hvor findes Ungstrup by [Thorning Sogn] i de gamle lensregnskaber ??

Startet af Marc Andersen, 11 Jun 2019 - 18:33

Forrige emne - Næste emne

Marc Andersen

Jeg har ledt uden held i Ekstraskattemandtaller og jordebøger for Silkeborg Len fra ~1610-1661 (http://ao.salldata.dk/index.php?type=amt&n1=Skanderborg&n2=Silkeborg), men kan desværre ikke finde Ungstrup by nævnt. Byen findes i matriklen fra 1664 under Thorning Sogn, men vil gerne vide  noget om fæsterne før den tid.

Nogen der ved hvorfor landsbyen ikke nævnes? Den burde vel høre under Thorning Sogn (Lysgaard Herred) eller har jeg overset noget? Har Ungstrup måske haft et andet navn?

Mvh.
Marc

Karl Pedersen

Ungstrup er en lokalitet i Thorning sogn, har vist aldrig været en bemæssig bebyggelse

Hilsen
Karl

K. Thidemann

mvh K.Thidemann 9000

Marc Andersen

Hej Karl og K Thidemann

Ungstrup ligger rigtigt nok nu i Thorning Sogn, men det har det jo (hvad jeg umiddelbart kan se, jf. tidligere indlæg) ikke altid gjort.

Før i tiden hørte Thorning Sogn jo også under Silkeborg Amt, og før det Silkeborg Len.
Såvidt jeg ved har Ungstrup også engang været et seperat sogn, med egen kirke (nedlagt 1558).

mvh.
Marc


Erik Bjerre Fisker

Hej Marc

Jeg har oplevet det samme med Dalsgaard, som ligger i nabosognet Hørup - også i Lysgaard Herred, Silkeborg Len.

I ekstraskattemandtalslisterne o. 1610 - o. 1660 er Hørup, Kjellerup og Almtoft i Hørup Sogn nævnt, men ikke Dalsgaard - de betalte åbenbart ikke skat. Men til gengæld fandt jeg Dalsgaard nævnt flere gange i bilagene til ekstraskattemandtalslisterne, hvor fæsterne var nævnt som tingsvidner og ottemænd.

Prøv at kigge i dem. De ligger efter hver skatteliste. Måske kan du være heldig her.

Mange hilsner
Erik