Er baron Lattert faderen til Emma Camille?

Startet af Erik Jensen, 11 Nov 2019 - 13:41

Forrige emne - Næste emne

Erik Jensen

Jeg har for ganske nylig fået oversat teksten fra Emma Camille's fødsel den 25. februar 1822 på Fødselsstiftelsen, men der var noget tekst med blyant, der ikke kunne læses.
Nu viser det sig, at familien, jeg laver denne slægtsforskning for, allerede den 19. november 1958 har henvendt sig til Undervisningsministeriet for at få hjælp til at finde moderen til Emma Camille. Siden må Undervisningsministeriet have overgivet sagen til Landsarkivet for Sjælland, som så har svaret familien på deres forespørgsel. I svaret landsarkivet kommer frem med fremgår det at faderen til barnet - som man på fødselsstiftelsen har fået fortalt (formentlig af moderen) - er en baron Lattert.
Nu er det jeg tænker, gad vide om man på nogen måde kan finde frem til ham?
Kunne man forestille sig, at der på rigsarkivet eksisterer arkivalier fra kongehuset gældende for perioden ca. 1819-22 og som omhandler prinsesse Juliane's gøren og laden? Det er jo hendes garderobepige, der blev gravid, så prinsessen har sikkert vidst det og evt. givet den information videre til andre på en eller anden måde.
Eftersom den pågældende baron Lattert "siden for Uhøviskhed tog tilbage" er det måske blevet nævnt i en eller anden brevveksling i hoffet - men det må ligge fast, at han har haft sin gang blandt de kongelige på daværende tidspunkt ca.1819-22.
Men hvem han er og hvor han kommer fra vides ikke. Men nu er spørgsmålet så, om det evt. vil være muligt at finde frem til mere info omkring ham ved at gennemlæse arkivalier fra kongehuset for det tidsrum - men hvilke kunne i givet fald være de mest interessante?
Jeg håber I ved mere omkring dette og evt. kan give et råd  :)

Mvh Erik Jensen

Helle Lindholm Schnefeld

Hej Erik

Det er et skud i tågen, men kunne det være at t'erne var f'er? Så det måske var Baron Laffert? https://de.wikipedia.org/wiki/Laffert_(Adelsgeschlecht) Ikke at det hjælper dig meget videre...

Med venlig hilsen
Helle

Erik Jensen

Tusind tak for dit forslag  :)
I de originale papirer fra Landsarkivet kan jeg se, at der er en vis vaklen imellem 2 personnavne, der kunne være far til barnet - men som i virkeligheden er en og samme person. Som nævnt tidligere i mit indlæg en baron Lattert men andetsteds læses navnet som baron Lefebre (Lefevre). Det havde selvfølgelig været nemmere, hvis jeg havde kunne vedhæfte disse dokumenter her, men det kan jeg desværre ikke grundet begrænsningen på en 500kb størrelse på vedhæftede filer.
Men fakta må være, at denne baron, jeg leder efter, enten hedder noget med Lattert  - eller Lefebre - og har haft sin gang i de kongelige gemakker ca. 1819-20.

Mvh Erik Jensen

Inger Toudal

Her er Udsætterprotokollen: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=14&side=845&height=732

- på AO: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16415220#14,8553 - nr. 218

Mener faktisk, der står Baron Laffert i den del af teksten, der er skrevet med blyant.

Måske skulle du lægge den til tydning?

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Erik Jensen

Tusind tak Inger, men den har været til tydning her:

https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=153665.new;topicseen#new

Jeg tænker at det, der - i dag - er ret utydeligt i at læse i udsætterprotokollen, formenligt ikke har været det i 1958, hvor de originale papirer er fra. Dengang har det nok været tydeligere at læse, men der kan altså sagtens stå Baron Laffert. som du læser det til, så er spørgsmålet bare: hvordan finder jeg frem til ham?

Mvh Erik Jensen

Inger Toudal

#5
Så vidt jeg kan se, har du ikke haft Udsætterprotokollen til tydning i gruppen
Hjælp til tydning af tekster mv. https://forum.slaegt.dk/index.php/board,4.0.html

https://ia600307.us.archive.org/6/items/litteraturoghis01gigagoog/litteraturoghis01gigagoog.pdf

- se side 135 i pdf-filen (s. 123 i bogen): Prinsesse Juliane med sin Gemal Prinsen ... Prinsens Adjudant, Baron Laffert.

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Erik Jensen

Jeg mener nu ellers, at du selv har tydet den og funder ud af, at der stod følgende  :)

1822 den 2 Martii er Moderen
død paa Stiftelsen. Om hende
er meldt at hun hedde Trine
Staal, var omtrent 29 a 30 Aar,
og havde tjent Prindsesse Julia-
ne som Garderobe-Pige.

https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=153665.new;topicseen#new

Mvh Erik Jensen

ps: men er der noget jeg har misforstået?

Inger Toudal

Jo, men jeg kunne jo ikke læse det, der er skrevet med blyant.

Se i øvrigt mit redigerede indlæg ovenfor.

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Erik Jensen

Nu har jeg set det og tusind tusind tak for det  :)
Jeg tænker, at det må være ham, jeg leder efter. Så er spørgsmålet bare, om jeg evt. vil kunne ud af, hvor han kommer fra, men det må jeg finde ud af  :)
Men tak igen for den pdf fil du har fundet, den er absolut brugbar  :)

Mvh Erik Jensen