Navneskik medio 1800-tallet?

[Karsten Jacobsen]

På disse to links findes dåben for Jens Blæsinge:

Hovedministerialbog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17223950#204042,38703399

Kontraministeralbog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583772#382669,74024600

Drengen får hverken efternavn efter moderens mand (Olsen), den udlagte barnefader (Jensen) eller moderen, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre (I rigtig gamle dage var der jo en Estridsøn!).

Jeg gætter, at ægtemanden ikke ville anerkende drengen, og det er grund til, at drengen ikke bærer hans navn, og den udlagte barnefader har måske heller ikke villet kendes ved barnet og tilladt sit efternavn (eller måske har det været for "mystisk" med en søn, der hed Jensen i en familie, der hed Olsen...!?)

Den praktiske løsning bliver, at sønnen får navn efter den landsby, hvor moderen og hendes mand bor! Var det en normal og anerkendt praksis? Er ikke stødt på noget lignende før. Jeg fornemmer et ægteskabeligt drama. Er der nogen, der kan foreslå kilder, der måske kan kaste nærmere lys over det?

I øvrigt fastholder Jens navnet Blæsinge, så længe jeg kan følge ham, fx i lægdsrullerne her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481037#19055,1310992
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16504370#28866,3194418

og folketællingen her:
København, København (Staden), Vinstrupsvej (Lige numre), Frederiksberg, Vinstrupsvej 6,Sidehuset Stuen tilvenstre, 14, FT-1885, C9001
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
William Bang 43 Gift Husfader Murerarbeidsmand Kjøbenhavn
Anna Christine Bang 45 Gift Husmoder Kjøbenhavn
Jens Blæsinge 29 Ugift logerende Murerarbeidsmand Krænkerup

Siden kender jeg ikke hans skæbne.

MVH
Karsten

[Verner Bentsen]

Pol. reg: https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/17-970482

Død # 6: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=150214#150214,24891212

mvh Verner

[Aase Madsen]

Pol. reg: https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/17-970482

Død # 6: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=150214#150214,24891212

mvh Verner

Sikke en voldsom død, at have været udsat for ammoniakluft fra en ledning.
Lungerne tager skade, og personen dør fordi han/hun ikke kan ilte blodet.
Ammoniaken blev sikkert brugt til at rense tankene med,  på bryggeriet.

[Hans Chr. Baagøe]

Du kan se en mulig begrundelse for at sognet indirekte har bedt om det, da sognet hang på udgiften (sidste dåb på siden):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21637558#394357,74357747

De slap dog forholdsvis billigt i den omgang, da han døde allerede 5. januar 1835.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

[Verner Bentsen]

Ammoniak bliver brugt i køleanlæg.

Verner

[Aase Madsen]

Tak for din rettelse, men personen blev alligevel udsat for det på en eller anden måde.

[Aase Madsen]

Omtalt i Politiken.

[Karsten Jacobsen]

Hold da op. Det var nogle fine fund/svar. Tusind tak til jer, Verner, Aase og Hans Christian! Har fundet lidt flere avisartikler på Mediestream.

Syntes, det lød lidt mærkeligt, at Blæsinge gik ned i rummet - nærmest af nysgerrighed - når de andre var flygtet. Et par andre artikler fortalte, at han assisterede Burmeister & Wain-folkene, men ikke nåede ud.

MVH
Karsten

[Karsten Jacobsen]

Undrer mig i øvrigt over, at jeg ikke kan finde dødsattesten. (Har dog opdaget, at januar-dødsfaldene ligger før december-ditto i den scannede pakke).

MVH
Karsten

[Aase Madsen]

Når det er en ulykke skal der være medicolegalt ligsyn, og de attester plejer at være lyserøde.

Den ligger ikke på nettet med skal søges her
https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_detaljer?a=&b=d%C3%B8dsatt&c=&d=1901&e=1901&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=2621771&henid=2621771&epid=2621771&faid=11&meid=2656744&m2rid=6141993&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Arkivserie:

Dødsattester (1876 - 1909)

Arkivskaber:

Københavns Amts Nordre Lægedistrikt

Arkivinstitution:

Rigsarkivet

Medietype:

Original, Papir m.m.

Beskrivelse fra/til:

Attestdato (Sogn, År)

Indhold fra:

Gentofte 1898

Indhold til:

Gentofte 1902

Pakkens Nr:

0150-7

[Karsten Jacobsen]

Ja, Aase, men de ligger vel sammen med de almindelige dødsattester?

MVH
Karsten

[Aase Madsen]

Ja, det gør de, men se lige mit svar ovenfor.

Gentofte

Personen boede i Tuborgs personaleboliger.

[Karsten Jacobsen]

Gentofte

Personen boede i Tuborgs personaleboliger.

Jeg er godt klar over, at Blæsinge er noteret i kirkebogen for Gentofte Sogn, men i samme kirkebog står dette som bopæl: Sions Sogn, Tuborg Arbejderboliger - og Sions Sogn er Østerbro, udskilt fra St. Jakobs Sogn. Derfor har/havde jeg en forventning om, at finde dødsattesten scannet under "Sundhedsstyrelsen, København.

Jeg havde også forventet at se dødsfaldet registreret i Sions Sogn, men der er det tilsyneladende ikke?!   

MVH
Karsten

[Karsten Jacobsen]

Samme sted i kirkebogen kaldes Blæsinge "Arbejdsmand af København". Også derfor syntes jeg, han skulle befinde sig mellem de københavnske dødsattester, men jeg bestiller selvfølgelig Gentoftes.

MVH
Kaarsten

[Aase Madsen]

Prøv at gå ind på Digdag og sæt den til 1901, lægedistrikt.
Hellerup og Gentofte er:
Københavns Amts Nordre Distrikt

[Inger Toudal]

Mht. navneskik har jeg set eksempler på, at børn født af ugifte mødre har fået efternavn efter det sted, hvor de er født.
________________________________________________________________________________________________

Han flytter til Tuborgs Arbejderboliger C hos Jensen 6. nov. 1900: https://kbharkiv.dk/permalink/post/17-970482

- og ses således ikke på adressen (Strandvejen/Tuborgvej) ved Politiets mandtal 1. nov. 1900: 

https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=6739556

https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=6739557

Han dør på Bryggeriet Tuborg i Gentofte sogn: https://kbharkiv.dk/permalink/post/1-57423

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Inger Toudal]

Måske kan dødsattesten findes her:

Arkivserie: Medicolegale ligsyn (1873 - 1915)
Arkivskaber: Københavns Amts Nordre Lægedistrikt (1873-1915)

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=&b=medico&c=&d=1901&e=1901&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=2621737&henid=2621737&epid=2621737&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Venlig hilsen
Inger

[Karsten Jacobsen]

Tak, Aase og Inger. Jeg har bestilt jeres forslag til Rigsarkivet.

MVH
Karsten

[Aase Madsen]

Jeg håber du vil melde tilbage om du fandt dødsattesten, og hvad der stod på den.

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Karsten.
Sikke en dramatisk historie. Jeg kan komme med et bud på, hvorfor han fik navnet Blæsinge, som sikkert skyldes navnelovgivningen af 1828.


I 1828 udsendte kong Frederik VI en dåbsforordning, hvor det bl.a. fremgik af § 18, at ethvert barn herefter skulle døbes "ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære."

Dette fulgtes op af et cirkulære, der foreskrev at såfremt familien ikke i forvejen havde et slægtsnavn, var det op til faderen at bestemme barnets efternavn. Fædrene fik en række valgmuligheder, når de skulle vælge efternavne til børnene. Den nye navnelovgivning betød at faderen - matriarken - kunne vælge om barnet, både drenge og piger skulle døbes med et af følgende efternavne:
•   Faderens eget patronym (hans far navn + sen)
•   Faderens fornavn efterfulgt af et -sen (dvs. barnets patronym, som nu blev slægtens efternavn for både drenge og piger)
•   Et stednavn som familien havde tilknytning til (kunne også være det håndværk/arbejde faderen/bedstefædrene var kendt for: Bødker, Skipper, Smed, Kudsk etc.

Hvis der ikke var en far, har det vel været moderen eller bedstefaderen, der har valgt navnet.

I min tipoldefars tid var han den eneste, der valgte Damgaard, mens hans brødre tog patronymerne Christensen og Frandsen.
Nogen tog hurtigt den nye lovgivning til sig, men for andre gik det langsommere, da lovgivningen var upopulær.

vh. Annette