Hvad er Fredrik død af ?

Startet af Niels Andersen, 23 Nov 2018 - 11:26

Forrige emne - Næste emne

Niels Andersen

Kære forum, endnu en gang mangler jeg lidt hjælp, i medfølgende link ses  Fredrik Jørgensen som nr.12, han er bidt af en ? (ræv), antal bogstaver passer men jeg syntes ikke det sidste bogstav er et "V".

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=153438#153438,25562371

mvh Niels Andersen


Inge Hedal

Hej
Jeg læser det som "bidt af en syg Kat".
Mvh Inge

Niels Andersen

tak for hurstgt svar, jeg mener også det passer med et "t", mærkeligt at man kan dø af det, havde den mon rabies ? eller det en simpel blodforgiftning.

mvh Niels Andersen


Inge Hedal

Blodforgiftning er vel en af flere muligheder. Prøv at google fx "kattesyge smitte mennesker" (uden mine citationstegn).
Mvh Inge

Ole Westermann

Alle bidsår var dengang potentielt livsfarlige på grund af hovedsageligt bakterieinfektion, der kunne føre til blodforgiftning
og stor risiko for død. Kattesyge kan ikke smitte til mennesker.

mvh Ole

Jakob Ramlau

Den ultimative Mulighed er jo Rabies, Hundegalskab. Trods Navnet angriber den ogsaa Katte. Den var vist meget sjælden her i Landet, ogsaa Anno dazumal. Kattes Mundhulebakterieflora er vist den Dag i Dag fyldt med ganske ubehagelige Mikroorganismer.
Ved Bid med dyb Indtrængen af Hjørnetænder og samtidig Knusning af omgivende Væv er der gode Muligheder for at anaerobe Bakterier breder sig i det "døde Kød". Og det er ikke Mikrober, man skal have indenbords. 

Ole Holst Petersen

For flere år siden blev min yndlingshustru (jeg har dog kun den samme) bidt i højre pegefinger af en syg kat. Dens hjørnetand gik ned nøjagtigt midt i det første led efter knoen uden at beskadige knoglerne, så der blev et dybt kegleformet hul. Næste dag havde min kone feber, og vi kontaktede lægen, og efter en besigtigelse blev min kone sendt på daværende Odder sygehus. Indlæggelse med flere undersøgelser og tonsvis af penicillin, og efter en uge kom hun hjem, dog blot for at returnere til selv samme seng efter et par dage, da betændelsen var blusset kraftigt op. Operation, hvor fingeren blev gjort stiv samt indtagelse af masser af medicin. Det tog i alt en hel måned, før dårligdommene var væk, men fingeren var og er ubrugelig.

I anden forbindelse talte vi med en praktiserende dyrlæge og spurgte, om han havde prøvet at blive bidt af en kat, og hvad han så gjorde. Joh, sagde han, vi har en særlig slags antibiotika, der alene virker mod bid fra katte og grise, så det er bare gang i sprøjten og videre med arbejdet. Og hans råd var: Bliver du bidt af en kat eller en gris, kontakt en dyrlæge, for der kan du få oplysning om den rette behandling!
Venlig hilsen
Ole Holst Petersen
Alrø
8300 Odder

Niels Andersen

tak for de uddybende svar, bid er åbenbart ganske kompliseret, og der var nok ikke meget midicin dengang Fredrik blev bidt.

mvh Niels Andersen