Christine Andersen fra Torslev sogn, Dronninglund herred

Startet af Kurt Christensen, 13 Feb 2011 - 21:13

Forrige emne - Næste emne

Kurt Christensen

Min oldemor Christina er født den 02.06.1863, sandsynligvis i Värmland i Sverige.
Hun blev gift med Jens Marinus Christensen fra Torslev sogn, Dronninglund herred d.  14.12.1886.
Jens Marinus døde i Frederikshavn d. 30.01.1936 og blev begravet på Torslev Kirkegård d. 04.02.1936.
Christina overlevede Jens Marinus.

Hvor og hvornår døde hun, og hvor er hun begravet?

Håber nogle kan hjælpe.

Mvh. Kurt Christensen

Svend Aage Hansen

Hej Kurt!

jeg kan ikke svaret på dit spørgsmål, men jeg vil bidrage med lidt andet fra den tidligere historie.
Det ser ud som om Christina kom til Danmark via Norge hvilket jo ikke lyder så urimeligt da Värmland grænser mod Norge.

Her er hun i indvandrerdatabasen Emibas:

Andersdotter, Christina
Piga (ogift kvinna)
f. 2/6 1863 i Köla, Värmlands län (Värmland)
Utvandrad 14/11 1881
från Bålstad, Köla, Värmlands län (Värmland)
till Oslo fylke, Norge
Källa: Husförhörslängd, s. 18
Emibas emigrationsakt: Köla S 1881 070
Onormerade namnformer:
Destinationsort: Oslo
Destinationsland: Norge

Her er vielsen, og læg mærke til noteringen om flyttebeviset.
Der findes jo ingen tilgangsliste fra den tid så der kan du ikke kontrollere om det virkelig er den rette, men det tror jeg.

Torslev 1878-1888 Opsl. 199
Copulerede 14/12 1886
Arbejdskarl Jens Marinus Christensen f. 25/2 1859
Ugifte Christina Andersdotter f. 2 Juni 1863.
Bruden forevist Flyttebevis fra Wermlands Len 14 Nov. 81. (Det er samme dato som i Emibas)

Födte i Köla Värmlands Län 1863 GID:100017.74.43000
Rudsgården.
2/6 Christina (Oäkta)
Moder 
Pigan Karin Persdotter

Köla AI:32 Husförhör 1876-1880 GID:502.6.54900
Bålstad
Karin Persdotter f. 9/1 1836 i Köla. Ofärdig i Höger handen (=handikappet)
Dotter Christina Andersdotter f. 2/6 1836 i Köla

Sveriges Dödsbok
Karin Persdotter f. 9/1 1836 i Köla. Död 27/1 1909 i Köla.

Karins fader var Per Jonasson f. 25/1 i Eda. Död 4/7 1851 i köla
Karins moder var Elin Bryntesdotter f. 21/9 1797 i Köla. Död 24/6 1868 i Köla.
Karin havde 2 brødre Anders f. 1/8 1830, Nils f. 29/6 1833 i Köla.
Karin havde en søster Maria Persdotter f. 9/8 1828 i Köla,
hun fik en o.ä. dotter Ida Didronsdotter f. 23/6 1853 som udvandrede til Norge 1870.
MVH
Svend Aage Hansen
Sverige

Hans Poulsen



Hej Kurt

"..Håber nogle kan hjælpe..".

Desværre ikke med en kontant oplysning, men måske med en brugbar fidus.

- Christine var i ca. 72-73 år, da hun blev enke, så i første omgang vil jeg udelukke nyt ægteskab

- Hvis ægteparret fik børn, var det måske en god idé at finde ud af, hvor disse børn bosatte sig som voksne. Endte Christine mon sine sidste dage hos eller i nærheden af et af børnene - måske i den anden ende af landet? 1930'erne var drøje tider rent økonomisk, så man véd aldrig..

- Prøv at undersøge, om der var et alderdomshjem i Torslev sogn i 1930'erne, og hvis der ikke var, til hvilket sogn blev ældre mennesker da henvist, hvis de ikke længere kunne klare sig selv. Døde Christine mon på et alderdomshjem i et *fremmed* sogn ikke langt fra Torslev sogn?

- Valgte Christine mon at ende sine dage i Sverige?

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Judith Olsen

Hej Kurt

Ved din oldefars død er noteret i kirkebogen, at hans adresse var Glerupvej 12, 1., Frederikshavn.

Jeg kan se, at der er kirkebøger frem til ca. 1950 for Frederikshavn.

Måske et dumt spørgsmål, men:
Har du undersøgt, om din oldemor er død i Frederikshavn ?
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Kurt Christensen

Hej Svend Aage,
Det er den rigtige Christina, du har fundet.
Rigtig mange tak for oplysningerne om Christinas svenske familie.
Det er alle sammen oplysninger, som jeg kan bruge.

Hej Hans,
Jeg "kender" alle Christinas børn, som alle boede i Torslev eller i nabosognene eller i Frederikshavn.
Jeg håber, at kirkebøgerne fra Torslev og nabosognene op til 1950 snart kommer på nettet. Det kan måske give svaret.

Jeg har en formodning om, at hun nok er begravet på Torslev Kirkegård ved sin mand Jens Marinus og sikkert inden 1950. (Jeg mener selv, at jeg kan huske tilbage til 1950, og jeg har aldrig hørt om en oldemor, som skulle være afgået ved døden).
Desværre eksisterer Jens Marinus's gravsted (gravsten) ikke mere.

Hej Judith,
Jeg har været gennem kirkebøgerne fra Frederikshavn indtil flere gange op til og med 1950 uden at finde hende.
Jeg tror, at hun er flyttet fra byen inden sin død.
Måske til Torslev eller et af nabosognene.

Mange hilsner
Kurt


Erik Wulff Sørensen

Christine Andersen er begravet på Torslev kirkegaard den 17. januar 1951, 87 aar gammel
Bopæl var Alderdomshjemmet i Frederikshavn

Hilsen
Erik Wulff
Østervrå Lokalhistoriske forening
www.Torslev.dk

Erik Wulff

Kurt Christensen

Hej Erik,

Tusind tak for denne oplysning.
Nu har jeg sikkert mulighed for at finde hendes dødsannonce i en af de lokale aviser på Frederikshavn Biblioteks arkiv, så jeg også kan fastslå hendes dødsdag.
Jeg var forøvrigt på Torslev Kirkegård i efteråret for om muligt at finde hendes  og Jens Marinus's gravsten, men det var forgæves. I den forbindelse vil jeg bemærke, at jeg aldrig har set nogen flottere eller mere velholdt kirkegård end kirkegården her.
Mvh.
Kurt