Hvem var fru Buchtrup, alias "Mor Karen" (Besættelsestiden)

Startet af Karsten Jacobsen, 18 Nov 2019 - 16:34

Forrige emne - Næste emne

Karsten Jacobsen

Jeg har en avisartikel, der omtaler hende både som fru Buchtrup og mor Karen og perifært siger, at hun flygtede til Sverige under Besættelsen. 

Ellers har jeg kun kunnet finde "Mor Karen" omtalt i bogen Gerningsstedet: Historier fra Drabsafdelingen.

Der står følgende:

"Min udlejer hed fru Buchtrup. Hun var en lille, trind dame med et venligt væsen. Bag den venlig overflade gemte sig en kvinde, som var resolut og handlekraftig. Under besættelsen gik hun under navnet Mor Karen, og en af hendes opgaver var at gemme frihedskæmpere i sin lejlighed. Det var kendt i modstandskredse, at hvis jorden brændte under en, så kunne man søge ly hos Mor Karen.

Hun fortalte om en aften, hvor det næsten gik galt. En frihedskæmper havde søgt ly hos hende - mens han var forfulgt af tyskerne. Fru Buchtrup havde lige nået at lukke døren bag ham, da tyskerne kom buldrende op ad trappen. Hun låste døren og lod, som om hun ikke lige kunne komme til døren. Tyskerne råbte og hamrede på døren. Imens lukkede fru Buchtrup frihedskæmperen op på loftet, så han kunne undslippe ad den vej.

Tyskerne må have anet, at deres bytte var ved at slippe væk, så de skød gennem døren.                                   

Skuddet gik gennem døren og satte sig fast i fru Buchtrups tykke, læderindbundne bibel, der lå på en kommode i entreen. Man kunne stadig ane hullet i døren, selv om det var blevet udbedret. Og projektilet sad stadig i omslaget på bibelen."

To afsnit senere står:
"Efterhånden gik det op for Jette og mig, at værelset på Åboulevarden var for lille til os. (...)"

Jeg gætter derfor på, at fru Buchtrup har boet på Åboulevarden.

Jeg er meget interesseret i oplysninger om "Mor Karen", specielt om tiden i modstandskampen.

MVH
Karsten

Karsten Jacobsen

Måske hende: http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?75368

Der er ikke oplysninger om modstandsarbejde i "Modstandsbasen", men hun passer fint med, at "min" Buchtrup måtte tage til Sverige.

MVH
Karsten

Karsten Jacobsen

Fandt også denne begivenhed fra 6. februar 1945:

Razziaer. I Gaar Formiddags foretog Gestapo og Sommerfolk en Storrazzia i Karréen mellem Aaboulevarden, Julius Thomsens Gade, Kleinsgade og Herman Triers Plads. Karreen blev omringet, og Gestapofolkene trængte ind i Fru Buchtrups Pensionat paa 2. og 4. Sal. Selv var Fru Buchtrup ikke hjemme, men to Damer i Pensionen blev ført bort, og i Gaarden beskød Gestapo to unge Mænd, medens en Sommermand blev saaret under en Ildkamp paa 5. Sal. Alle de saarede blev kørt til Nyelandsvejs Lazaret. Ved samme Lejlighed arresteredes Urtekræmmer Møller, Aaboulevarden 5.

MVH
Karsten



Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Karsten Jacobsen

Tak, Gitte! Skal til forældremøde, så må lige kigge nærmere senere.

Troede ellers, Mor Karen var hendes dæknavn i modstandsbevægelsen, men det er jo ikke just genialt, når hun hedder Karen til fornavn!

Mor Karen var nok bare en kærlig kaldemåde, hun havde allerede før besættelsne, måske hed hendes pensionat Mor Karens Pensionat?

MVH
Karsten


Karsten Jacobsen

Tak, Gitte, for dine fine fund. Mærkeligt nok ligger min datters skole mindre end 100 meter fra Åboulevarden 11, så jeg fik lige taget bygningen i øjesyn i går!

I et besynderlig sammensurium af håndskrevne og maskinskrevne papirer, som ligner rapporter/efterretningsarbejde af modstandsbevægelsen er følgende fundet:

*Axel Buchtrup (fulde Navn Axel Bernhard Jensen Buchtrup), boende Dosseringen 30, 2. Sal t.v., Telf. Nora 503y. Ca. 30 Aar og gift. Fru Erna Buchtrup er fra Næstved; hendes Søster er forlovet med en tysk Officer og har Ophold i Tyskland.

*Axel var ansat som Chauffør i Kystpolitiet. Under denne Virksomhed har han i Samarbejde med Moderen, Fru Karen Buchtrup, Pension Solborgen, Aaboulevarden 11, Nora 3721, "hjulpet" Jøder til Sverige. Det skete paa den Maade, at de modtog Penge af' Jøderne til at leje Baad for, men naar Jøderne kom til det aftalte Sted, var der ingen Baad. Fru Axel Buchtrup har udtalt, at hun på det Tidspunkt har set Svigermoderen i Besiddelse af mange Tusinde Kroner. Svigermoderen har beskæftiget sig med Sortbørs Handel og er vist straffet for dette Forhold.

*Axel B. var en Tid uden Beskæftigelse og Hjemmet blev opretholdt ved det, som Konen tjente. men i Foraaret 1944 holdt hun op med at arbejde, idet hun fortalte, at Manden havde faaet Plads i en Tobaksforretning. De havde pludselig Overflod af Penge. (...) Konen har i et letsindigt Øjeblik udtalt, at Manden drev Sortbørshandel med Forretningens Cigarer gennem Moderen, Aaboulevarden 11. Ligeledes har Konen udtalt, at de havde et Lager af Amunition i Svigermoderens Kælder, Aaboulevarden. Hos Axel Buchtrup overnatter ofte Mennesker, som gør Indtryk af at være forfulgt og at leve "under Jorden" En af Beboerne i Ejendommen Dosseringen 30 paastaar at have læst i et ilegalt Blad for en Tid siden, at Axel B. var Stikker.

*For en Tid siden har 2 Mand henvendt sig til Viceværten, Dosseringen 30. og meddelt ham, at de kom fra Frihedsraadet og vilde fortælle ham. at Axel B. var en god dansk Mand. Fra September 1944 har Axel Buchtrup taget Navneforandring til Chr. Madsen.

Det kunne være interessant at vide, hvornår Karen Buchtrups mand - Bernhard Axel Jensen - er død. Han var opdagelsesbetjent. Det er temmelig meget i disharmoni med de øvrige familiemedlemmers åbenbare lyssky virksomhed. Bernhard Axel optræder i FT 1925 med familien:

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSLM-7HX8-G?i=852&cc=2718007&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AQ2ZH-8HQX


MVH
Karsten

Karsten Jacobsen

#10
Advarsel 9-3-1944 i Information (dengang illegalt blad): Politibetjent Buchtrup, der er Reservebetjent i Kystpolitiet, er hjemme igen efter en Udflugt til Sverige. Han tjente store Penge paa Jødetransporterne og bør omgaas med Varsomhed, da han gør alt for Penge.

MVH
karsten

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Karsten Jacobsen

Det var sørme et nyt aspekt. Tak for det, Gitte.

Her Axel "den yngre"/sønnen, som modstandsbevægelsen har givet advarsler mod og som åbenbart ikke har været helt fin i kanten. Pludselig er han i brigaden!

http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?79309

MVH
Karsten



Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Inger Toudal

Axel Bernhard-Jensens søns fødsel og dåb:
http://danishfamilysearch.dk/kbid288239 - se fanebladet Original Kilde

- sønnens familienavn ændret til Buchtrup i 1947.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal


Karsten Jacobsen

Tusind tak, Gitte og Inger! Nu er personkredsen på pladsen. Der skal ikke graves længere tilbage i tid, men modtager gerne historier om de aktuelle personer, specielt fra besættelsestiden eller de førstkommende år.

Har kendskab til, at der kørte en sag ved retten med bund i besættelsestiden, som populært kaldtes Mor Karen-sagen.

MVH
Karsten