Fadder traditioner

[Lene Larsen]

Hej
Jeg har forgæves kigget i wiki dis efter fadder-traditioner i 1700 og 1800 tallet.

Jeg synes man kan fornemme, at fadderne i nogen grad blev valgt efter bestemte traditioner. Det kan være en hjælp, hvis man ud fra, om en person optræder som fadder eller ej, kan gætte sig frem til sandsynligheden for personens tilknytning til familien, hvor dette ikke kan findes på anden måde.

Jeg hører gerne om jeres tanker om dette.

mvh
Lene 

[Inger Buchard]

Om traditionerne er så faste, at man kan lave et leksikonopslag om det, vil jeg gå i gang med at tænke over ;-)

Tak for forslaget

Inger

[Lene Larsen]

Hej Inger

Tak for dit svar.

Jeg arbejder pt meget med familien i Tybjerg og Herlufmagle i 1700 tallet, hvis tidlige kirkebøger er brændt. Derfor har jeg måttet ty til senere dåb i familien for at se, om mine gæt via f.eks. lægdsruller i 1700 tallet kan bekræftes ud fra fadderne og evt. navnegivelser af efterkommerne. Jeg har haft hjælp ved at læse om navneskik i 1700 tallet og tænkte derfor på tilsvarende ved fadder-udvælgelse. Jeg forestiller mig, at det var vigtigt dengang ikke at blive uvenner hverken med familien eller lokalsamfundet. Og jeg kan se flere steder, at forældrene bestræber sig på at få deres søskende med efter tur. Derimod har det undret mig, at dåbsbørnenes bedsteforældre tit glimrer ved deres fravær, og at bedstemødrene så at sige aldrig optræder som gudmødre. 



mvh
Lene

[Poul G. Michelsen]

Faddere er og var normalt yngre mennesker.
Faddere har en pligt til at sikre barnets kristne opdragelse, hvis forældrene falder bort inden, barnet når skelsår og alder.
Her er der større risiko for at bedsteforældrene falder bort først, så de ville ikke være en god sikring af barnets kristne opdragelse.

[Lene Larsen]

Hej Poul

Tak skal du have.

Det havde jeg ikke lige tænkt på, men det lyder som en rigtig forklaring på de gamles fravær. Og når man tager tiden i betragtning, var døden altid lige om hjørnet.

mvh
Lene

[Christian Konstmann Autzen]

Faddere er i min opfattelse generelt fra familien. Mormor/farmor - hvis de lever - har normalt rollen som den, som bærer/holder barnet ved dåben.

Hvis det er hjemmedåb, så kan det være naboer m.v.

Men jeg er sikker på, at Inger finder den rette beskrivelse - og med denne som baggrund:

https://mhenriksen.dis-danmark.dk/Lovbog/Lovbog_Kap2.pdf

Hilsen
Christian

[Lene Larsen]

Hej Christian

Sådan mener jeg også det er i dag, langt hen ad vejen. Men ikke i 1700 og 1800 tallet. Det er en undtagelse i mine opslag, at en af forældrene optræder som fadder. Og gudmoderen var ofte en ung pige, ind imellem fra det bedre borgerskab, f.eks. præstens datter, eller med en svag tilknytning til godset, "Jomfru Et Eller Andet..". Men nærsamfundet var meget vigtigt dengang, det var der hjælpen først og fremmest kom fra, og derfor tror jeg, det var meget vigtigt, at man tilgodeså sine naboer, men efter hvilke (uskrevne) regler?

Venlig hilsen Lene

[Ruth Neumeister]

Efter mere end 25 års slægtsforskning, bliver jeg ved med at undre mig over, hvem i alverden de forskellige faddere til de forskellige børns dåb er, og jeg har lært ikke at hage mig for meget fast i traditioner og regler.
Det kan godt være, at der er en vis forpligtigelse vedr. børnenes  opdragelse i den kristne tro, men det hænder, at der er omstændigheder, der gør, at det ikke nødvendigvis er alle faddere, der er familiemedlemmer ved dåben.

Hvis præsten kun skriver om hjemmedåb og ikke om kirkedåb, er der måske kun 1 familiemedlem med ved denne dåb, men så er det også et meget nært (måske) kvindeligt familiemedlem, der er flyttet til hjemmet for at deltage ved fødslen

Derudover, så findes der kirkebøger, der næver helt op til 12-14 personer, der deltager ved dåbshandlinegn, medens andre kirkebøger kun nævner en bæremoder, 3 mænd og 2 kvinder, og nogle præster skriver derefter etc:

Selvfølgelig søger man på søskende, mostre, fastre, onkler eller deres børn osv., og mange gange er der heldigvis gevinst.

Men er man tilflytter, kan det sagtens være gode naboer, der optræder som faddere.

At bedsteforældre ikke optræder som faddere, behøver ikke at betyde noget, de deltager sikkert alligevel, men bliver ikke nævnt. Men hvis bedsteforældrene er selvejer-gårdmandsfolk, så optræder de meget ofte som faddere.

Det var bare min erfaring.

Hilsen ruth

[Grethe Leerbech]

Hej
Mine aner kommer fra det nordjyske syslerne: Thy-, Salling-, Himmer-,Ommer- og Hard- og var bønder i forskellige sogne.

I 1700-1800 tallet ser mine faddere til børnenes dåb - mest - således ud.
Bærere
ung pige/eller konen, af sognets fremmeste familie ex. godsejeren,  præsten, forpagteren, forvalteren, skolelæreren eller degnen  (sjældent storbonden)
naboens unge ugifte pige - nærmeste eller den man ofte er sammen med *)
en yngre søster til enten manden eller konen
en broders eller søsters unge ugifte pige

Faddere.
mandlige:
brødre til begge
svogrene til begge
naboer
brødres voksne drenge
for de lidt mere velstillede bønder ses af og til en af karlene på gården

kvindelige:
søstre til begge
svigerinder til begge
naboer
søstres voksne piger
for de mere velstillede bønder ses af og til en af pigerne på gården.

Ofte er brødrene og søstrene gifte og bor i et andet sogn og kan ikke komme til dåben. Så er det nærmeste nabo der er første prioritet.
De gange hvor mine aner er tilflyttede et sogn, ser man oftest den nærmeste (geografisk) nabo dvs. både manen og konen
De fleste gange er det også den samme nabo og hans kone, der er faddere dvs. de deltager i de fleste børns dåb i familien.
Bedstefar eller bedstemor deltager af og til hvis barnet får deres navn- ellers deltager de ikke som faddere.
mvh
Grethe

*) Mange af mine aner boede på gårde, hvor der var to familier til at drive den- og ofte var det så manden, konen eller et af deres børn der deltog som faddere.

[Søren Agersnap]

Der har faktisk været regler for, hvor mange faddere der måtte være ved en dåb. Den gennemgående regel, som endnu gælder, er, at der højest må være fem faddere, barnets bærer inklusive, og at begge køn skal være repræsenteret. Reglerne er ofte blevet direkte overtrådt eller måske bare bøjet på den måde, at man kreativt lod, som om gudmor og huemor ikke samtidig var faddere (selv om det var mod reglerne). Motivet var som oftest ved lovovertrædelser økonomisk. Det har ikke været nævnt før i denne tråd. Men velhavende faddere gav dåbsbarnet en guldmønt eller en anden stor gave. Derfor gjaldt det om at få så mange af den slags faddere som muligt. Der var også en tradition for, at en fadder ville hjælpe gudbarnet i et eventuelt karriereforløb. Faktisk hedder faddere også i mange kirkebøger "sponsores".

Vh. Søren

PS. Jeg vil snarest prøve at finde kilden til reglerne om faddere; Det er nok Danske lov

[Inger Toudal]

Der er nogle links her: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,140049.msg740854.html#msg740854

Danske Lov mv.: https://mhenriksen.dis-danmark.dk/Kirke-Religion/Daabsbestemmelser.pdf

Forordning af 30 maj 1828: http://www.salldata.dk/love/love/1828-05-30.pdf

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Ole Westermann]

Danske Lov fra 1683 siger i 2.bog 2.kap. art.5
De skal være Vidnisbyrd og Faddere til Daaben, som ere ærlige og Uberygtede Folk; Dog maa dertil ej flere bedis end fem af Mands og Qvindis Personer tilsammen.

Mere er der ikke i loven herom.
Før da var der ingen lovmæssige regler herom, jvf nedenfor

Der kom lidt nyt i Forordningen af 30 . maj 1828 i §17 og 18
https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Daabsforordning_af_1828


https://books.google.dk/books?id=zyhhAAAAcAAJ&pg=PA237&dq=liturgiens+eller+alterbogens+og+kirkeritualets+historie+i+danmark+faddere&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwiO3LrWtYbeAhUE6aQKHfVbBJMQuwUIKjAA#v=onepage&q=liturgiens%20eller%20alterbogens%20og%20kirkeritualets%20historie%20i%20danmark%20faddere&f=false
side 236 - § 27. Om Faddere
kan man læse meget herom, bl.a.
Antallet af Faddere var i Begyndelsen ubestemt i den danske Kirke; den catholske Lov tilsteder - efter den tridentinske Synode -
kun een eller høist to, og da een Mand og een Qvinde. Men da Forfængelighed og Overdaadighed og vel og Egennytte fremkaldte
Frihedens Misbrug, saa at man endog har Exempler paa Daabsacter med 51 og 24 Faddere (i Aaret 1547 og 1592) forordnede
Frederik den Tredie 1650 for Fyrstendømmerne, at deres Antal ikke maatte overstige tre ....etc

Men alt i alt kan man ikke opstille egentlige regler for, hvem var faddere. Det varierer utroligt meget.
Havde man familie, var nogle fra denne meget hyppigt faddere.
Gudmoderen oftest en gift kvinde, men ikke altid - bæreren af kristenhuen (som 'gik hos') næsten altid en ung ugift kvinde/pige.

mvh Ole

[Ole Westermann]

Jeg opdagede lige en tastefejl:
Danske Lov fra 1683 siger i 2.bog 2.kap. art.5  →  Danske Lov fra 1683 siger i 2.bog 5.kap. art.5

[Inge Nissen]

Jeg har i 1908 i Sønderborg fundet en dåb, hvor barnets oldemor - Urgrossmutter, som præsten skriver - var en af 3 faddere.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217330#202613,38409756
Anne Christine Petersen, men det er uden tvivl meget usædvanligt.

Tror det er svært at beskrive traditioner om hvem, der er faddere, sikkert forskelligt landet over eller op gennem tiden, og afhængig af familiens forhold - men naturligvis er det oftest familiemedlemmer, hvis de bor tæt på, ellers gode venner eller naboer. For såkaldt uægteskabelige børn er det af og til jordemoderen, der er den ene af fadderne.

I tilfælde, hvor barnet opkaldes efter en af bedsteforældrene og vedkommende stadig lever, er han/hun vel ofte fadder - eller hvis barnet opkaldes efter en farbror, faster eller tante, så er vedk. også en af fadderne

[Lene Larsen]

Tak til jer alle for de erfaringer, I har gjort undervejs i kirkebøgerne. De giver tilsammen et godt billede af fadder-skikken, men uden at man egentlig kan uddrage faste regler.

Dog tegner der sig nogle linier, f.eks. at man ville give sit barn de bedste muligheder og gode forbindelser fremover i en tid, hvor man måtte forsørge sig selv eller gå tiggergang. Det var en ære, man viste den, som man bad være fadder, men det indebar sikkert også en form for forpligtelse for fadderen ud over det rent kristelige. Og eftersom familien i forvejen var dem, man kunne ty til i trængselstider (blod er som bekendt tykkere end vand), var det måske vigtigere at inddrage personer fra lokalsamfundet, som kunne blive til hjælp og gavn.

Lene

[Ebbe Thygesen]

Så kan det jo også være barnets faders arbejdsgiver.

Jeg har et eksempel på en styrmand, hvor skibsrederen er nævnt som den første fadder.

En snedker som arbejdede for sognets 2 møllere. Deres familier er repræsenteret i alt 5 gange som faddere ud af 8 barnedåb. 

Alle tilfælde fra slutningen af 1700-tallet.

Mvh, Ebbe

[Christian Konstmann Autzen]

Vi skal så også lige have med, at til de første børn i flokken er det tiere familiemedlemmer, og hvor det ved de næste i rækken mere går over til at være naboer m.v.

Hilsen
Christian