Hjemmesiden geni.com

Startet af Christian Konstmann Autzen, 22 Jun 2011 - 12:50

Forrige emne - Næste emne

Christian Konstmann Autzen

Jeg søgte via google efter Peder Pedersen Borre - og så fremkom hjemmesiden www.geni.com.

Her ser jeg så, at denne person skulle være født i Gesing i Randers amt - og hans søn Jannik Pedersen Borre er også nævnt.

Men hvem lægger sådanne oplysninger ind - når nu han/de er født og levede i Gesing i Skærbæk sogn i Tønder amt ? Peder's fødselsdato er vel iøvrigt ikke korrekt oplyst her, jævnfør at han døde ultimo december 1745 (eller er det starten af januar 1746), 42 år gammel !

Jeg søgte så efter et sted, hvor jeg kunne tilmelde mig på hjemmesiden - men kan man iøvrigt det ?

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Ole Laursen-W.

Hej Christian,

Du tilmelder dig via forsiden http://www.geni.com/. Når du er tilmeldt kan du kontakte vedkommende som har lagt oplysningerne op.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Christian Konstmann Autzen

Hej Ole

Tak for svaret - men jeg er nu ikke så sikker på, at jeg "gider" besværet. For hvis man finder et fødselstidspunkt, og her tænker jeg på Jannik Pedersen Borre, så har man vel været inde i kirkebogen for Skærbæk sogn i Tønder amt !

For mig synes denne hjemmeside at tilbyde et slægtsforskningsprogram på nettet - og det har ikke min interesse.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Jørn Christiansen

Hej Christian

Hvis du ikke "gider besværet", hvorfor starter du så en tråd om emnet?
Venlig hilsen
Jørn
6950
www.christrup.eu
Vær venlig IKKE at bruge »Pers. besked«; send mail til: joern@christrup.eu

Christian Konstmann Autzen

Hej Jørgen

Det kan du have ret i - men da det rent faktisk er lidt vigtigt for mig at få klarlagt netop denne Peder Pedersen Borre/Jannik Pedersen Borre og deres aner inkl. ikke mindst ægtefæller, så ville jeg jo godt have klarhed over, hvorfor man har Gesing placeret i Randers amt for disse personer, og ikke det rettelige Skærbæk sogn.

Jeg har så nu yderligere brugt en del timer her til aften på sagen - og kommet lidt videre i min søgen, herunder synes efterhånden at have en vis klarhed.

Som andre har været inde på i andre tråde i sager, hvor der synes at være fejl, så kan spørgsmålet jo nogen gange være, om det er ulejligheden værd at gøre opmærksom på fejl. Og det er så det, som jeg i dette tilfælde vil lade stå lidt åben.

Jeg har så i samme anledning 2 andre tilfælde, hvor der synes at være fejl i de oplysninger, som kan ses via nettet - og her har jeg allerede gjort opmærksom på den ene, og hvor den anden venter nogle uger endnu. Så - jeg retter henvendelse til "afsender"; men her synes fejlen er være meget åbenbar, så .. .!

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Gitte Hovedskov

Hej Christian

Det er med Geni som med alt andet, du finder på nettet: oplysningerne er, hvad folk har valgt at lægge derud. Der er vel ikke nogen derude, der er 'ansvarlige' over for dig mht., hvordan du vælger at bruge 'deres' oplysninger.

Jeg finder af og til oplysninger fra forskellige slægtstræer både på Geni og i mere individuelle slægtstræer, der ser ud til at passe med dele af mit eget slægtstræ, men jeg vurderer hver enkel oplysning og bestræber mig altid på at verificere dens rigtighed, hvis jeg vælger at tilføje den til mit eget slægtstræ.

I sidste ende er det kun MIG, der bestemmer, hvad der er med i mit slægtstræ, og kvaliteten af det er mit ansvar alene. Det samme gælder vel for dig, og hvad du måtte finde af andre folks arbejde rundt omkring på nettet. Vær glad for enhver tråd, du finder, men tag den ikke for mere, end hvad den er: andres arbejde med DERES slægtstræ.

Ingen er fuldkomne i denne verden, heller ikke slægtsforskere.  ;D

Gitte

Christian Konstmann Autzen

Hej Gitte

Tak for dit indlæg - og rigtigt, ansvaret for hvad man lægger i sit eget program, er ene og alene ens eget, som i enhver anden situation her i livet.

Andre kan vejlede een - men beslutningen vil altid være taget af een selv !

Hilsen
Christian


Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Henrik Damgaard Hansen

Hej Christian

Når der indtastes stednavne i Geni fremkommer der en liste med matchende navne. Hvis denne liste så ikke er komplet kan der sagtens ske fejl. For Danmarks vedkommende er de fleste stednavne suppleret af postnummeret, det gør det noget nemmere at vælge rigtigt. For dit sted er der kun listet et navn i Danmark (men mange i Indonesien!), og det er 6780 Gesing - hvad der så selvfølgelig bare gør fejlen mere mystisk. Man behøves dog ikke benytte sig af listen, oplysningerne kan sagtens indtastes 'manuelt'.

Mvh. Henrik

Christian Konstmann Autzen

Hej Henrik

Tak for dit indlæg - og 6780 er postnummeret for Skærbæk i det sønderjyske.

Og det gør det faktisk lidt mærkeligt, for hvorfor bruger et slægtsprogram postnumre, når postnumre jo først er "opfundet" i Danmark i 1965, hvor kirkebøger er meget ældre og ikke følger postnumre.

Generelt ville jeg aldrig selv bruge et program, som ligger på nettet - bl.a. fordi jeg har navne, som "blot" ligger i programmet, men som ikke relaterer sig til en slægtsgren; navne som jeg har fundet på et tidspunkt, men som jeg så efterfølgende har "slettet".

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.