Løvenbalk endnu engang.

Startet af Morten Hammer, 05 Jan 2020 - 11:20

Forrige emne - Næste emne

Morten Hammer

Da jeg kan føre min anetavle 2 (måske 3) forskellige veje til præsten Thøger Jensen i Viborg lige efter reformationen, er jeg begyndt at kikke lidt nærmere på 'traditionerne' i forbindelse med hans aner.
I den forbindelse er jeg stødt på følgende, som er refereret en hel del steder:

LØVENBALK.
Af Emil Balle-Petersen.
I »Viborg Søndre Sogns Kirkes Historie« omtaler A. Køcher 1929 Præsten Thøger Jensens Forbindelse med Slægten Løvenbalk, et meget diskuteret Emne, som har sin Oprindelse i en Familietradition. Det meddeles her bl. a., at Thiset maa have overset, at der foruden Jens Nielsen Løvenbalk, der døde 100 Aar før Thøger Jensen og saaledes ikke kan være hans Fader, findes endnu en Jens Løvenbalk.
I »Udkastning til en fuldstændig Beskrivelse af Viborg Stift«, der findes i Landsarkivet i Viborg, skriver Præsten A. Lachmann ved Omtalen af Tjelegaard, at Laurids Mogensen ejede den i 1487, og hans Datters Maren Lauridsdatters Ægtefælle Peder Skram ejede den 1508, men »Jens Løvenbalk var Ejer af Gaarden forved Erik Skram«.
— Suppleret med hvad vi ved om Slægten kan da omstaaende Oversigtstavle opstilles.
Endvidere citerer Köcher under »Noter og Henvisninger« Nr. 18 i samme Bog som ovennævnt, at Viborg Stiftsbog 1690 har følgende Oplysning om Thøger:

»Thøger Løvenbalk fød af Adel, som først var Munk af Graabrødrekloster i Viborg, rejste til København med Mag. Hans Tavsen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted.«

Jeg har nu forgæves bl.a. i Daisy forsøgt at finde denne "Udkastning til en fuldstændig beskrivelse af Viborg Stift" for i det mindste at læse teksten selv.
Er der nogel, der kender dette skrift - og eventuelle andre kilder, der evt. kan belyse den rette sammenhæng om Thøger Jensen?

m.v.h.
Morten Hammer

Kurt Arne Empacher

Hej Morten
Jeg har fundet en artikel om Thøger Jensen,jeg ved ikke om du kender til den? Jeg vedhæfter den de er små
Historier
Vh https://www.dis-danmark.dk/bibliotek/900132.pdf
Mvh
Kurt A
Hilsen
Kurt A Empacher

Morten Hammer

Hej Kurt.

Mange tak for henvisningen.

Jeg kendte naturligvis dette skrift, men har ikke tidligere fæstnet mig ved henvisningen til Lachmann.
Dog har jeg også bidt mærke i Steenstrup's kommentarer nedenunder. Jeg kan også huske, at der er en anden kilde, der nævner, at ganske vist nævnte Peder Thøgersen tilsyneladende aldrig Løvenbalk forbindelsen selv, men efter hans død skal hans enke have nævnt forbindelsen. Desværre har jeg endnu ikke kommet i tanke om, hvor det står.

Der er tilsyneladende stadig mange, der tror på forbindelsen. Hvis man så også tror på bl.a. Otto Brenners beretning om Christoffer II's ægteskabelige forhold, er det jo også en interessant anetavle, man kan få ud af det :-)

m.v.h.
Morten


Kurt Arne Empacher

Hej Morten
vil bare lige fortælle at min kone har Løvenbalk mm i sine aner
mvh
Kurt A
Hilsen
Kurt A Empacher

Morten Hammer

Det var jo interessant. Jeg gætter på, at det så er via en anden gren :-)

Løvenbalk'erne uddøde jo ellers næsten helt i løbet af 1500-tallet,
så vidt jeg ved (i hvert tilfælde på mands-siden).

m.v.h.
Morten Hammer


Kurt Arne Empacher

Hej Morten
Ja det er en gren fra hendes oldemors side ,så det er langt ude før Løvenbalk kommer ind
Vh
Kurt A
Hilsen
Kurt A Empacher

Grethe Elten Mortensen

Hej
Fandt dette på Brejls hjemmeside, ved ikke om det kan hjælpe en lille smule:

22 Thøger Pedersen [Løvenbalk], præst i Ålborg [Budolfi]. 24.7.1626, no.22.
E: Jacobe Bentin (Bentsdatter). LV: Hans Sørensen i Ålborg. A:
1) bror Peder Pedersen [Løvenbalk], præst i Viborg [Sortebrødre].
Skiftet er også indført i Ålborg byfoged. Originale skiftebreve 1606 - 1627 som skifte no.15.

81 Jacobe Bentin (Bentsen) i Ålborg.4.1.1630, fol.13, no.3 og 4.
E: Christen [Nielsen] Skytte, læge i Ålborg. A:
1) søster Anne Bentin i Hamborg
2) søster Sofie Bentin g.m. Anders Kampmann i Frankrig
[Afdøde i første ægteskab med Thøger Pedersen Løvenbalk, præst i Ålborg Budolfi, skifte 24.7.1626 lbnr.22].

Venligst
Grethe Elten Mortensen

Morten Hammer

Hej Grethe.

Mange tak for henvisningen, men det er jo desværre et par generationer længere fremme i tiden.
Breil tror åbenbart også på Løvenbalk forbindelsen (de kantede paranteser). Som han dog også selv skriver, så findes det, der står i de kantede paranteser ikke i originalteksten :-)

Altså kan jeg desværre ikke bruge det til noget som helst.

Jeg er iøvrigt ked af, at der slet ikke er nogen, der synes at kende noget som helst til det skrift, som jeg nævnte i mit første indlæg, nemlig :
»Udkastning til en fuldstændig Beskrivelse af Viborg Stift«, der skulle findes i Landsarkivet i Viborg, og som Daisy tilsyneladende ikke kender noget til. Der må da være nogen, der også er stødt på denne henvisning - eller kender noget til den rette sammenhæng. Jeg fortsætter med at håbe.

m.v.h.
Morten Hammer

Ole Bech Knudsen

#8
Hej Morten,

Lachmanns bøger findes i Håndskriftsamlingen i Rigsarkivet Viborg.

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=&b=&c=lachmann&d=1&e=2020&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=13752159&henid=13752159&epid=13752159&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

I Slægten nr. 34 juli 2006 side 24-27 findes en artikel af Bjarne Nørgaard Pedersen: Tøger Jensen Løvenbalk.

https://dis-danmark.dk/bibliotek/900553.pdf

Angående troværdigheden af Lachmanns oplysninger, bemærk da, at han overhovedet ikke synes at kende til Løvenbalkernes ejerskab af hovedgården Aunsbjerg. (Trap, bd. 17, s. 415 ff, i Sjørslev sogn)

Mvh.
Ole Bech Knudsen

Ole Bech Knudsen

Morten Hammer

Hej Ole.

Hej Ole.

Mange tak for dit svar. Den artikel i Slægten har jeg åbenbart overset :-(

Imidlertid kunne det være interessant at høre, om der er nogen, der har lavet en nærmere analyse af denne artikel. Hvis man nu tager hele indholdet af denne artikel for pålydende, så kan der efter min opfattelse ikke være ret meget tvivl om, at Thøger var en Løvenbalk - uanset din bemærkning om, at Lachmann ikke nævner Aunsbjerg.
Jeg har også set et sted, at Peder Thøgersens efterlevende enke skulle have udtalt ved skiftet, at han var af Løvenbalk slægt. Jeg har dog ikke fundet skiftet.

m.v.h.
Morten Hammer

Ole Bech Knudsen

Hej Morten,

Der er ikke bevaret noget skifte efter biskop Peder Thøgersens enke Margrethe Jensdatter (+1603).

Hvor i al verden har du den oplysning fra ?

Mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Ole Bech Knudsen

Hej igen Morten,

Jeg bakker helt op om arkivar Henning Paulsens artikel i PHT 1976, s. 85 - 89,
og tillægger ikke Lachmanns manuskript den store kildeværdi.

https://www.dis-danmark.dk/bibliotek/900132.pdf

Jeg tillægger derfor heller ikke Bjarne Nørgaard Pedersens artikel om Thøger Jensen Løvenbalk og hans adelskab den store sandhedsværdi.
Lachmanns manuskript er skrevet ca. 200 år efter begivenhederne omkring reformationen.
Og som nævnt kender han intet til Løvenbalkerne på Aunsbjerg.

Den diskussion er uendelig, og der er næppe store chancer for at finde afgørende nye dokumenter.

Mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Morten Hammer

Hej Ole,

desværre gik en del af mine kildehenvisninger tabt, da jeg for mange år siden skiftede til Legacy som slægtsforskningsprogram. GEDCOM formatet var ikke lige godt indarbejdet i de forskellige programmer dengang :-(
Jeg har forgæves i mine bunker og mapper forsøgt at finde ud af, hvor den pågældende oplysning skulle stamme fra. Det kan sagtens være en del af familietraditionen i Peder Thøgersens efterslægt (Peder Villadsen m.m.).
Jeg lurer dog på, hvad der ligger bag bemærkningen "Hans hustru var samlingspunktet for den tradition der i Viborg nedfældede sig om reformationstidens tildragelser" i Dansk Biografisk Leksikons artikel om Peder Thøgersen. Eksisterer der noget andet materiale end Peder Villadsens bidrag til Atlas Danicus?

m.v.h.
Morten

Ole Bech Knudsen

#13
Hej Morten,

I Dansk biografisk Lexikon, 1. udg., bd. 17, 1903, s.388 - 89, skriver H. F. Rørdam om biskop Peder Thøgersen (1532-95) og hustru
Margrethe Jensdatter (+1603), at hun nævnes som kilden til den længe i Viborg levende tradition fra reformationstidens dage.

http://runeberg.org/dbl/17/0390.html

Andre forfattere, bl.a. P. Filtenborg: Slægtsbog for Sognedegn Sejer Olesen Leth og Hustru Ida Nielsdatter samt deres Forslægt og Efterslægt.
Kbh. 1938, s.46, mener at familietraditonen går helt tilbage til Thøger Jensens enke Anna Pedersdatter (+ omkring 1584), som giftede sig 2. gang med
Morten Mortensen Hvas, sognepræst til Viborg Sortebrødre Kirke (+1577).

https://dis-danmark.dk/bibliotek/911035.pdf            (Kapitel 8.)  (Opslag 28).

Denne Morten Hvas skulle i følge arkivar Henning Paulsens artikel i PHT 1976, 16. rk., 4. bd. s. 86 have videregivet sine oplysninger til domkirkepræst i Viborg
Jens Nielsen Bloch (+1580), som i latinsk brev af 19/6 1576 på opfordring om reformations begivenhederne i Viborg havde sendt oplysningerne til bispen i Ribe Peder Jensen Hegelund.
Brevet findes i oversættelse i H. Heilesens bog: Krøniken om Graabrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark. 1967, s. 77 - 82.
I dette brev er Hans Tausens arbejde i Viborg omtalt, mens Thøger Jensen slet ikke er nævnt. Så han har næppe spillet en afgørende rolle.

Endelig har vi biskop Peder Thøgersens dattersøn biskop Peder Villadsens tale ved indsættelsen 1672 af Peder Reenberg som konrektor i Viborg, hvor navnet Løvenbalk første gang skal være brugt af familekredsen.

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Peder_Villadsen

Desuden skal Peder Villadsen have meddelt oplysninger til Peder Resens: Atlas Danicus.
Her mener historikerne bl.a., at Peder Villadsens søn, hisorikeren Niels Slange har været mellemled.
Denne Niels Slange blev dog ikke anset for at være troværdig omkring mange af sine arbejder.

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Kancelliembedsmand/Niels_Pedersen_Slange

Mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Finn Holbek

Er det nogensinde lykkedes at finde dokumentation for Thøger Jensens påståede forældre?
Jens Lauridsen (Løvenbalk) og Helene Pedersdatter Munk findes ikke i adelsårbogens udgave af Løvenbalk slægten (DAA 1903).

Er de beviseligt nævnt i mageskifte, arvesag eller lignende?
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Morten Hammer

Først en tak til Ole for links'ene. Jeg kendte dog de 3 i forvejen.

Mig bekendt findes der ikke noget direkte skriftligt bevis for Thøger Jensens tilhørsforhold - og det irriterer mig en hel del :-)
Noget andet er så den ovenfor omtalte familietradition i Peder Thøgersens familie.
Den er jo faktisk opstået næsten samtidig (1500-tallet), og hvor er 'ideen' til postulatet om slægtsskabet med Løvenbalk'erne så kommet fra. Det kan selvfølgelig være, fordi en tidligere Jens Nielsen Løvenbalk jo er begravet i Viborg - og der var flere spor af ham og hans hustru der.
Der findes mig bekendt et skifte efter Laurits Jensen Løvenbalk, hvor der kun er nævnt 2 børn - og ikke en Jens Lauritsen Løvenbalk. Dette behøver dog ikke at betyde noget,
fordi den kannik i Viborg, Jens Lauridsen, der faktisk er nævnt, jo havde meldt sig ud af 'det jordiske samfund', da han formodentlig blev præsteviet i den katolske tid. Altså
kunne han godt være søn af Laurits Jensen Løvenbalk - og have fået 'uautoriserede' børn :-)

Altså er man efter min overbevisning enten nødt til at tro på familietraditionen - eller lade være. Det er en slags religion :-)
Jeg har også lagt mærke til, at Otto Brenner faktisk omtaler Løbenbalk'erne som stammende fra en uægte søn af Christoffer II, mens han ikke omtaler en Jens Lauridsen Løvenbalk i den anden ende.
Man kunne dog forestille sig, at det kunne være med i det desværre forsvundne materiale til hans bind 2 af Gorm Den Gamles familie - som man jo altid kan håbe på dukker op en skønne dag.

m.v.h.
Morten

Finn Holbek

Afstamning baseret på "et konstrueret led", burde have været nok at aflive historien for længst, men okay smag og behag.

Vi diskuterede det livligt for 13 år siden, og det gør man sikkert også igen om 13 år ;)

https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,375342,375351
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Morten Hammer

Hej Finn.

Jeg er bare bange for, at om 13 år er forholdet ikke mere 50-50, som du skrev tidligere :-(
Jeg har lagt mærke til, at Internet steder som f.eks. Geni og Myheritage synes at bidrage væsentligt til at fremhæve, hvad jeg i en hel del tilfælde vil tillade mig at kalde ønsketænkning uden nogen egentlige skriftlige beviser: "Tryk her, og du vil få tilføjet xxx antal personer til din anetavle". Det er jo f.eks. en nem måde at få forlænget sin anetavle tilbage til Gorm Den Gamle.
Hvor er kildekritikken blevet af?
Med hensyn til det med ønsketænkningen forsøgte jeg for ca. 15 år siden at komme i dialog med nogle andre omkring et andet 'svagt sted' i min anetavle, se f.eks. https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,154465.msg815466.html#msg815466 "Mysteriet om Christen Boisens kone(r)"
hvor jeg har 'genoptrykt' sagen.
Dengang var jeg i dialog med nogle efterkommere fra Thyholm, og de tog det tilsyneladende meget fortrydeligt op, at jeg overhovedet tillod mig at så tvivl om deres fine anetavler helt tilbage til Gorm Den Gamle.

m.v.h.
Morten

Morten Hammer

Jeg glemte en vigtig detalje:

https://issuu.com/annette_damgaard/docs/th__ger_jensen_l__venbalk

Her kan alle interesserede finde de fleste detaljer om sagen - samlede i en nydelig publikation - med kommentarer.

m.v.h.
Morten

Finn Holbek

Citat fra: Morten Hammer Dato 25 Jan 2020 - 08:20
Hej Finn.
Jeg er bare bange for, at om 13 år er forholdet ikke mere 50-50, som du skrev tidligere :-(

Ja, i dag mener jeg at forholdet er 0-100, - ingen dokumentation = ingen forbindelse.
Hvis hans påståede forældre var en del af den kendte Løvenbalk-stamtavle ville der måske være grundlag for diskussion, men det er der altså ikke ud fra de konkrete data.

Bare for lige at skære det ud i pap  ;)
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Morten Hammer

Hej Finn.

Jeg synes, at du glemmer en væsentlig detalje:

I slægtsforskning bliver eventuelle fakta altså ikke forkerte, fordi man beklageligvis ikke kan finde skriftlige kilder. Skriftlige kilder er desværre heller ikke altid lige objektive, og jeg har desuden gennem tiden fundet mange fejl i både folketællinger, kirkebøger og skifter. Jeg er sikker på, at der også er en hel del fejl i Danmarks Adelsårbøger :-)
Det hele er jo skrevet ned af mennesker!

I dette tilfælde skal vi så heller ikke glemme 25. juni 1726, hvor store dele af Viborg blev lagt øde i den store brand. Der er ingen tvivl om, at en frygtelig masse skriftligt kildemateriale gik tabt ved den lejlighed.

Det, jeg fæster mig ved, er, at de, der har skrevet noget om Thøger Jensen og Løvenbalk'erne før 1726, alle synes ikke at have været i tvivl om, at han var af Løvenbalk slægt.

Samtidig er jeg selv sikker på, at johanitteren Thøger Jensen ikke var en simpel bondesøn, men formodentlig af adelsslægt - og det kunne sagtens være Løvenbalk'erne.
At hans efterslægt omfatter flere biskopper tyder efter min mening også på, at han ikke var hvemsomhelst.

Jeg kan heller ikke se, at hans efterkommere ville vinde noget særligt ved at opbygge en familietradition omkring hans tilhørsforhold (måske lige bortset fra Niels Pedersen Slange). Hvis det ikke var rigtigt, og det så blev opdaget, tror jeg, at det kunne gøre en hel del skade i stedet.

Men, som Anette Damgaard også konkluderer, så findes der altså ikke andet direkte skriftligt materiale om Thøger Jensens forældre end Wibergs præstehistorie, og vi taler her jo om mere end 100 år efter den store brand i Viborg - men derfor behøver det jo ikke at være forkert - vi kender blot ikke Wibergs kilder her.

Jeg vil derfor i stedet for din ret definitive udtalelse tillade mig at bruge lidt sandsynlighedsregning i stedet - med ca. 60-40 i Løvenbalks favør :-)

Jeg håber så blot, at alle, der ad denne vej fører deres anetavler tilbage til Gorm Den Gamle, så husker at notere, at det ikke er en 100% fastslået kendsgerning.

Der er mig bekendt i den forbindelse også noget andet ret udokumenteret omkring Christoffer II's formodede forhold til "en jomfru af de Lunger".

m.v.h.
Morten

Finn Holbek

Kilder = fakta, alt andet er teori.

Anders Thiset skriver i Danmarks Adels Aarbog 1903 side 289:
Det fortælles stundom, at den bekendte reformationspræst broder Thøger Jensen var af Løvenbalkernes slægt og broder eller søn af Mogens Jensen til Aunsbjerg.
For den sidste påstands vedkommende er urigtigheden selvindlysende, eftersom Mogens Jensen allerede dør i 1441, men den hele fortælling turde ene bero på en misforståelse, opstået ved, at Løvenbalk-våbnet stod på skriftestolen i Viborg domkirkes kapel, og at  hr. Jens Nielsen Løvenbalks gravsten på Gråbrødre kirkegård er blevet forvekslet med broder Thøgers.


Adelsårbogen er blevet suppleret med rettelser og tilføjelser siden første årgang 1884.
Kontakt adelsforeningen hvis du har konkrete ændringsforslag til Løvenbalkernes stamtavle:
http://adelsforeningen.dk/kontakt/kontakt
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Morten Hammer

Hej Finn.

Thiset var mig bekendt også kun et menneske af kød og blod - og ikke et orakel (eller synsk). Desuden levede han altså meget længe efter specielt den store brand i Viborg - og måtte derfor udelukkende basere sig på, hvad han manuelt kunne finde i arkiverne - og mundtlige overleveringer. Endelig var hans arbejde med Adelsårbogen betalt arbejde, og så skal man som bekendt passe på ikke at fornærme dem, som betaler gildet.
Gad iøvrigt vide, hvad han ville have sagt til denne sag, hvis han havde levet i dag og havde haft nutidens muligheder for at få et egentligt overblik over de mere eller mindre veldokumenterede "fakta", man kan finde rundt omkring på Internettet, arkiver m.m. - jævnfør Anette Damgaards analyse af Thøger Jensens familieforhold.

Da du nu er så glad for "fakta", så synes jeg iøvrigt, at du skulle checke din egen database igen, hvor du under Erik Christoffersen (Løvenbalk) ganske rigtig skriver, at "der vides intet om ham". Alligevel kan man sammesteds læse, at han skulle være en (uægte) søn af kong Christoffer II og jomfru Lunge!
Har du nu checket Thiset's "fakta" her? Jeg tillader mig at citere fra Adelsårbogen 1903:
"Løvenbalk. Ifølge et gammelt sagn, hvis rigtighed ikke drages i tvivl, randt der kongeligt blod i denne Slægts Aarer, idet dens Stamfader skulle være en søn af Kong Christoffer II i en illegitim forbindelse med en "Jomfru af de Lunge'r".
Der, hvor jeg stammer fra (Thy), har vi et mindre pænt ord for den svada.

Jeg foreslår iøvrigt, at vi stopper denne diskussion, da jeg føler, at vi er temmelig uenige i slige sager - og nok aldrig bliver enige.
Nedskrevne fakta er en god ting, men min erfaring siger mig, at uanset hvem, der har skrevet hvad, så er det skrevne ord altid et udtryk for de pågældendes fortolkning af, hvad de tror, at de har set og hørt - og naturligvis også præget af, hvor god deres hukommelse er/var. Desuden har de pågældende desværre ind imellem også haft deres helt egen personlige dagsorden, når de beskrev "fakta" - hvad der jo ikke gør deres beretning mere troværdig.

Jeg vil samtidig takke specielt Ole for at have udvidet min horisont vedr. dette emne. Jeg ville dog samtidig ønske, at jeg havde fundet Anette Damgaards analyse noget før.

m.v.h.
Morten Hammer

Finn Holbek

Hej Morten

Mht. Thisets arbejde:
Danmarks Adels Aarbog 1903 ligger her https://dis-danmark.dk/bibliotek/911052.pdf
Stamtavlen ligger på side 289, og de tilhørende henvisninger på side 489.

Der er en rettelse i årgang 1936, 2. sektion side 123:
Løvenbalk
(S. 291) Karen var anden Gang gift m. Thomes Thomsen 1548 (R. F. B. 1546—52, f. 380). — Pernille og Gertrud solgte paa Grund af »deres staare trang oc nødt« Strøgods i Lysgaard Herred til deres Farbroders Dattersøn Niels Skeel til Nygaard 1548 ibd. f. 399). (F.)


Og en rettelse i årgang 2000-02 side 607:
LØVENBALK:
(s. 293) (datter af Knud Mogensen til Kjellerup) En datter, levede 1554, læs: Karen, nævnt 1551 og 1554. [Meddelt af Bjarne Nørgaard Petersen på grundlag af Århus købstads arkiv, diverse ældre dokumenter nr. 68, tingsvidne fra rådstueretten i Århus torsdag efter påske 1551 (Erhvervsarkivet i Århus)]
.

NB.
"Jomfru Lunge" kendes alene pga. sit våbenskjold (om det var et kalkmaleri eller epitaf kan jeg ikke huske).

Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Ole Bech Knudsen

#24
Hej,

  Skriftestolene i Viborg kirkerne.

Et af de argumenter, der gennem tiderne har været mest anvendt af diverse slægtsforskere for at påvise Thøger Jensens slægtsskab med Løvenbalkerne er vel, at han skulle have sat sine og hustrus initialer og mærker på Jens Nielsen Løvenbalk og hustrus Helena Pedersdatter Munks skriftestol.

Det fremgår imidlertid af Christen Erichsens manuskript fra ca. 1709: Viborg Bys Beskrivelse, som nu findes i Håndskriftsamlingen på Det Kongelige Bibliotek i København (Additamenta 80, fol.), og i xeroxkopi i Håndskriftsamlingen i Rigsarkivet i Viborg, at det forholder sig lidt anderledes.

Christen Erichsen skriver fol. 230 i sit manuskript:
"Begge deres navne findes på en ege skriftestol udi Viborg Domkirke med store munke bogstaver og deres våbener derhos udhugne med denne inscription:
Dominus Johannes Nicolai de Avensberg,  Helena Domini Petri Muncsdatter"   
Og hertil føjet slægtsvåbnene.

Christen Erichsen skriver videre fol. 313:
"Denne hr. Thøges hustrus navn var Anna Pedersdatter, og findes begge deres navne på en gammel skriftestol, som står i tårnet udi Sortebrødre Kirke,
på denne måde TA, hvilket skal betyde Thøger og Anna".

Manuskriptet er formodentlig fra ca. 1709, og viser altså, at Jens Nielsen Løvenbalks skriftestol på daværende tidspunkt stod i Viborg Domkirke,
medens Thøger Jensens skriftestol stod i Viborg Sortebrødre Kirke, hvor Christen Erichsen var sognepræst.
Christen Erichsen har således kendt og set begge skriftestole.

Diverse slægtsforskere har skrevet, at Jens Nielsen Løvenbalk havde givet sin skriftestol til Viborg Søndre Sogns Kirke, men da han døde i 1442, kan det næppe være
rigtigt, da Christen Erichsen har set den i Viborg Domkirke omkring 1709, da han skrev sit manuskript.

Skriftestolene er desuden omtalt i Erich Pontoppidans: Marmora Danica, bd. II, 1741, s. 210-11 og 215.
De latinske tekster er gengivet inklusive dansk oversættelse i N.V. Steenstrups artikel i Personalhistorisk Tidsskrift, 15. rk., 1. bd., 1966, s. 4 - 6.

https://dis-danmark.dk/bibliotek/900595.pdf

Om skriftestolen i Domkirken MM-s. 210-11:
Inscriptio Cathedræ Confessionariæ (indskrift på Domkirkens skriftestol).

Og om skriftestolen i Søndre Sogns Kirke MM-s. 215:
In Templo Dominicanorum (i Sortebrødrenes Kirke).

Altså 2 forskellige skriftestole, hvoraf eksemplaret i Domkirken gik tabt under Viborgs brand 1726.
Hvad der er sket med Søndre Sogns eksemplar, ved jeg indtil videre ikke.

Ovennævnte er et meget godt eksempel på, hvorledes manglende historisk kildekritik kan føre til helt misvisende historier, i dette tilfælde om Thøger Jensens
slægtsskab med Løvenbalkerne.

Mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Finn Holbek

Citat fra: Ole Bech Knudsen Dato 27 Jan 2020 - 15:04
Skriftestolene i Viborg kirkerne.

Tak til Ole for et yderst interessant og informativt indlæg i debatten.
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Morten Hammer

Hej Ole.

Mange tak for redegørelsen. Jeg har iøvrigt selv ikke lagt speciel vægt på den historie med skriftestolen(stolene).

I mellemtiden har jeg med stor interesse gennemlæst mit eget eksemplar af Resens Atlas Danicus: Viborg Bispedømme - Gunnar Knudsens oversættelse fra 1934 - som jeg netop har anskaffet mig antikvarisk :-)
Desværre er det jo kun en 'sammenkøring' af 3 tidligere redaktioner - incl. en enkelt original side fra Resens hånd - men efter min mening har Gunnar Knudsen forholdt sig temmelig kritisk til det foreliggende materiale, og jeg mener derfor, at man ikke kan afvise, at det meste formodentlig svarer ganske godt til Resens originaltekst.

Jeg bemærker her, at Resen slet ikke omtaler Niels Pedersen Slange, men at han skulle have fået materiale fra Peder Thøgersen mere eller mindre direkte lige til dennes død.
Jeg bemærker også, at Løvenbalk navnet er brugt om både Thøger Jensen, Peder Thøgersen og Jens Pedersen. Kun et enkelt sted står der kun Thøger Jensen (Gunnar Knudsen har her dog tilføjet Løvenbalk i kantet parantes). Der er her ikke noget som helst om de 2 skriftestole.
Han (Resen) nævner dog, at Thøger Jensen skulle være søn af Jens Nielsen Løvenbalk, hvilket naturligvis ikke kan være korrekt, men hvis historien om, at Jens Nielsen Løvenbalk engang, hvor han var i stor fare, lovede at overgive en søn til et kloster, hvis han 'slap fri', er sand, så kan der jo faktisk have eksisteret nogle ukendte mellemled mellem Jens Nielsen Løvenbalk og Thøger Jensen. For eksempel måtte verdslige kannikker jo godt stifte familie. Her kan Resen jo også godt have misforstået Peder Thøgersen, som muligvis havde brugt et mere generelt udtryk om slægtsskabet.
Idet vi her taler om næsten samtidige tekster, vil jeg nok på det foreliggende stadig bruge forholdet 60-40 som sandsynlighed for, at Thøger Jensen var af Løvenbalk æt :-)

m.v.h.
Morten


Morten Hammer

Til dem, der ikke lige fangede finten ovenfor omkring Thøger Jensens forældre/forfædre:

På latin kan fader og forfader hedde det samme: nemlig "patrem".
- så vidt jeg husker fra latintimerne i 4. mellem :-)

m.v.h.
Morten

Morten Hammer

Til orientering:
Der er også andre, der interesserer sig for denne sag - se således også Annette Damgaard - SUU 2014:
"Analyse - Thøger Jensen og Jens Lauridsen - Relationen til slægten Løvenbalk"
https://issuu.com/annette_damgaard/docs/th__ger_jensen_l__venbalk

m.v.h.
Morten Hammer