Tydning af udsætterprotokoller fra landet

Startet af Svend-Aage Andersen, 17 Dec 2018 - 19:36

Forrige emne - Næste emne

Svend-Aage Andersen

Hej alle
Jer håber snart jeg kommer til vejs ende, men her er en opgave mere, hvis der er nogle der har energi.
Det drejer sig igen om Peter Christian Andersen, jeg har fået stor hjælp fra Gitte,  med det hun har sendt mig ser det meget rigtigt ud til hvad jeg søger
Mvh Sv. Aage

Nr.          10,4542                  nr. 149
               28,21686                Udsat til Musicus Niels Andersens hustru
               3.1023                    Øverst
               148960,24620272  Nr. 421

http://
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16415220#10,4542

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16415222#28,21686

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16415203#3,1023

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114457#148960,24620272
Med venlig hilsen
Svend-Aage Andersen
København K.

Ole Westermann

Jeg nøjes med h. spalte i 1. link (resten kan du vel selv klare) :

Udleveret efter Attest fra Huusverten
til Musicus Niels Andersens Hustrue
paa Skolemesterlængen.
Barnet havt en slem Hoste, men er nu
efter Udseende Frisk og uden Legemsfejl
- ei vacc.
Pleiemoderen med Die, og liggende inde
efter egen Barselsfærd.
1807 den 16 Janv udsat paa
Landet under No 11.
  ------------------------------
2. link h. spalte:

Udleveret fra Byen hvor det har været
under No. 149
Udsat efter Attest fra Hr. Schiøth, Præst i
Ballerup, og Begjering
til Bodil Christiansdatter, der tilkjende-
gav at være Moder til Barnet, og
til Huuse hos Huusmand og Væver
Peder Rasmusen i Ballerup Bye og
Sogn paa Kjøbenhavns Amt.
Barnet uden Legemsfejl og frisk
Plejemoderen uden Die og Malkekoe
  Nota: Da Præsten har givet dette ugifte
Fruentimmer Attest som enhver anden Bonde-
kone, formodes, at han ei har vidst, at hun
ville have sit eget Barn til Opfostring.
  At det var eget Barn, blev imidlertid til-
fældigviis opdaget.  Og da dette Fruentimmer
er det første Ugifte der har meldt sig med
Attest som Plejemoder blev Plejebeviiset
paategnet: 1. Da Plejemoderen ikke er gift
eller har fast Boepæl, er Barnet kun be-
troet hende paa Vilkaar, at Directionen tilla-
der det; Skulle Dir. ikke tillade hende at
beholde det, skal vedkomende Præst derom
vorde underrettet !
  1807 den 23. Janu. indfandt sig Musikant-
svend Niels Andersens Hustrue, som havde
havt dette Barn til Pleje her i Byen, og til-
kjendegav, at hun havde været i Ballerup for
at see til dette Barn, og ved denne Lejlighed
erfaret, at Plejemoderen Bodil Christiansdatter
ei havde stadig Ophold hos Væver P. Rasmusen
eller andre, men gik omkring med Barnet og
betlede.  Videre, at hun havde Kjærlighed til Bar-
net, og ei kunde taale, at det saaledes skulde om-
bæres. Hun tilbød des aarsag at udtage det til vi-
dere egen Forsørgelse om det maatte blive hende
overladt; hvorhos hun leverede en Seddel fra
Præsten (ovennævnte Ht Schiødt) med Anbefaling hertil.
  Samme Dato tilskreven Hr. Schiødt: at da Pleje
Moderen efter Omstændighederne maae ansees for
Løsgjængerske, ville han besørge Barnet afgivet
til Overbringersken bem. Musikantsvend N.
Andersens Hustrue.
   Samme Dag er dette Barn overtaget af oven-
nævnte Musiksv. Niels Andersens Hustru, Juliane
Lovise Giendahl til videre egen Forsørgelse
og Døbeseddelen derom paategnet - altsaa
   1807 den 23 Janv udtagen, og Pleje-
beviiset tilbageleveret.

De sidste 2 link kan du vel selv læse.

mvh Ole