Tydning af skøder i Ebeltoft og Randers - Johan Gottfried Tilchier - igen igen.

Startet af Michael Rosenkrands, 08 Maj 2019 - 06:16

Forrige emne - Næste emne

Michael Rosenkrands

Hej med jer.

Jeg søger fortsat at finde ud af, hvor Johan Gotfried/Godtfred Tilker/Tilchier/Tilkjær kommer fra. Har tidligere indlæg herinde om ham.

Jeg har nu fundet den tidligere omtalte indskrivning i Skøde og Panteprotokollen i Ebeltoft - se venstre side: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16968054#212934,40355451

Jeg har også bestilt Randers Byfoged Borgerskabsprotokol til mit næste besøg i København, da han flyttede til Randers for at overtage Sct. Elias Mølle. Måske der er noget der...

Endvidere har jeg fundet hans overtagelse af Sct. Elias Mølle i Randers Byfoged Skøde og Panteprotokol - se venstre side nederst: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=221028#221028,41676139



Jeg har svært ved at gennemskue, om det er angivet, hvor han oprindeligt kommer fra i de to ovenstående poster - men jeg synes at kunne tyde "Collind" et sted - så jeg har søgt efter ham i Kolding også - og fandt en Godfried Feldbereder som forlover til en vielse...men det er jo ikke sikkert, at det er ham... se højre side under 9 OKT 1730: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165629#165629,27820451


Kan nogen læse de to indskrivninger fra henholdsvis Ebeltoft og Randers igennem for at se, om der skulle dukke noget op - eller bekræfte, at de "blot" handler om køb/salg af hus/gård/mølle?

På forhånd tak for hjælpen :-)

MVH

Michael

Ole Westermann

Ebeltoft 10.aug.1750 - Gotfried TILSCHER køber ved aoktion en gård tilh. Chr. Sørensen teglbrænder i Collind (Kolind) Brohus.
Randers 24.apr.1775 - Gotfred TILCHER i Randers Vejrmølle, kaldet Sct. Elias Vejrmølle, låner 1500 rd af Niels Jørgensen i Tolle med pant i møllen.

Og Gotfred Felbereder i Kolding 1730 er selvfølgelig et vildskud, da GT er født ca 1720 - jvf 60 år gl ved sin død 1780 !!

Jeg kan kun gentage mig selv - han er ikke født i DK - men sands. et sted i Tyskland - og sikkert syd for Ejderen.
Jeg tror, at hans dåbsnavn er Johann Gottfried Tilscher.

mvh Ole

Michael Rosenkrands

Hej Ole.

Mange tak igen. Ærgerligt, at der ikke stod noget om, hvor han kom fra. Men tak for tydningen.

Jeg er helt med på, at han nok er fra Tyskland et sted. Men det er ikke nok til at begynde en søgning der....jeg har jo brug for noget mere præcist - en by eller sogn - for at kunne påbegynde en søgning. Det håbede jeg på at kunne finde i protokollerne.

Og jeg er med på, at det i Kolding nok er et vildskud - det er nok en anden Godtfried Feldbereder. Jeg håbede lidt på, at jeg kunne finde noget et sted, der kunne bevidne han rejse fra Tyskland op igennem Jylland....

Man - mange tak igen :-)

MVH

Michael