Forfatter Emne: Else Maria Nielsdatter Beck, viet 10.11.1775 Holmens Sogn  (Læst 659 gange)

Kristian Skak-Nielsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.707
Hej alle

Jeg har et mysterium, som jeg gerne vil have hjælp til at løse.

Else Maria Beck bliver viet til Anders Gudmansen d. 10.11.1775 i Holmens Sogn.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151583#151583,25193468 nederst på venstre side, og
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151572#151572,25190730 øverst på venstre side.

Vielsesoptegnelsen lyder:
D. 4de Maj Trolovedes hos Hr. Provst Hee Anders Gudmandsen, Arbeids Karl Ungkarl, Alter G. Attest af Hr.
Hersløv dat: Malmöe, D. 14de Novemb 1770.
Else Maria Beck, Alter G. Attest af Hr.  Schovlund dateret: Kiöge D 17de April Ao 1771
Brudgommens forlovere: Niels Petersen, ... Mand boende Lille Færge Stræde
Brudens Forlovere: Peter Christensen, Skoeflikker og Øltap. boende i Wigants Gd

Omtalte Hr. Schovlund er Jørgen Schoulund, klokker ved Skt. Nikolaj sogn, Køge, der har udskrevet altergangsattest.

Ved FT-1787 oplyses det, at Anders Gudmansen er i sit 1. ægteskab, og Else Marie er i sit andet:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=1883#1883,73675

København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, , Rosengade 413, 2979, FT-1787, C1746
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Anders Gudmansen     42     Gift     boesidende     Matros      
Else Marie     40     Gift     Konen           
Christian Andersen     7          Søn     Rug Dreng      
Niels Nielsen     64     Gift     Logerende     Pension ved Holmen maanedl.2sk      
Anne Marie     69     Gift     Konen           

De får mindst to børn:

Anna Cathrine, døbt 08.01.1777. Her omtales moderen som Else Maria Beck.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151558#151558,25187485

Christian, døbt 04.02.1781. Her omtales moderen som Else Maria Nielsdatter.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151558#151558,25187666

Jeg har muligvis fundet Else Marias første vielse i Køge, hvor altergangsattesten jo blev udstedt.
Den 20.12.1769 bliver Else Maria Nielsdatter viet med Hans Hansen Tage, afskediget dragon fra Vordingborg:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=153190#153190,25514235

De får et barn, en søn døbt 12.08.1770 ved navn Johan. I dåbsoptegnelsen er faderen nu matros i København.
http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=164&bsid=153190&kb=Roskilde+amt%2C+Rams%C3%B8%2C+K%C3%B8ge+-+Sankt+Nikolaj%2C+1749-1795+FVD+%28EM%29

Hans Hansen Tage er antaget som matros i Flådens 2. Division, 3. kompagni nr. 46 d. 23.03.1771, og er deserteret d. 28.05.1771. Han skulle arbejde i skubkærren!
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609941#377483,73421618

Ved sønnen Johans dåb bærer Anne Oleene Johans Reÿnwalts hustru barnet, og Johan Reÿnwalt er selv en af fadderne. Og netop Anne Oleene og Johan Reynwalts søn Christian Ludvig Reinvald, født i 1778 i Køge, bliver gift med Else Maria Becks og Anders Gudmansens datter Anne Catrine, i Holmens Sogn, d. 23.04.1802. Er det blot en tilfældighed - eller giver det en god sandsynlighed for, at Else Maria Nielsdatter, der bliver viet i Køge med Hans Hansen Tage, er den samme som Else Maria Nielsdatter Beck, der bliver viet i Holmens Sogn med Anders Gudmansen?


Der er en Hans Hansen Tage, der bliver viet med Bodil Sophie Poulsdatter d. 30.12.1778 i Horslunde Sogn på Lolland:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151784#151784,25241144


Han dør 03.03.1817 i Utterslev Sogn på Lolland, dog stavet Hans Hansen Thage, i en alder af 74 år, dvs født i 1743:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=158204#158204,26566931


Er det den samme Hans Hansen Tage, som var gift med Else Maria Nielsdatter i Køge, flyttede til København i 1771, og deserterede fra Flåden?

Jeg har ikke fundet Else Maria Nielsdatter / Beck's dåbsoptegnelse i Køge Skt. Nikolaj Sogn, hun burde ud fra aldersoplysningen i FT-1787 være født ca. 1747. Jeg har heller ikke fundet hendes dødsptegnelse, hverken i København eller i Køge. Om Anders Gudmansen oplyses det i Divisionsprotokollen, at han er dimitteret efter eget forlangende d. 12.04.1792. Heller ikke hans dødsoptegnelse er fundet En mulig dåbsoptegnelse fra Holmens Sogn er 13.12.1746:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=204264#204264,38752132

Jeg hører meget gerne jeres mening, om det er sandsynligt, at Else Maria Nielsdatter, der bliver gift i Køge med Hans Hansen Tage, er identisk med Else Maria (Nielsdatter) Beck, som bliver gift med Anders Gudmansen i Holmens Sogn, og om hendes første mand Hans Hansen Tage er identisk med Hans Hansen Tage/Thage fra Lolland?

Og hvis der er nogen, der har bud på hvor Anders Gudmansen og Else Maria Nielsdatter Beck er døde, hører jeg også meget gerne!

På forhånd tak!

Venlig hilsen




Janne Tylvad

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 128
Sv: Else Maria Nielsdatter Beck, viet 10.11.1775 Holmens Sogn
« Svar #1 Dato: 09 Okt 2019 - 20:47 »

Hej Kristian - det eneste jeg kan hjælpe med er baseret på udelukkelsesmetoden:

Citér
Der er en Hans Hansen Tage, der bliver viet med Bodil Sophie Poulsdatter d. 30.12.1778 i Horslunde Sogn på Lolland:

Ifølge FT 1801 er begge i 1. ægteskab, så denne Hans Hansen Tage kan vel udelukkes.
Fandt disse data på en gl DVD med folketællinger, så kan desværre ikke kopiere.
Parret bor i Kastager by i Utterslev. Han er husmand med jordlod og 58 år, hun er 56 år.

Der er en del af Tage-slægten på Lolland-Falster.

Bodil Sophie kaldes dog i FT 1801 Rasmusdtr og ikke Poulsdtr - men med det fornavn, må det være én og samme kvinde.

Hilsen
Janne

Kristian Skak-Nielsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.707
Sv: Else Maria Nielsdatter Beck, viet 10.11.1775 Holmens Sogn
« Svar #2 Dato: 10 Okt 2019 - 16:21 »
Hej Janne

Tak for dit input. Ja, Hans Hansen Tage oplyser ved FT-1801, at det er hans første ægteskab.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=27122#27122,2915112


Maribo, Lollands Nørre, Utterslev, Kastager Bye, , 30, FT-1801, B5134
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Hans Hansen Tage     58     Gift     Mand     Huusmand med Jord      
Bodil Sophie Rasmusdatter     56     Gift     Hans Kone           

Også ved FT-1787, hvor han blot hedder Hans Tage, oplyser han, at det er første ægteskab.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=1465#1465,65617

Maribo, Lollands Nørre, Utterslev, Kastager bye, , 24, FT-1787, B4201
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Hans Tage     44     Gift     Mand     Huusmand, gåer i dagleje      
Bodil Sophie Poulsdatter     43     Gift     Hans kone [Hans Tage]           
Margrete Hansdatter     7     Ugift     Deres barn [Hans Tage og Bodil Sophie Poulsdatter]           
Hans Hansen     6     Ugift     Deres barn [Hans Tage og Bodil Sophie Poulsdatter]           
Niels Hansen     3     Ugift     Deres barn [Hans Tage og Bodil Sophie Poulsdatter]           

Men er det ikke det mest oplagte, hvis han er deserteret fra Flåden, og måske har forladt den første hustru i København, at han så "glemmer", at han har været gift før, da han skal vies med Bodil Sophie?

I øvrig kan jeg se, at der var en fejl i oplysningen om, hvornår han blev antaget i Flåden. Det skete allerede d. 27. september 1770, altså blot 1½ måned efter sønnen Johans dåb.

Venlig hilsen
Kristian

Janne Tylvad

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 128
Sv: Else Maria Nielsdatter Beck, viet 10.11.1775 Holmens Sogn
« Svar #3 Dato: 10 Okt 2019 - 20:55 »
Hej Kristian

Min hypotese er følgende:  1 x Else Marie Nielsdtr og 2 x Hans Hansen Tage.
1x Else Marie Nielsdtr er underbygget af ægteskabet mellem Anne Cathrine Andersdtr og Christian Ludvig Reinwald
Hvem var forøvrigt forlovere for det par??
Hvis jeg har forstået dig ret, antyder du, at Hans Tage i Utterslev var bigamist?
Når en enke (her Else Marie) giftede sig igen, mener jeg, der skulle fremvises en form for dokumentation, f.eks. skiftebrev (men det ved andre mere om). Har du tjekket for et evt skifte efter Hans Hansen Tage i Køge?? Jeg pløjer pt de ældste Køge-skifter igennem, og de er en guldgrube af data.
Hvem var fadderne ved Utterslev-Tages børns dåb? Tage-navnet er jo ikke nødvendigvis hans slægtsnavn.
Der er enormt mange BECK'er på den tid overalt – jeg kom til at tænke på følg link (Arne Julins registre), måske nyttigt:
http://danbbs.dk/~stst/kbh_kbg_reg/
God søgning. En svær nød at knække.
MVH
Janne

Kristian Skak-Nielsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.707
Sv: Else Maria Nielsdatter Beck, viet 10.11.1775 Holmens Sogn
« Svar #4 Dato: 11 Okt 2019 - 15:19 »
Hej Janne

Tak igen!

Optegnelsen om Christian Ludvig Reinvalds og Anne Cathrine Andersdatter vielse 23.04.1802 lyder:

Christian Ludvig Reinwald, Konstabel af 1. D. 2. Artill. Kp. Nr. 18, Enkemand, og Anne Cathrine Anders Dt., Pige, indskrevet til
Copulation 10/4 1802, viet 23/4 1802 i Bremerholms Kirke.
Forlover for Brudgommen var P. Salck, Løber ved Kompagniet, for Bruden Peter Reinwald, Skomager, ansat ved Det Borgerlige Artilleri i Michel Bryggersgade 273.

Så der er ikke rigtig nogen forbindelse til Else Maria og Hans Hansen Tage. Peter Reinvald er Christian Ludvigs lillebror, født 1780 i Køge. Christian Ludvig Reinwald havde været gift før, d. 19. januar 1799 med Inger Margrethe Sørensdatter Bruun, som dog døde allerede 28. februar 1799.

Jeg har gennemset skifterne i Køge efter 1771, og ikke fundet noget om Hans Hansen Tage.

Jeg vil også mene, at hvis han er deserteret fra Flåden, er han nok søgt længere væk. Og jeg tolker det, at hans kone Else Maria Nielsdatter Beck blev gift anden gang i 1775 i Holmens Sogn, som at hun er blevet boende i Holmens Sogn. Hun har måske søgt skilsmisse, hvis Hans Hansen Tage ikke er død.

Jeg har søgt i Arne Julins registre uden at kunne finde en kombination af Niels og Beck, som kan passe. Jeg har tidligere fundet en dåbsoptegnelse fra Vor Frelser Sogn 1751 om en Peder, hvis far er hustømmersvend Niels Pedersen Beck... Så der søger jeg videre.

Venlig hilsen
Kristian
 

Janne Tylvad

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 128
Sv: Else Maria Nielsdatter Beck, viet 10.11.1775 Holmens Sogn
« Svar #5 Dato: 12 Okt 2019 - 20:16 »
Hej Kristian,
Har kigget lidt på FamilySearch – men det har du nok også.

Vedr Tage-folket:
De optræder især i Maribo A: Branderslev, Horslunde, Utterslev samt på Fyn i Nr Søby S + Vor Frue S i Odense.
Har søgt - også via FS - efter Tage-folk på den anden side af Sundet, og her staves navnet som oftest Thage, flere på Gotland.

Læste i følg kilde, at i tilfælde af at manden deserterer er skilsmisse mulig:
https://www.yumpu.com/da/document/view/5842449/gitte-brinkbak-skilsmissedom-og-separationsbevillingpdf

Vedr Anders Gudmandsen kunne han sagtens være Skaaning-bo. Ingen familie tilsyneladende ved barnedåb. Eftersom du ikke kan finde mere på parret, kan de være rykket til Sverige inden FT 1801.

En Else Marie Beck bliver gift med Carl Gustav Grønberg/Gronberg 1789 i Nattraby (Blekinge) ved Karlskrona, men nok ikke et sandsynligt bud.
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:FKYP-Q5Z

og de får sønnen Carl Johan i 1789
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:V7V8-B8H

Din Else Marie er lige på grænsen aldersmæssigt.

MVH
Janne

Kristian Skak-Nielsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.707
Sv: Else Maria Nielsdatter Beck, viet 10.11.1775 Holmens Sogn
« Svar #6 Dato: 13 Okt 2019 - 12:11 »
Hej Janne

Tak endnu engang. Jeg tror jeg vil prøve at finde en evt. skilsmissedom efter efterårsferien.

Venlig hilsen
Kristian

Kristian Skak-Nielsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.707
Sv: Else Maria Nielsdatter Beck, viet 10.11.1775 Holmens Sogn
« Svar #7 Dato: 18 Okt 2019 - 17:44 »
Hej Janne

Jeg har fundet vielsen mellem Elsa Maria Beck og Carl Gustav Grønberg i Nättraby, Blekinge:

https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0058360_00069#?c=&m=&s=&cv=68&xywh=3188%2C1598%2C2697%2C1508


Deres søn Carl Johans dåb i Admiralitetsförsamlingen i Karlskrona:

https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0057754_00186#?c=&m=&s=&cv=185&xywh=-89%2C1421%2C3951%2C2210

Ved dåben anføres Elsa Maria Becks alder til 27 år, så det er en anden kvinde end den Else Maria Nielsdatter Beck, jeg søger.

Jeg går videre med søgning efter skilsmissesagen. Det speciale om skilsmissedom og separationsbevilling, som du henviser til, er interessant.


Venlig hilsen

Kristian