirkegaard Hansen

#9

Mette Holbrook

Tusind tak Stina for al din hjælp.  Det bliver mere og mere spændende.

MH,
Mette

Stina Kirkegaard Hansen

FT 1906, Vognmagergade 30, opslag 51.
Marie/Maren med datteren Mary og dennes børn.
Venlig hilsen
Stina

[vedhæfting slettet af admin]

Mette Holbrook

Ih, det er vel nok pænt af dig at hjælpe mig saa meget.  Tusind tak!

Mange Hilsner,
Mette

Stina Kirkegaard Hansen

Mary f. 31/10 1882
Frederiksberg, 1881-1884, opslag 389.
Jeg kan ikke rigtig tyde bemærkningerne?
Venlig hilsen
Stina

[vedhæfting slettet af admin]

Mette Holbrook

Stina,

Under de (politiets) registerblade, du sendte mig links til, nr. 5 i rækken under Hedvig, er der et blad med hendes mand som hoved.  Der staar hans adresser., men adr. under 1901 kan jeg overhovedet ikke tyde.  Kan du se hvad adr. er?

Paa forhaand tak,
Mette

Stina Kirkegaard Hansen

Hm...den er svær...noget med Pile måske?
Venlig hilsen
Stina


Martin E.O. Grunz

Kære Mette Holbrook og I andre

Jeg er klar over at det er flere år siden at tråden har levet. Jeg håber dog at I læser med.

Det er en stor og farverig familie tråden omhandler - og muligvis er den mere farverig. Nævnet Niels Jørgen Alfred Hansen (senere Lillienkrone) havde muligvis to børn udenfor ægteskab fra hhv. 1888 og 1892. En handelsrejsende (kolportør) med det navn er registreret som far til Karen Marie Sørensens to børn født i København. Han betalte dog aldrig alimentationsbidrag. Ovennævnte Niels Jørgen Alfred Hansen er gentagne gange i løbet af 1890erne efterlyst af Københavns politi for undeladelse af betaling af alimentation - og endda tilsidst formentlig indsat til afsoning.

Kender I noget videre til familiens skæbne?

Mvh

Martin