Kutteren Dogger-Bank af Esbjerg

Startet af Randy Bonde, 09 Sep 2018 - 07:54

Forrige emne - Næste emne

Randy Bonde

Så kommer jeg igen.
Jeg kunne godt bruge oplysninger om kutterens forlis i Nordsøen i 1931, hvor der skulle være mindst 3 omkomne.

Jeg er ligeledes interesseret i et foto af kutteren.

Mvh

Randy Bonde
Randy Bonde

Egon Sørensen

Hej!

46. Ff. Dogger-Bank af Esbjerg, 24 Reg. T. Br. Bygget 1895 af Eg. Paa Fiskeri i Nordsøen.
Forlist i Oktober 1931 i Nordsøen; 3 Omkomne.
Søforklaring og Søforhør i Esbjerg d. 11/1 32.
D. 12/10 afgik D. B. fra Esbjerg. Nogle Dage senere blev Skibet set paa en Fiskeplads 230 Sm. af Vyl
F.S. Da der intet senere er set til Skibet, og da et Skylight fra dette er fundet ca. 70 Sm. SV. for Vyl F.S.,
maa det antages, at Skibet er forlist med Mand og Mus.
Anm. Besætningen bestod af: Fiskeskipper Christen Miltersen Veje af Esbjerg, Bedstemand Jens
Johannes Larsen af Hjerting og Fisker Peter Adolf Krabbenhøft af Esbjerg.


Mvh.

Egon Sørensen

Gunnar Lorentsen

Hej

Jeg tror, at du kan finde yderligere oplysninger i datidens aviser.
Jeg prøvede at søge i mediestream fra august 1931 til juni 1932 med søgeordene "Doggerbank" og "Esbjerg". Denne søgning gav flere hundrede hits. Derefter afgrænsede jeg søgningen til esbjergavisen "Vestkysten", hvilket gav over hundrede omtaler i peroden fra forliset og frem til juni 1932. Jeg formoder, at mange af disse hits vedrører forliset.

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/doggerbank%20esbjerg/date/1931-08-28%2C1932-06-01

Desværre er der kun begrænset adgang til al omtalen i avisen. Personligt, når jeg har brug for at læse i aviser med "begrænset adgang", triller jeg til Århus, hvor jeg har oprettet mig som "bruger" på statsbiblioteket. Det er ret enkelt, at oprette sig som "bruger". Personalet på biblioteket er meget venlige og hjælpsomme også overfor lidt ældre begyndere.

mvh/Gunnar

Vibeke Jespersen


Du kan også kontakte Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Mvh
Vibeke