Søger tips til at finde rundt i og tyde de gamle kirkebøger på AO

Startet af Kirsten Pia Pedersen, 28 Maj 2011 - 19:10

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Pia Pedersen

Hej

Nu er jeg efterhånden ved at være nået tilbage til kirkebøgerne i 1700-tallet og har meget svært ved at læse skriften og "finde rundt i teksterne". Er der nogle generelle regler/tips man kan bruge? Hvis man nu f.eks. skal finde et bryllup eller dåb og ikke har nogen specifik dato.

Mvh Kirsten

Hans Poulsen



Hej Kirsten

"..skal finde et bryllup..".

- Slå først op på de første par sider i kirkebogen for at se, om der der er en oversigt over bogens inddeling.

- Er der ikke en inddeling, må du bladre og sidde lige så stille og orientere dig i kirkebogens opbygning.

- Hvis man ved, at bruden er døbt fx 1727, vil jeg i første omgang se, om jeg kan finde vielsen i FamilySearch med udgangspunkt i år 1752 og med en plus/minus-margen på 5 år, således at jeg dækker intervallet 1747 - 1757. Er der bid i FS, vil jeg fortsætte min søgen i kirkebogen.

Her er tale om en grov gennemsnitsbetragtning, som meget ofte holder stik; men det kan naturligvis ikke udelukkes, at vielsen først finder sted, når bruden er 35 - 40 år gammel

- Hver opmærksom på, at der ofte er både en venstreside og en højreside at undersøge, så nøjes ikke med at lede udelukkende på venstresider

- Tit er der tale om to nabosogne, hvis kirkebøger føres parallelt, således at sogn A findes i spalte I, mens sogn B findes i spalte II

- Læg mærke til overskrifterne på hver side og navnlig, hvilket årstal du er nået til

- Husk, at kirkeåret går stort set fra en 1. december til det følgende års 30. november, mens kalenderåret går fra 1. januar til den 31. december det følgende år

"..skal finde en..dåb og ikke har nogen specifik dato..".

- Kig på vielsesdatoen og regn med, at det første barn kommer et stykke tid efter den dato - hvis da ikke barnet er født af en ugift mor og med en udlagt far

- Kan du ikke selv tyde skriften, kan du søge hjælp i den DIS-gruppe, der hedder*Hjælp til tydning*.

Lad os prøve *for sjov* og tage et fuldstændig tilfældigt valgt sogn - og læg mærke til den måde, jeg beskriver, hvor teksten findes.

Du kan nemt få brug for dette *opslagsnummer* - fx hvis du skal bede om hjælp til tydning:

AO
Aalborg amt
Kær herred
Hvorup sogn
1866 - 1815
Opslag 110, spalte II, nr. 2 dåb på ,siden

Dåb den 11. januar 1807, Maren Kirstine, der blev født den 9. samme måned

Øv dig på en hvilke som helst kirkebog - og vær forberedt på, at den næste, du går til, er indrettet på en anden måde!

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Kirsten Pia Pedersen

Hej

Mange tak for de gode råd :)
Jeg havde ikke overvejet at bruge Familysearch på denne måde, og jeg var heller ikke klar over det med kirkeåret.
De kirkebøger der virkelig forvirrer mig er de kirkebøger, der ikke er delt op i dåb, konfirmation osv, men hvor de er ført kronologisk. Specielt når jeg har svært ved at læse skriften. Så er det selvfølgelig lækkert at man kan få hjælp til tydning :)

Mvh Kirsten

P.S. Mente du ikke 1688-1815? ;)

Hans Poulsen



Hej Kirsten

"..P.S. Mente du ikke 1688-1815?..".

Jo, så galt kan det gå, når man vælger et tilfældigt sogn i den anden ende af landet.

Tak for rettelsen og venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Hans Poulsen


Hej igen, Kirsten

"..- Hver opmærksom på, at.."

Endnu mere pinligt er det, når man kløjs i sproget, som jeg gjorde.

Vær opmærsom på mine fejl. Der er mange af slagsen, desværre.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Kirsten Pia Pedersen

Hej

Sprogfejlen havde jeg da ikke set ;)

Endnu en gang tak for de gode råd.

Mvh Kirsten