Spørgsmål til tydning af skifte, Kolding, 1790(?)

Startet af Marianne Kiel Hein, 06 Sep 2019 - 16:42

Forrige emne - Næste emne

Marianne Kiel Hein

Hej

- jeg har fundet et skifte (via brejl.dk) på en af de aner, som jeg sidder med lige nu.
Ifølge Brejl er det et skiftebrev - og jeg har et par spørgsmål i den forbindelse:

1. Hvad er et skiftebrev - og hvordan adskiller det sig fra et skifte?
2. Hvor langt er det?
Jeg kan slet ikke se, hvor langt det går om - jeg kan dog se en masse navne. Kan det passe, at Jep Johansen Knurborg skyldte en del penge væk - eller er jeg helt galt på den?

Skiftebrevet kan ses her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17176757#194122,32528279
(den første på venstre side)

Med venlig hilsen
Marianne

Lau Michelsen

Skiftet fortsætter til opslag 65, midt på højre side, hvor en
anden skifteforretning tager sin begyndelse.

-

Som nævnt i indledningen er skifteforretningen beskrevet
på pagina 75 til 79, fra allernederst til venstre på opslag 40
(pagina 74) til allerøverst til højre på opslag 42 (pagina 79)

Her findes de indledende bemærkninger af 28. marts 1786
samt opgørelsen over boets aktiver og passiver.
Skiftet bliver udsat på ubestemt tid.

En hurtig skimning viser, at der er overskud (ca. 181 Rd mod 58),
men også, at der er uenighed om boets videre afvikling.

Der omtales en fledføringskontrakt* med en nu afdød
glarmester Nicolai Primon i Colding

* http://runeberg.org/retsency/2-3/0147.html

2. november 1789 fortsætter forhandlingerne, og det besluttes
at afholde auktion over boets ejendele. Skiftets behandling
udsættes, indtil denne har været afholdt.

31. juli 1790 afsluttes skiftet. Den sidste indførsel "Udstæd"
må betyde, at skiftebrevet er udstedt.

Skiftebrevet skrives efter forhandlingernes afslutning og er
et retsligt dokument indeholdende en opgørelse af et bo,
der skal skiftes, og en redegørelse for hele skiftebehandlingen mv.

- så der er en del at læse  :)


Mvh
Lau
Mvh
Lau

Ole Westermann

Af ops. 65 v.s. fremgår bl.a.
Summa heele Boets Gield                          256 rd 4 mk 12 sk
Naar samme modsættes Indtægten med    232  -   2  -   11  -
sees at Gielden overstiger Formuen med    24 rd 2 mk 1 sk

Følgelig bliver intet til Deeling imellem Arvingerne,
ligesom de i denne
...etc... bl.a. får sønnen Anders Jepsen Knurborg og de 2 ugifte døtre Anne Dorthea og Mette af
de 40 rd, som er anført under gæld, kun udbetalt samme procentdel, AJK 27 rd 4 mk 13½ sk, og pigerne samme til deling.

Så der var lidt underskud i butikken.

mvh Ole

Lau Michelsen

#3
Tak, Ole.
Jeg var nok lidt for hurtig
i min konklusion.

Tallene er fra opgørelsen pag. 76.

Mvh
Lau
Mvh
Lau

Marianne Kiel Hein

Tusind tak til jer begge for hjælpen - og for, at I har haft tid og lyst og lyst til at kigge på det :)

Jeg synes, at det er rigtig interessant - og også lidt underligt.

Jep Johansen Knurborg dør nemlig sidst i december 1788 - og bliver begravet først på året i 1789.
Så vidt jeg lige kan se, har han ikke været gift igen på det tidspunkt - men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at de to yngste børn stadig boede i huset (de er begge med i FT1787 - jeg stammer fra den yngste Ann Dorthe)

Tog skifterne altid så lang tid (til efter enken var død i dette tilfælde) - eller har denne bare været yderst knudret?

Med venlig hilsen
Marianne

Ole Westermann

Lidt mere kød på sagen (udhævningerne er mine):

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17176757#194122,32528255

Skifte-Forretning efter Jep Knurborg og Hustr. i Dons.
Anno 1786 den 28de Martii, indfandt sig paa
Skifteforvalteren Høi og Velbaarne Hr Confe-
rentsRaad, Ridder og Amtmand Hoffmans
Vegne Peder Buhl af Fridericia udi Almind Sogn
Dons Bye i Stervboen efter Smeden Jep Johan-
sen Knurborgs for nyelig ved Døden afg. Hustrue
Maren Jens Datter, for efter hende at foretage
Registering og Vurdering til paafølgende Skifte
og Deeling imellem hendes efterladte Arvinger
som Jep Johansen Knurborg paa Tilsprørgsel an-
gav at være sig selv paa den eene Side, og paa
den anden Side 6 ved den afdøde i Ægteskab
havende Fælleds Børn, nemlig 1. en Datter
Elisabeth Kirstine
gift med Lauge Pedersen i
Gienne(r) Bye Løygum Sogn appenrade Amt, ...
ei i Dag var mødt, i hvorvel Enkemanden
foregav at have indberettet dette Skiftes Fore-
tagelse, 2. en Datter Mette Jeps Datter gl 32
Aar Opholdende sig i Stervboen med Formyn-
der Søren Bertelsen heri Dons, 3. en Søn
Johan
gl. 28 Aar Opholdende sig i Stervboen,
4. en Datter Maren Jeps Datter gift med Hans
Christian Christiansen Hougaard i Løyt Sogn
Baadsmarch i Appenrade Amt, hvilken ikke
var tilstæde, men vel underrettet og ind-
kaldet til dette Skifte, 5. en Søn Andreas
Jepsen
gl. 22 Aar, hjemme i Stervboen med
Curator hans Fader og endelig 6. en Datter Anne
Dorthea
gammel 16 Aar, ligeledes hiemme hos
Faderen med Formynder Jørgen Hansen af
Colding. - Som Vurderingsmænd og Testes var
antagen og tilstæde Sr. Jens Andersen Dons og Sr.
Christen Jepsen begge af Dons, i hvis hos og over-
værelse blev Registeret og Vurderet samt saa-
ledes forrettet som følger:
... alm. indbo mm, bl.a. en Jern Vindovn - 1 sort Koe, 1 Kalv, 4 Faar og 1 Gris -
smederedskaber for 20 rd - ejendom vurd. til 100 rd - ialt ca 181 rd - gælden
(ops.41 v.s. højre spalte) - ialt 58 rd 3 mk 11 sk

... thi Enkemanden forklarede, at hand ved en med afgangne Glarmæster Nicolai Primon,
forhen boende i Colding oprettet Fledførings Contract havde forbunden sig til at underholde
bemeldte Primon og dennes eeneste Datter Friderica Amalia saalænge de begge levede, imod
at Knurborg efter Contractens Indhold arvede alt hvad Primon og Datter ved deres dødelige
Afgang maatte efterlade dem. - Primons Hustrue døde kort før Contracten med Primon blev
indgaaet og Primons Datters Død paafulgte nogen Tid derefter. -

Men der kommer efterfølgende en strid mellem Knurborg og Colding Hospital, hvor datteren
var 'lem', om arven - og sagen går til Viborg Landsting - og skiftet bliver derfor udsat, indtil
afgørelsen herfra foreligger.

Fortsættes 1789 den 2den Novbr (ops.41 h.s.) - bl.a.
No.2 Dernæst fremlagde den yngste Søn Anders Jepsen Knurborg en skriftlig Foreening af
21de April d.A. imellem Arvingerne som bestemmer at bem. AJK skal beholde Stervboe Huset
og dets Indboe, imod at betale Giælden og 23 rd til Deeling imellem hands Medarvinger, siden
deres Fader JJK først i indeværende Aar nu ogsaa ved Døden er afg., og Boen altsaa allene
saa skal deeles imellem de afdødes Børn ...
No.3 Dette kunne godkendes af alle medarvinger, undtagen af broderen Johan JK, der mente,
at noget var blevet 'fordulgt' mm, så han ønskede en offentlig auktion over dødsboet.
Endvidere var gælden blevet forøget med 41 rd 2 mk 5 sk - ... og det saaledes at Strervboen
nu skylder undet et til Hr. Magister Kleist i Colding 100 rd, og ligesaa vil Stervboens Udgift blive
forøget med 40 à 50 rds Giæld i Anledning af den nu ved Landstinget paadømte Disputs imellem
afg. Jep Knurborg og Colding Hospital hvorved Stervboen ikke er bleven tildømt mere end 102 rd,
og derimod har Sl Jeppe Knurborg oppebaaret af Primons Stervboe, naar Processens Bekostninger
medregnes 147 rd, som nærmere skal blive Specificeret forklaret inden dette Skifte sluttes.

Det kastede lidt mere lys over forløbet.

mvh Ole

Marianne Kiel Hein

Tusind tak for den flotte oversættelse, Ole!
Det må have taget lang tid - jeg er virkelig taknemmelig for, at du ville kigge på det :)

Og du har ret - det kaster meget lys over hele sagen.
Jeg er faktisk stødt på dommen i forhold til Colding Hospital - men jeg forstod det ikke rigtigt.

Fantastisk, at man kan finde så meget om en person, der levede for så længe siden...

Med venlig hilsen
Marianne