Viden om Søren Aabye og Appelone Royen - Hammerum herred savnes

Startet af Annette Damgaard Hansen, 11 Aug 2013 - 20:08

Forrige emne - Næste emne

Thestrup-Bjørn


Bare så flere ikke bruger tid på at finde data, der allerede er "gemt" her i DIS Forum.
Her er lige et link mere om slægten
- http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,37142,page=1


Søren Nielsen Aabye kunne være død hos et barn eller et barnebarn, derfor er det væsentligt at få kendskab til, hvor de opholdt sig ca. 1811.


God jagt - jeg trækker mig nu fra denne tråd.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Annette Damgaard Hansen

#31
Hej alle.
Der er da sket en del, mens jeg har været på arbejde.

Grete
Tak for oplysning om Kvarterene i København  ;)

Thestrup-Bjørn
Med fultidsjob i Aarhus ligger rigsarkivet og København ikke sådan lige om hjørnet, og slet ikke med det tempo vi har på jobbet lige p.t. - men det står på min "to do liste" sammen med flere andre ting, der skal findes der.  

Jeg har været inde over diverse links - og er glad for dem, men det aktuelle spørgsmål, jeg har stillet, handler primært om Søren Aabye. Jeg er ikke efterkommer af ham, men hosekræmmerslægten og virksomheden i KBH interesserer mig som historie at betragte. Jeg er efterkommer af Christine Agerskov og Jens Damgaard - altså en søster til Christian Christensen Agerskov, som var i pleje hos Søren Aabye og Appelpne Royen.

Som efterkommer af Christine Agerskov har jeg selvfølgelig interesse i Agerskovslægten, og i et af linkene fandt jeg følgende bemærkning, skrevet af dig;

CitatDen ældste Agerskov (i den linie, vi kan kalde Kierkegaards-linien), jeg kender, er
Christen Christensen Agerskov, født ca. 1747, død jan 1779 på Juulsgård, Tulstrup, Ikast (Hammerum, Ringkøbing)
- gift 22 jun 1773 i Rind kirke med Sidsel Nielsdtr. Royen/Rojen/Røjen

Det er deres søn, Christen Agerskov (født 1777 i Ikast, død 1853 i Kgs.Lyngby)
- der bliver blegemand, sidst i Kgs.Lyngby og gift med Cecilie Sørensdtr. Aabye, død 1867 (hvis mor Abelone Nielsdtr. Rojen er halvsøster til førnævnte Sidsel).

Her bliver det så mig, der kan komme med yderligere oplysninger, som nogen måske mangler:

Christen Christensen Agerskov, født ca. 1747, død jan 1779 på Juulsgård, Tulstrup, Ikast (Hammerum, Ringkøbing) - er søn af:

gårdmand i Agerskov, Christen Christensen (f. 1703 - d. jan. 1760) -  gift i 1741  med Kirsten Poulsdatter i af Gullestrup, død i April 1755. Christen Christensen var søn af:

gårdmand i Agerskov, Gjellerup sogn Christen Nielsen (f. 1672 d. 1739) - gift med Maren Christensdatter sst, død 1755.

Kilden er: Stamtavle over Gaardmand af Agerskov, Christen Christensens Efterkommere af C. Agerskov

Vh. Annette Damgaard


Annette Damgaard Hansen

#32
Hej Anre Feldborg og alle andre

Måske burde jeg lige nævne, at tråden på hammerum-herred.dk om Jens Damgaard, som omtaler Agerskov, Skjærlund m.f. er startet af min søster. Og det er den tråd vi har bygget vores viden om Royen-slægten og forbindelsen til Kierkegaard på.
http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=1631&rowstart=0

Herefter har jeg bygget videre på baggrund af Svend Aage Nielsens link, der fører i hvert fald min gren videre
http://hammerum-herred.dk/medlemmer/AppoloneEskesdatter/AppoloneEskesdatter.htm

Og sidst men ikke mindst er der kommet meget ind her i denne tråd, som har hjulpet mig endnu længere frem. Tak for det allesammen   :)

vh. Annette Damgaard






Arne Feldborg

Lige et par små korrektioner til oplysningerne fra slægtsbogen:

Der er formentlig tale om en fejllæsning når det oplyses at Christen Christensen skulle være født 1703. Christen Nielsen i Agerskov får en datter Kirsten døbt det år.

Christen Nielsen var gift 2 gange og den anden kone hed Maren Christensdatter (viet 1715). Men hun begraves som Christens Christensens mor, så enten har præsten skrevet forkert, eller også er Christen først født 1715 eller senere.

Jeg er heller ikke sikker på, at både Maren Christensdatter og Kirsten Poulsdatter begge dør i 1755.

Men mere interessant: Har bogen nogen oplysninger om hvor Christen Christensen Agerskov, født ca. 1747, er født.?
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Annette Damgaard Hansen

Du er ret skarp Arne, men som jeg også nævnte tidligere i tråden, så er der nogle små fejl i optegnelserne, så er det egentlig ret praktisk, at vi kan sidde her og rette fejlene sammen.

Eksempelvis står der på side 4. at Sidsel Nielsdatter Royen er datter af Niels Madsen Royen død den 14. December 1755 - det må jo være Niles' fader Mads, der er død på det tidspunkt på det tidspunkt.

På side 8 nævnes A. 4. Christine Agerskov og Jens Damgaard. Der står at Jens Damgaard er søn af Frands Damgaard. Frands må dog være hans bror og ikke hans far. Jens Damgaards far må være Christen Frandsen Damgaard og Ane Chierstine Christensdatter. Hvilket passer med at sønnesønnen kaldes Christen Skjærlund Damgaard

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=49168.0

vh. Annette

Annette Damgaard Hansen

Hej Arne Feldborg og alle andre med viden om dette.

Jeg er ikke kommet videre med Søren Aabye, da jeg venter på, at jeg får tid til en tur til København og rigsarkivet, men jeg er derimod gået videre i min søgen efter familiær sammenhæng mellem diverse svigersønner af Hosekræmmeren Niels Madsen Royen.

Arne Feldborg skriver tidligere:

CitatFonnesbæk / Tværmose folkene udgjorde jo et helt dynasti for sig, som bla. også arbejde sammen med Henrik Lund (een af de tre Lund-fætre) der var var gift med Jacob Madsen Tvermoses datter.

Hvem er de tre Lund-fætre?

Er de i slægt med Ane Sørensdatter Lund gift med Michael Pedersen Kierkegaard, der rejste til København, hvor hendes bror var svend. Hvem var Anes bror? Var han en af de tre fætre?

Ane S. Lund og Michael Kierkegaard fik syv børn. To af døtrene blev gift med to brødre Lund; disse var sønner af hosekræmmer, nu silke- og klædehandler Henrik Hansen Lund. Var det ham, der var Anes bror?

mvh.
Annette Damgaard


Arne Feldborg

#36
Jeg kan næsten nemmest svare med et citat:

Asta Paulsen i Personalhistorisk tidsskrift, 15. rk. bd.2. 1968:
I slutningen af det 18. århundrede kom brødrene Jens og Ole Troelsen Lund og deres fætter Henrik Hansen Lund til København, hvor de etablerede sig som silke- og klædekræmmere. Københavnerne gav dem navnene »Blå«, »Grønne« og »Grå Lund« efter farven på de dragter, de plejede at gå i. De erindredes afdem, der havde kendt dem, ikke blot for deres dygtighed, men for deres sjældent fine menneskelige egenskaber.

Deres levnedsbløb og efterkommere er almindelig kendt fra den biografiske litteratur, man kan blot minde om naturforskeren, professor P. W. Lund, der opdagede Lagoa Santaracen. Han var søn af Henrik Lund. Eller historikeren Troels Frederik Lund, der var sønnesøn af Henrik Lund og dattersøn af Ole Lund.

De kaldte sig Lund, fordi de drog ud fra Lund i Gellerup sogn. De var ikke af en slægt Lund. Brødrenes fader var Troels Jensen i Lund, fætterens Hans Henriksen i Store Hjøllund.

Deres mødre var søstre. Troels Jensen var gift med Anne Sivertsdatter, Hans Henriksen med Anne Malene Sivertsdatter. Lund'ernes fælles familie er altså deres mødres, og det er den, der vil blive behandlet her.


Det er denne Henrik Lund du nævner. De var ikke i familie til Anne Sørensdatter Lund der havde Lundnavnet fra Brandlund i Brande, og som kom til København via sit bekendtskab med de kendte hosekræmmere i Høild.

Hvis du er interesseret i Henrik Lunds forslægt, så findes den i den ovenfor nævnte artikel. Se evt. også Troels Lund "Et Liv, barndom og ungdom" der dog hovedsagelig bygger på familieoverleveringer og i mindre grad på egentlig forskning.

Ps.
Anne Sørensdatter Lunds bror hed Lars Sørensen Lund født ca. 1755 i Brande. Kom til at arbejde for en brændevinsbrænderenke i København som han senere blev gift med.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Annette Damgaard Hansen

Hej Arne.

Mange gange tak for den spændende udredning. Jeg får fat i bogen. Jeg mener at et par af Ane Sørensdatter Lund og Michael Kierkegaards døtre giftede sig med Henrik Hansen Lunds sønner.

Vh Annette

Villy M. Sorensen

Hej,

Søren Aabye blev begravet 4. jui 1812 i Hillerød ved søn Peder.

Venlig Hilsen
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Annette Damgaard Hansen

Hej Villy
Det er fantastisk at du har fundet ham, jeg kan jo fornemme, at flere end jeg har ledt efter ham. Så tak for hjælpen :)
vh Annette

Villy M. Sorensen

Hej,

Søren Nielsen Aabye døde ikke i København.

Søren Nielsen Aabye flyttede omkring 1809 til hans søn
Peder Rojen Sørensen Aabye. der boede i Hillerød.
Søren Nielsen Aabye døde eller blev begravet i Hillerød
den 4. juli 1812. Spalten med datoen siger, at det
er dødsdatoen eller begravelsesdatoen, men hvilken
af dem det er, er ikke anført.
   En af de nærværende ved begravelsen har været
Michael Pedersen Kierkegaard - Søren Aabye Kierkegaards
far. Søren Kierkegaard blev født 10 måneder senere og
fik derved navnet Søren Aabye.

Se:
http://www.nørvang-herred.dk/SoerenK/SoerenK.htm#s22

Venlig Hilsen
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk