Navneregler i Sønderjylland

[Anne Marie Holck]

Jeg er i gang med mine børns sønderjyske slægt, fortrinsvis fra Tønder og Ribe amter, og jeg fatter ikke, hvordan de navngiver deres børn.

Eksempel:
Mand: Martin Thomsen Christensen
        Født: 30. dec. 1789 - Brøns Sogn, Hviding Herred, Tønder Amt
        Far: Christen Pedersen (1748-1834)
        Mor: Giertrud Martinsdatter (1752-          )
================================================================================
Hustru: Karen Jepsdatter
        Født: 1785 - Hodde Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt
        Far: Jeppe Mathiesen
        Mor: Anna Hansdatter
================================================================================
Børn:
1  K  Giertrud Maria Schmidt
Født: 2. sep. 1818 - Brøns Sogn, Hviding Herred, Tønder Amt
2  M  Jeppe Christian Schmidt
Født: 24. dec. 1820 - Brøns Sogn, Hviding Herred, Tønder Amt
3  M  Christen Pedersen Schmidt
Født: 17. nov. 1822 - Brøns Sogn, Hviding Herred, Tønder Amt
4  K  Maren Schmidt
Født: 29. dec. 1824 - Brøns Sogn, Hviding Herred, Tønder Amt
5  K  Maria Cathrine Schmidt
Født: 16. mar. 1827 - Brøns Sogn, Hviding Herred, Tønder Amt
6  M  Jeppe Christensen Schmidt
Født: 17. okt. 1829 - Brøns Sogn, Hviding Herred, Tønder Amt
7  M  Morten Thomsen Schmidt
Født: 12. sep. 1834 - Brøns Sogn, Hviding Herred, Tønder Amt

Hvorfor får alle børnene efternavnet Schmidt? Ingen af forældrene ell. bedsteforældrene har navnet (og heller ikke fadderne). Hvorfor hedder en Christensen til mellemnavn, og en anden Thomsen?

Link til faderens dåb i Brøns http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=201154&side=13 (første indførsel under 1790 (kirkeåret)
Er det i virkeligheden forkert at tilføje patronymet Christensen, og derfor gå ud fra at Martin Thomsen er hans fulde navn.

Jeg ser også ofte andre steder i kirkebøgerne, at børnene får efternavnet Schmidt, uanset, at ingen af deres forældre, bedsteforældre eller faddere har navnet!

Kan nogen forklare, hvad det skyldes?

[Grethe Leerbech]

            Efternavne i det nye årtusinde
        Mellemnavne
        Danskernes Navne
        Det, vi går og hedder
        De mest populære drengenavne
        De mest populære pigenavne
        Muslimske fornavne i Danmark
    Stednavne
    Forskning i navne
    Navne og slægtsforskning
    Databaser med navne
    Spørgsmål og svar
    Sitemap
    Nyt om navne
    Kontakt

    navn.ku.dk Personnavne Efternavne Efternavne i 1800-tallet

Efternavne i 1800-tallet

Som beskrevet i afsnittet om efternavne mellem år 1500 og 1800, var det efterhånden blevet et problem at det var svært at opspore en person ude på landet hvis man kun kendte ham ved fornavn og patronym (Hans Pedersen). Det skyldtes ikke mindst at de folkelige tilnavne meget sjældent gik over til at blive egentlige slægtsnavne, og at bønderne i alle offentlige forhold kaldte sig ved fornavn og primærpatronym.
Indgreb i Slesvig: reskriptet af 1771
Johann Friedrich Struensee

Lensgreve Johann Friedrich Struensee forsøgte kort før sin henrettelse at regulere efternavneskikken i Danmark, men nåede kun til hertugdømmet Slesvig.

I 1771 greb regeringen ind. I et kongeligt reskript for hertugdømmet Slesvig bestemtes det at alle børn ved dåben for fremtiden skulle have "beständige Geschlechts-Nahmen", og at dette faste slægtsnavn skulle forblive uforanderligt for al eftertid. 1771-reskriptet var et af den reformivrige Johann Friedrich Struensees mange tiltag, og det har sikkert været hvad vi i vore dage kalder et pilotprojekt. Men året efter reskriptet var Struensee styrtet og henrettet, og der skulle gå 60 år før en lignende navnelov kom for kongeriget Danmark, altså resten af landet.

Reskriptet gav ikke nogen retningslinjer for hvilke arter af slægtsnavne man burde foretrække. Men takket være de lokale præsters medvirken blev en hel del af de folkelige tilnavne i Nordslesvig valgt som slægtsnavn, således at Sønderjylland, som det nu hedder, faktisk er den del af Danmark hvor vi i dag har færrest slægtsnavne på -sen.

I Sydslesvig valgte de fleste forældre, uden tanke på følgerne, det ægte patronym som barnet alligevel skulle have haft, som slægtsnavn. Nu blev det altså et sekundært patronym, et fast arveligt -sen-navn. Men sønderjyderne af kommende generationer vægrede sig ved at give afkald på deres ægte patronym, og da man ikke længere kunne få det som eneste efternavn, indskød man det i stedet mellem fornavnet og slægtsnavnet som en art mellemnavn. Navnekombinationer som Hans Ebbesen Hansen og Peter Lassen Holdt er stadig karakteristiske for det sønderjyske område.
Indgreb i resten af landet: forordningen af 1828

Indtil 1828 havde man i kongeriget Danmark kun indført dåbsbørnene i kirkebøgerne ved fornavn. Men i 1828 udstedtes en "Forordning om Adskilligt, som i Henseende til Daaben bliver at iagttage", og i slutningen af § 18 støder man på denne helt ukommenterede sætning: "Iøvrigt bør hvert Barn ved Daaben benævnes ei alene med Fornavn, men og med det Familie- eller Stamnavn, som det i Fremtiden bør bære".

Reskriptet fra 1771 er sandsynligvis forklaringen på efternavnet Schmidt . Måske har en af forfædrene eller Thomas selv været smed.
så er der den med de dobbelte efternavne. Her er vi mange, der har den egenart i vore slægter-også fra andre egne. Som du kan læse ville man ofte ikke undvære patronymet og præsten skrev derfor det som et -sen navn og ikke som et mellemnavn f.eks. Thomas Peter-altså hans fars fornavn- men det blev til Petersen.

hvorfor dine aner har forskelligt mellemnavn/patronym skal jeg ikke kunne sige, men logisk er det at Thomsen er efter deres far, Christensen efter farfaderen og det er så også Pedersen. Men hvorfor det f.eks. ikek er blevet Jeppesen er måske lidt udnerligt.

Håber dette hjælper dig.

mvh
Grethe

[Inger Toudal]

https://nors.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf - s. 5: Reskriptet af 1771

Vedr. Martin Thomsens patronym Christensen 1790, se f.eks. børnene nr. 3 - 6 på samme side, hvor der kun er indført et fornavn.
Børnenes efternavn/patronym er ikke nævnt.

Christen Pedersen Smith f. 1822 er opkaldt efter farfar Christen Pedersen

Jeppe Christian Smith f. 1829: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22045461#455563,81477051 - øverst

Det sidste barn f. 1834 bliver opkaldt efter den afdøde far:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22045461#455572,81477181 - nr. 11

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Anne Marie Holck]

Tak for svarene. Jeg må nok slå mig til tåls med, at sønderjyderne ikke helt var så traditionsbundne (eller i hvert fald traditionsbundne på en anden måde) som de øvrige dele af kongeriget

[Christian Konstmann Autzen]

Ja, det kan være svært i det sønderjyske.

Min svoger, min kones bror, hed Kristian Nielsen Hansen - og Nielsen havde han efter sin papbedstefar.

Papbedstefaderen hed Nielsen Hansen, og det Nielsen havde han efter sin bedstefar, som hed Hans Nielsen Hansen. Og det Nielsen kom ind fra hans mors pigenavn Nielsen.

Hans (min svogers) mor, min svigermor, hed Mærsk til efternavn, og hvorfor ingen af børnene fik Mærsk som f.eks. mellemnavn, er da et godt spørgsmål, men min kone og jeg gav heller ikke vore børn Mærsk som mellemnavn. Hvorfor han kom til at hedde Kristian er et andet godt spørgsmål.

Så du skal nok tilbage i slægten for at finde oprindelsen 

Hilsen - fra en sønderjyde

Christian

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Anne Marie

Det er vel muligt at Martin Thomsen Christensen (eller en anden i familien) har været kendt ved tilnavnet Schmidt/Smed uden at det blev skrevet ned i hans egen forbindelse, og at han så har valgt navnet til sine børn efter reskripterne.

mvh
Mikkel

[Anne Marie Holck]

Ja, det er en mulighed, men der må have en meget dygtig smed i Brøns eller et af de omliggende sogne, da snart sagt hvert andet barn i et par generationer får navnet Schmidt 

[Karen Margrethe Schmidt]

Prøv i Højrup, Hviding, Tønder, der har de det samme. Derfra har jeg mit navn!
Jeg spurgte engang Inger Burchard om det hun henviste også til en "smed" i familien, det har jeg ikke bevist - men heller ikke modbevist, da der er en Smit som en forfader fæster efter, som kunne være ......
I overmål var min farfar født på Ærø med en indfødt mor, der praktiserede de også skikken med mange efternavn. Han fik 3 af dem , Knudsen efter faderen, Jensen efter moderen og Schmidt også som hans far-

mvh
Karen Margrethe Schmidt

[Anne Marie Holck]

Prøv i Højrup, Hviding, Tønder, der har de det samme. Derfra har jeg mit navn!
Jeg spurgte engang Inger Burchard om det hun henviste også til en "smed" i familien, det har jeg ikke bevist - men heller ikke modbevist, da der er en Smit som en forfader fæster efter, som kunne være ......
I overmål var min farfar født på Ærø med en indfødt mor, der praktiserede de også skikken med mange efternavn. Han fik 3 af dem , Knudsen efter faderen, Jensen efter moderen og Schmidt også som hans far-

mvh
Karen Margrethe Schmidt

Ja, jeg har også fat i nogle fra Højrup - men det er Lassen-slægt, som er gift med Schmidt-piger fra Brøns.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

I det mindste har børnene et gennemgående navn. Min tip-4 oldefar Tønnes Jensen døbte af uransagelige årsager en søn Lars Tønnesen Gylling (1817):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149617#149617,24749915

Resten blev bare kaldt Jensen/Tønnes...

mvh
Mikkel