Lægdsrulle Rybjerg, Viborg amt 1848

[Anders Mehlsen Andersen]

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=18482&side=29

176 Jeppe Christensens søn, Wisti, 22 år, streges i rullen - er han blevet døv eller hvad står der? 6/54? og hvad står der i vedtegninger?

Vh.

Anders Mehlsen

[Ole Westermann]

Vedtegninger:
1849 Konstabel ved 1 Ar(tilleri?)
Regmt møder 12 October
   t.v.
Død efter Beviis  
                  6/51

Så han er sandsynligvis død i 1851 - hvor og hvornår er der intet om.

mvh Ole

[Anders Mehlsen Andersen]

Hej Ole
Mange tak. Jeg havde også overvejet, om der stod død, men Wisti var jo så ung.
Mange tsk for hjælpen.

Vh.

Anders

[Ole Westermann]

Hvis ikke du finder ham begravet i hjemsognet, kunne han måske have deltaget i 3-års krigen og være omkommet der.

PS: Han døde i 1851 i krigen:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17287952#214779,40562863
ser du Art. 45 - Jeppesen, Viste - Grættrup -  (amt) 13 - 51/129 (beskrevet i året 51 side 129)

Også her https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/640DE090-2CAD-4E01-BA98-13EF5E3D019E/2670215/Register_Faldne_1.pdf
findes han på side 51 - Jeppesen, Viste, Grættrup, Artilleriet, Schultz, Constabel nr. 45 oc., 15 jan 1851, bog 1850, side 44

mvh Ole

[Anders Mehlsen Andersen]

Hej Ole
Tusind tak for de yderligere oplysninger om Visti.
Jeg havde slet ikke skænket det en tanke, at han skulle være død i Treårskrigen, men der har du været mere indsigtsfuld.
Lægdsrullen er åbenbart ikke et sted, hvor der skrives så meget herom, men Visti må vel være registreret død og begravet i en kirkebog et eller andet sted, selv om der havde været krig.
Tilsyneladende er han nok blevet såret i krigen og så ikke kommet over det, for krigshandlingerne ophørte vel i 1850, og fredsaftale med Preussen blev også indgået i 1850, mens den provisoriske regering i Slesvig Holsten fortsatte krigen til senere på året, og fredsaftale med den part blev vel først indgået efter 1850.
Endnu engang mange tak for dine oplysninger.

Vh.

Anders

[Ole Westermann]

Hej Anders

Jeg har snuset lidt tilbage i historien og erfaret, at den sidste træfning i krigen fandt sted 31.december 1850 i nærheden
af Mysunde øst for Slesvig by. Han kunne jo tænkes at være blevet såret derved og derefter død 2 uger senere af skaderne.
Måske på et lazaret i nærheden og så begravet et sted i Sydslesvig.

[Gitte Johansen]

https://bib.dcbib.dk/files/books/91488965.pdf


https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiksberg_(Slesvig)


Frederiksberg (Slesvig)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigationSpring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Frederiksberg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frederiksberg)
Frederiksberg (tysk Friedrichsberg) er en bydel i Slesvig by. Bydelen fik navn efter hertug Frederik 3. af Gottorp, der var en søstersøn til Christian 4.. Stedet hed tidligere Kratbjerg (Kratzenberg) [1]. Stednavnet henviser altså til et bjerg, der har været bevokset med skovkrat og andet buskværk[2]. Bydelen er beliggende mellem Gottorp Slot i nord, Bustrupdam i syd og Slien i øst. Gottorpdæmningen forbinder Frederiksberg med Slesvigs centrum.

I Frederiksberg boede blandt andet hofstatens personale. I synsvidde af slottet opstod i 1600-tallet en række avlsbygninger såsom det gottorpske posthus og den gottorpske vandmølle (fra 1594) med højvandsmærker i granitsoklen. Gadenavne som Herrestald (Herrenstall) eller Gammel Have (Alter Garten) minder endnu i dag om slottets daværende ridestald og køkkenhave. Den tidligere møllesø ved Herrestalden blev omkring 1900 omdannet til et lille parkanlæg.

Trefoldighedskirken i Frederiksberg blev bygget i årene 1650 til 1651. Den enskibede munkestenkirke er endnu i dag midtpunkt for hele bydelen. På den nu nedlagde gamle kirkegård findes en del danske soldatergrave fra de dansk-tyske krige, bl.a. fra Slaget ved Slesvig.

I 1658 blev Frederiksbergs skydeselskab oprettet. Skydeselskabet eksisterer den dag i dag. To år senere blev Prinsens Palæ oprettet. Overfor Prinsens Palæ ligger den såkaldte Günderoths Gård fra omkring 1640, som fungerede som hertugens gæstehus. Ifølge overleveringen var gården tænkt som sæde for det persiske gesandtskab. I dag huser bygningen Slesvigs bymuseum. På samme sted, hvor nu delstatens højesteret ligger, lå indtil 1868 Bjelkes Palæ, en monumental barokbygning fra omkring 1700. Under den 2. Slesvigske Krig var her det danske overkommandos hovedkvarter. I 1868 brændet palæet ned.

1711 blev Frederiksberg endelig sammen med bydelen Lolfod indlemmet i det nu kombinerede købstad Slesvig. I 1712 bestod byelen af i alt 281 bygninger. I 1810 blev Sønderjyllands første døveskole oprettet i Frederiksberg. Døveinstitutet blev i 1900 nedrevet til fordel for den nuværende Bugenhagenschule. 1816 kom Sønderjyllands første sparekasse til. Af nyere markante bygninger i nutidens Frederiksberg kan nævnes Slesvigs banegård, vikingtårnet og Slesvig-Holstens højesteret, som i daglig tale blev kaldt den Røde Elefant. Af danske institutioner i bydelen kan nævnes Bustrupdam Børnehave, Gottorp-Skolen på Jordbærbjerg og Frederiksberg Menighedsal.

I

[Ole Westermann]

Tak for linket til Cohens bog, Gitte - jeg havde forgæves søgt efter den.

Her er han så på side 45 for året 1850
45 oc. Constabel Viste Jeppesen Grættrup, 13, død paa Gottorp Laz. d. 15 Jan. 1851 af Typhus,
               begravet paa Frederiksberg Kirkegaard d. 18 Januar

mvh Ole

[Ole Westermann]

Opdagede først nu dit skærmbillede med samme tekst, Gitte - beklager.

[Gitte Johansen]

Det gør ikke noget, Ole. Det var dig, der begyndte


Næste gang du ikke kan finde den, så skriver du bare Cohen her, så kommer der 5 frem


http://bibliotek.dis-danmark.dk/

[Jacob Nørhaven Larsen]

Hej Anders,
jeg har tidligere haft fat i denne familie der har voldt mig en del hovedbrud. Det er Vistis forældre, Jeppe Christensen og Else Larsdatter der jo er gift i Junget 26/1-1815 og jeg har fundet 5 børn: Else Marie, Christen, Anne Dorthe, Visti og Johanne.

Ved du hvornår og hvor forældrene er døde?
Jeg tror måske jeg har fundet Jeppe Christensen død i Junget KB 27/2-1855 men er ikke 100% sikker på at det er ham:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21584562#360409,70524308

Moderen Else Larsdatter kan jeg ikke finde og hendes herkomst er for mig meget usikker. Hendes forlover er Lars Pedersen og jeg tror det er hendes far, men hvem var moderen? Else er ikke fundet født/døbt i Junget. Jeg har en teori om at Lars Pedersen er flyttet til Junget fra Harre, der figurerer en Lars Pedersen i Harre KB men Else er heller ikke fundet født/døbt her.

Teorien er opstået fordi der er en Lars Pedersen i FT 1834 for Junget der står som enke og far til Smeden Jens Larsen der er født i Harre, han findes også i Harre kirkebog som døbt 18/6-1797.
Jeg håber du kan hjælpe med at udfylde nogle af hullerne.

Mvh. Jacob

[Anders Mehlsen Andersen]

Ole og Gitte
Tusind tak for jeres hjælp, så Vistis endeligt i Treårskrigen kan slåes fast.
Det var sørgeligt for ham at blive angrebet af tyfus, da krigen faktisk var afsluttet, men sådan var skæbnen altså for ham.


Vh.

Anders