Er det Lauritz Andreas Winthers forældre ?

Startet af Birgitte Christensen, 09 Sep 2018 - 17:13

Forrige emne - Næste emne

Birgitte Christensen

Hej,

Hjælp søges til at finde ud af om Mads Christopher(sen) Winther og Maren Jensdottir Karbech i Thorshavn var forældre til skomagermester Lauritz Andreas Winther d. 1829 i Trinitatis Sogn.
Oplysningerne om Mads Christopher(sen) Winther og Maren Jensdottir Karbech har jeg fundet på Geni. De fik en søn Laurids Andreas f. 15. december 1790 i Thorshavn:
http://www.history.fo/index.php?id=12&imgid=2013&cHash=0efd1aa49c0fdd3773c812a2aa1b8d5c
Mads døde i 1808 og Maren døde i 1812. Der findes desværre ikke skifter i de år på www.history.fo, så jeg ved ikke hvem der var deres arvinger.

FT 1801 Thorshavn (familie nr. 26):
http://www.history.fo/index.php?id=12&imgid=38302&cHash=3e02724626eb5ae8ad16ad534c48f4d6
Lars Andreas på 11 år har her 2 søskende: Niels Christopher 26 år og Maren Elisabeth 16 år.

Dette er hvad jeg har fundet om "min" Lauritz Andreas Winther:
Ungkarl, skomagermester Laurits Andreas Winter og Christine Amalie Elisabeth Frydenlund blev gift den 2. juni 1815 i Frederiksberg Sogn (brudepar nr. 39):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114813#149614,24749735
Forlovere var for brudgommen silke og klædehandler Mandrup og for bruden havne-controlleur Stæger, begge  af København.

Lauritz og Christine fik 6 børn:

Jens Laurits Marsinius f. 17. august 1816 i Helligånds Sogn (barn nr. 86):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115801#151080,25074523
Faddere: Marie Snikker, Marie Kerner, Jens Mandrup og Carl Frydenlund.

Niels Christian Emil f. 11. februar 1818 i Helligånds Sogn og Maren Elisabeth Laurine f. 17. maj 1821 i Helligånds Sogn. Kun forældrene og gjordemoderen var faddere ved disse børns dåb.

Emilie Hendriette Maria Winther f. 11. oktober 1823 i Thorshavn (barn nr. 14):
http://www.history.fo/index.php?id=12&imgid=44653&cHash=b0c6b6f50c9a51008c9ffa2d64c40c18
Faddere: bogholder Jacob Kjelness, skriver Christian Jacobsen, ungkarl Just Jacobsen, jomfru Marie Margrethe Kjelness, Maren Winther, alle af Thorshavn.

Christiane Amalie Elisabeth Winther f. 13. februar 1826 i Thorshavn (barn nr. 5):
http://www.history.fo/index.php?id=12&imgid=44658&cHash=f7e1cf2516d3568fc2404e7037fa9d4a
Faddere: skolelærer Sven Gudmundsen, hosetager Niels Niclasssen, skriver Jens Davidsen, skolelærer Mogens Davidsen, bondekone Malene Michelsdatter, jomfru Zigga Sophia Nolsøe.

August Waldemar Winther f. 24. august 1828 i Trinitatis Sogn. Kun forældrene og gjordemoderen var faddere ved hans dåb.

Skomager Lauritz Andreas Winther i Lille Regnegade 184, døde den 12. marts 1829 i Trinitatis Sogn. Han var 38 år:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119267#157779,26484637

Jeg har læst skiftet efter Lauritz Andreas Winther og der står ikke noget der kan hjælpe med at finde ud af om "min" Lauritz Andreas Winther er ham der blev født i Thorshavn den 15. december 1790.

Håber der er nogen som kan hjælpe, eller har forslag til hvordan jeg kommer videre med at finde ud af det.

Med venlig hilsen
Birgitte Christensen

Birte Wienecke


Birgitte Christensen

Hej Birthe,

Jeg har nu fundet ud af, at der ikke er lægdsruller fra Færøerne og hvis han kan findes i en lægdsrulle er det dem fra Hvidovre. Så jeg vil gå i gang med at lede dér.

Jeg fandt "min" Lauritz Andreas Winther i Skomagerlavets protokoller. Han blev lærling i 1806 og udlært svend i 1811 og mester i 1815. Desværre stod der ikke hvor han kom fra eller hvem hans far var, men det foregik alt sammen i København.
Så hvis det er samme Laurits Andreas der er tale om, må han være rejst fra Færøerne engang mellem 1801 og 1806.

Jeg håber han findes i lægdsrullen - ellers ved jeg ikke hvordan jeg skal finde ud af om Mads og Maren i Thorshavn var forældre til skomagermester Lauritz Andreas Winther der døde i København i 1829.

Venlig hilsen Birgitte

Henrik Brandt

Hej

Når han er skomagermester, må han have fået borgerskab i København. I borgerskabsprotokollerne plejer fødestedet at stå, så måske kan du der finde ud af, om det er samme mand. Protokollerne ældre end 1860 er ikke lagt på nettet endnu, de skal ses på Københavns Stadsarkiv.

Birgitte Christensen

Hej Henrik,

Tak for dit svar. Det er bestemt værd at prøve om han findes dér. Jeg havde slet ikke tænkt på det.

Med venlig hilsen
Birgitte.

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen!

Borgerskabsprotokollerne ligger også hos FamilySearch (kræver gratis medlemsskab at tilgå) men er lidt besværlige at arbejde med da de er scannet fra mikrofilm og ikke opdelt, men han fik borgerskab 16. oktober 1815:

Citat4 Laurids Andreas Winther født i Torshavn Kiøbstæd
paa Færøe 26 Aar gl vandt Borgerskab som Skoe-
mager Mester i Lauget. staaer ved Borg. Infanterie

Register:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-998Z-24SG?i=343&cat=533369

Protokol:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-998Z-2Q2T?i=497&cat=533369

Eventuelle bilag er desværre ikke bevaret (ses i protokollen ved fravær af ordet "Bilag" i margen, de skulle ellers være her imellem opslag 132 og 135):
https://www.familysearch.org/search/film/007531122?i=131&cat=533369

Det at han er borgerlig infanterist kan også være noget værd, de havde nemlig stambøger som ofte indeholder interessante oplysninger om herkomst. De er ikke online, men skal ses på arkiv. Muligvis kan andre arkivserier ligeså være interessante: Daisy

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Birgitte Christensen

Hej Mikkel,

Tusind tak for oplysningerne fra Borgerskabsprotokollerne.

Der står jo at skomagermester Lauritz Andreas Winther 26 år blev født i Thorshavn. Og når man kigger i kirkebogen over fødte drenge omkring 1790 og i folketællingen fra 1801 for Thorshavn er der kun 1 dreng med dette navn - og det er ham hvis far hedder Mads Christophersen Winther og mor Maren Jensdottir Karbech. Så jeg tror jeg har fået svar på mit spørgsmål, takket være den hjælp jeg har fået i dette forum.

Jeg har dog bestilt stambøgerne for Borgervæbningen. Infanteriet på Rigsarkivet og vil lige checke om der findes yderligere oplysninger dér. Men lægdsrullerne har jeg opgivet nu.

Med venlig hilsen Birgitte.

Mikkel Eide Eriksen

Jeg er enig, det må bestemt være den rette Lauritz :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986