Maren Michelsdatter døbt 10/3 1737 i Sennels kirke

Startet af Kjartan Kristjansson, 07 Feb 2019 - 02:28

Forrige emne - Næste emne

Kjartan Kristjansson

Jeg søger en verifikation af Marens aner.
I KB for Sennels sogn: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=168621#168621,28313304, står der - så vidt jeg kan se - at forældrene er Michel Pedersen og Kirsten Madsdatter. For at slå helt fast hvem jeg taler om, blev hun i følge KB for Sennels sogn: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=168621#168621,28313325, viet med Christen Christensen den 5/7 1765. Hvis jeg søger Maren i Family Search får jeg følgende resultat: Methel Pedersen (1709-1776) er gift den 17 Jun 1736 i Sennels, Thisted, Denmark med Kirsten Madsdatter (1714-1739) hvilket også bekræftes af KB for Sennels sogn: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=168621#168621,28313321. Family Search siger så i samme søgning at Michels (Methel Petersen) forældre er Nils Ericksson (1678-) og Kristina Pehrsdatter (1682-1774) gift omk 1709 i Sennels, Thisted, Denmark. Er der nogle her i dette forum der kan verificere dette? For mig lyder det ikke rigtigt. Family Search angiver ikke nogle aner til Nils Erichsson, men i følge Family Search er Kristina Pehtsdatter far Peder Krabbe (1657-1701) gift omkring 1682 i Horreby, Maribo, Denmark, hvilket jeg ikke har kunnet finde i KB.
Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen
Kjartan Kristjansson