Sognepræst til Vorning Jørgen Gantzel Blicher (1749-1831) ?

Startet af Kurt Eriksen, 08 Dec 2018 - 11:54

Forrige emne - Næste emne

Kurt Eriksen


Wiberg har dette fra Vorning:

No 1364. Vorning, Kvorning og Hammershøi,
S. Lyng Herred, Viborg Amt og Stift.
10. 10/12 1783**, o. 27/2 84, Jørgen Gantzel Blicher af Gauerslund, f. Starup 4/12 49; St. Od. 70; C. 4/12 73, h.; ~ 15/7 85 F. E., † 09; 2 S., 4 D.; see Etm.; [# 12/8 1825; † 31].

Denne sognepræst bliver døbt 11 dec 1749 Øster Starup med navnet Jørgen:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=171911&side=13

Der står intet om mellemnavnet Gantzel!

Han skulle så være død 1831, og mærkværdigt nok bliver han her kaldt

Jørgen Gudme Blicher:

Døde 09 jul 1831 – 82 år -
Begr 18 jul 1831 Vorning:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=172743&side=123

Gad vide, hvorfor den sognepræst ikke bare hedder det han er døbt, og om Gantzel blot er noget
Wiberg oplyser med henvisning til moderen?

Mvh



Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Erik Brejl

Nu tror jeg ikke at Wiberg selv har konstrueret  navne, men loyalt refereret, hvad han fik fra de adspurgte præster.
For mig er der ingen tvivl om, at han selv har brugt sin mors navn. Det ses i dette skifte efter hans farbror:
I øvrigt har mange brugt deres mors slægtsnavn, selv om det ikke stod angivet ved dåben.


Sønderlyng herred
Gejstlig skifteprotokol
1657-1814
C 21D-1

70 Laurids [Nielsen] Blicher, ugift præst i Bjerregrav, Ålum og Tånum. 19.4.1782, fol.379B, 382.
Testamente af 4.3.1782. A:
0) forældre [Niels Jensen Blicher, præst i Rødding, Løvel og Pederstrup, skifte Nørlyng herred gejstlig 18.7.1735 lbnr.58 og Ursula Marie Lauridsdatter Aaby]. B:
1) bror [Jens Nielsen Blicher, præst i Gauerslund, skifte Holmans herred gejstlig 13.5.1765 lbnr.17. Første ægteskab med Pouline Thomasia Jørgensdatter Gantzel, skifte slut 7.5.1754, indført Brusk herred gejstlig lbnr.35]. 4B:
a Niels Blicher, præst i Vium og Lysgård
b Jørgen Gantzel Blicher, student i huset
c Didrik [Christian] Blicher
d Peder [Daniel] Blicher, præst i Spentrup og Gassum.
[Jens Nielsen Blichers andet ægteskab med Gye Nielsdatter Gudme, skifte 12.3.1762 lbnr.16]. 4B:
e Niels Gudme Blicher, student
f Pouline Thomasia Blicher
g Kirsten Blicher
h Gye Blicher
2) søster [Marianne Nielsdatter Blicher, død, var g.m. Rasmus Henriksen Kopp, præst i Torslev og Svenstrup, skifte Øster Han herred 20.7.1761]. 3B:
a Karen Kopp
b Grethe Kopp g.m. Henrik Groth
c [Anne] Cathrine Kopp g.m. [Mogens Lassen] Dreier, degn i Vorning, Kvorning og Hammershøj.
3) søster Abelone Nielsdatter Blicher
Afdøde døde 17.4.1782.
Erik Brejl
https://brejl.dk

Kurt Eriksen


Mange tak for det skifte Erik!

Du har ret i, at denne sognepræst selv kaldte sig Jørgen Gantzel Blicher, hvilket fremgår af hans
gravsten i Vorning, hvoraf fremgår:

Jørgen Gantzel Blicher – Sognepræst –
Født 04 dec 1749
Døde 09 jul 1831
Charlotte Lovise Dreyer
Født 20 sep 1757
Døde 26 feb 1826

Nu har jeg ikke sagt, at denne sognepræst ikke brugte sin moders efternavn som mellemnavn –
kun at han ikke er døbt således, og hvis han har brugt det navn hele sit liv, så er det da yderst
mærkværdigt, at man begraver en sognepræst under et andet navn, efter at vedkommende har
været sognepræst til kirken i 48 år.
Stenen er givet sat af sønnen Jens Blicher, som blev sognepræst i Torning efter faderen, og på stenen
står Jørgen Gantzel Blicher, hvorimod samme søn i KB for Torning kalder sin fader Jørgen Gudme Blicher.

Biskoppen, som vel har udnævnt sønnen til faderen efterfølger, må havde visiteret denne KB for Vorning,
og han må havde set, at man i Vorning har begravet en sognepræst, hvor navnet ikke svarer til den
sognepræst, som han selv har udnævnt  1783 til at være sognepræst til kirken, og som i 48 år har varetaget
dette embede, før hans søn så overtager i 1825.

Ikke så underligt, at den gode Wiberg har haft problemer med disse sognepræster, som først står
i kirken og døber sine sønner, men kun for at konstatere, at når disse sønner selv bliver sognepræster
kalder de sig noget andet.
Navnebeviser fremlagde disse sognepræster ikke, idet biskoppen eller en anden myndighed vel skulle give tilladelse til at ændre det døbte navn.

Nåh... hav en fortsat god søndag.

Mvh






Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Kurt Eriksen


Blot til orientering:

Jens Nielsen Blicher – Sognepræst til Gauerslund –

Gift (3) 03 dec 1762

Anna Holst

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=162452&side=223

mvh

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Erik Brejl

Jeg tror vi skal være varsomme med at bedømme fortiden på nutidens præmisser.
Navne var ikke så entydigt rigtige som i dag.
Det gælder stavemåde, der mere afhang af den tilfældige  skriver end af hvad bæreren sagde.
Hvis en jyde slog sig ned på Sjælland kom han til at hedde Jyde og det kunne også stå ved begravelsen.
Jeg har en ane Peder Pedersen Aaris der var byfoged i Korsør, (begravet 1756) og der først kaldtes Aarhus og senere Aaris og det har næppe været indskrevet ved dåben (i Århus?), som jeg dog ikke har fundet.
Erik Brejl
https://brejl.dk

Kurt Eriksen


Ja helt enkelt er det ikke.

Glædelig er det dog, at disse gamle gravsten er blevet fotograferet - ellers var vi på herrens mark.

På Balslev Stamtavlen har man valgt at anvende det navn og den stavemåde som fremgår af kirkebogen,

men det kan man så ikke i dette tilfælde, hvorfor jeg vælger navnet efter skifter og gravsten.


Du har igen ret, idet en sognedegn kom fra Balslev til Lolland, men på denne ø blev Balslev til Balsløv,
hvilket navn så også endte på Bornholm.

mvh

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene