Dødsfald i Ullerup, et ord, måske to

Startet af Flemming Petersen, 27 Apr 2020 - 16:40

Forrige emne - Næste emne

Flemming Petersen

Jeg har et lille problem med dette dødsfald, nr. 20 Anders Johansen.
Som jeg læser teksten (rødt understreget) står der: " ... welche ohne Lebenserbe verstorben Namens Anne Margrete ... ". For mig giver det ingen mening at nævne navnet på en  datter, hvis han er død uden livsarvinger, men omvendt, hvorfor skrive død uden livsarvinger, hvis han har en datter (Hans datter blev født i 1754). Jeg mener nemlig, at denne Anne Margrete fik nogle børn, der overlevede, og som børnebørn er de vel også livsarvinger

Er der nogen, der bedre kan tolke teksten, eller kender til hvordan det skal forstås?
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217426#202832,38457058

Den samlede tekst læser jeg i retning af: Anders Johansen in Blans ehemaliges Käthner derselbst war erst verehlicht mit weil (afdøde) Ingeburg Hanses von Auenbüll dies einer Tochter ehelichen von Jörgen Hansen in Blans, welche ohne Lebenserbe verstorben Namens Anne Margrete, dann verehlicht in 41 Jahren mit .... osv.

venlig hilsen
Flemming Petersen

Inger Buchard

Jeg læser - skulle brugt lidt til at vænne mig til teksten:
Anders Johansen in Blans, ehemahliger
Kähtner daselbst, war erst verehelicht mit
weil. Ingeborg M... von ...bül, davon
eine Tochter verehelicht an Jörgen Hansen
in Blans, welche ohne Leibes Erben ver-
storben, Namens Anne Margrete, dann
verehelicht in 4o Jahren mit der itzt
unbeerbt hinterlassenen Wittwe
Marie Hansen aus Snabeck. Er
starb an einer harten Verstopfung
seines Alters 77 Jahr. Die Predigt
über Ps. 119.84


Datteren Anne Margrete, gift med Jørgen Hansen, er iflg. dette død uden arvinger
Hans Enke har ikke fået børn - er unbeerbt

Om så præsten ikke har vidst besked om hvad der skete i Blans? Det dog ligger i sognet

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Hanne C. Christensen

Hej.

Ingeborg er født i Avnbøl, Ullerup sogn.

Datteren Anna Margrethe giftede sig 29 oktober 1784 med Jørgen Hansen.
Hun døde allerede 14 oktober 1785, kun 10 dage efter sønnen Jørgens fødsel den 4 oktober 1785.
Jørgen døde  1. april 1786.
Der er dermed ingen livsarvinger til Anders Johannsen.

Med venlig hilsen
Hanne Christensen
Forsker hovedsagligt i det østlige Sønderjylland med grene til Tyskland, samt primært Jylland og Fyn.
Er pt. optaget af 1. verdenskrig - se www.denstorekrig1914-1918.dk

Flemming Petersen

Hej Inger og Hanne

Tak for jeres hjælp.

venlig hilsen

Flemming Petersen