Aner ikke hvor jeg skal starte...har ikke mange oplysninger...

Startet af Camilla Almlund, 29 Aug 2018 - 10:47

Forrige emne - Næste emne

Anne Marie Holck

Så er det lykkedes mig at finde et slægtstræ kaldet 'Daily Hansen'på Ancestry (og det lyder jo rigtigt i forhold til de navne, der er fundet hidtil). I træet indgår Soren John Larsen og Ane Louise Jensen fra Bornholm, inkl. de børn, som også er nævnt her i tråden. Træet er oprettet af en kvinde, som jeg kan kontakte via link i Ancestry, så jeg har ikke en mailadresse, men jeg kan skrive til hende og bede hende kontakte - Ja, hvem skal hun kontakte? Camilla Almlund eller en af I andre?


Thestrup-Bjørn

Kan du se i det nævnte slægtstræ, om der er fødselsdato og -sted for "Soren John Larsen"?

Hvis ikke, er det vel lige meget med de andre oplysninger; men det må Camilla Almlund afgøre.


Vi har vi jo fundet ham med det rette (danske) navn: Søren Poulsen Laursen

- og det var vel ham, hele efterlysningen drejede sig om.

-------------------------

Håber i øvrigt, at Camilla snart ser det sidste nye her i hendes tråd.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Judith Olsen

Jeg har sendt mail til Camilla Almlund og bedt om respons på Anne Marie's indlæg.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Lis Helleberg

Sad og bladrede lidt i "The True Republican", som der var et link til tidligere i denne tråd (mht. ægteskab), og nu er det ganske vist - selv i den lokale sprøjte har han tilnavnet John

"Soren Larsen , alias John the Dane , has purchased the Irving House "

http://idnc.library.illinois.edu/cgi-bin/illinois?a=d&d=STR18920217.2.33&srpos=4&e=------189-en-20--1--txt-txIN-Soren-------
Hvis linket ikke kan følges er dato for avisudgivelsen 17.feb 1892.

Mvh
Lis
Area of interest: Thy, especially Vang, Thisted, Hillerslev, Hundborg

Camilla Almlund

Jeg er fuldstændig "blown away" over alle de oplysninger I har fundet. Men jeg har så travlt for tiden at jeg ikke har fået sat mig ned og se om jeg kan finde hoved og hale i dem allesammen - for der er dælme mange navne og årstal at forholde sig til :)

Jeg er meget uvidende om alt dette - så hvad er det dette slægtstræ som en kan kontakte en anden omkring indeholder?

Sorry for at jeg måske spørger dumt.

Mvh Camilla.

Anette Eriksen

#65
Hej Camilla.

Overordnet set er vi nået frem til, at tilpoldefar, der i USA gik under navnet Soren John Larsen er identisk med Søren Poulsen Laursen, født den 5. marts 1853 i Galten Sogn, Århus amt. Han rejste til USA i 1881 og boede det første år hos sin søster, Ane Justine Laursen, der også udvandrede og blev gift i USA. Derudover er der en masse gode oplysninger om giftermål, børn og hvor de boede og hvor og hvornår de døde.

Så skal du vise Michelle noget om, hvor hendes tipoldefar boede, skal I en tur til Galten. Ifølge folketællingen for 1901 er Sørens mor, Inger Sørensdatter, ejer af matrikelnummer 38. I 1906 står der matrikelnummer 38b. Kan dog ikke være sikker på, at det var der Søren boede. Ifølge luftfotos fra 1954 var området marker. I dag er der bl.a. fabrikker.


Håber andre måske kan identificere præcis hvor i Galten, Søren har boet, så du måske kan vise det til Michelle.

Mange hilsner
Anette Eriksen

Thestrup-Bjørn

Bare lige et kortfattet input.


Husk, at Søren er født i Galten (Sønder), Framlev herred i Aarhus amt


- IKKE i Galten (Nørre), Galten herred i Randers amt


Bare, så ingen tager fejl, for de to sogne ligger jo begge i det østlige Jylland
- Randers amt ligger lige nord for Aarhus amt.

----------------

I slægtsforskning anvender man som hovedregel de gamle amter (altså dem, der fandtes før 1970).

I min private forskning anvender jeg også de gamle herreder for at præcisere, hvor stedet er, for i Danmark har vi utrolig mange landsbyer, der hedder det samme. 
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Judith Olsen

Citat fra: Anne Marie Holck [392] Dato 06 Sep 2018 - 19:50
Så er det lykkedes mig at finde et slægtstræ kaldet 'Daily Hansen'på Ancestry (og det lyder jo rigtigt i forhold til de navne, der er fundet hidtil). I træet indgår Soren John Larsen og Ane Louise Jensen fra Bornholm, inkl. de børn, som også er nævnt her i tråden. Træet er oprettet af en kvinde, som jeg kan kontakte via link i Ancestry, så jeg har ikke en mailadresse, men jeg kan skrive til hende og bede hende kontakte - Ja, hvem skal hun kontakte? Camilla Almlund eller en af I andre?



Hej Camilla

På Ancestry kan man som medlem oprette sit slægtstræ og det, som Anne Marie har fundet, er et slægtstræ, som indeholder oplysninger som Søren Larsen med familie. Det kunne jo tyde på, at kvinden, som har oprettet slægtstræet, er i familie med Søren og Anna Lovise - ligesom Michelle er det.

Om I / Michelle ønsker kontakt med den pågældende, er helt op til jer selv at beslutte.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Camilla Almlund

Citat fra: Anne Marie Holck [392] Dato 06 Sep 2018 - 19:50
Så er det lykkedes mig at finde et slægtstræ kaldet 'Daily Hansen'på Ancestry (og det lyder jo rigtigt i forhold til de navne, der er fundet hidtil). I træet indgår Soren John Larsen og Ane Louise Jensen fra Bornholm, inkl. de børn, som også er nævnt her i tråden. Træet er oprettet af en kvinde, som jeg kan kontakte via link i Ancestry, så jeg har ikke en mailadresse, men jeg kan skrive til hende og bede hende kontakte - Ja, hvem skal hun kontakte? Camilla Almlund eller en af I andre?



Hej Anne Marie.

Kunne være sjovt at finde ud af om den kvinde du kan kontakte er i familie med Michelle.

Mvh Camilla.

Camilla Almlund

Citat fra: Anette Eriksen [85] Dato 08 Sep 2018 - 10:30
Hej Camilla.

Overordnet set er vi nået frem til, at tilpoldefar, der i USA gik under navnet Soren John Larsen er identisk med Søren Poulsen Laursen, født den 5. marts 1853 i Galten Sogn, Århus amt. Han rejste til USA i 1881 og boede det første år hos sin søster, Ane Justine Laursen, der også udvandrede og blev gift i USA. Derudover er der en masse gode oplysninger om giftermål, børn og hvor de boede og hvor og hvornår de døde.

Så skal du vise Michelle noget om, hvor hendes tipoldefar boede, skal I en tur til Galten. Ifølge folketællingen for 1901 er Sørens mor, Inger Sørensdatter, ejer af matrikelnummer 38. I 1906 står der matrikelnummer 38b. Kan dog ikke være sikker på, at det var der Søren boede. Ifølge luftfotos fra 1954 var området marker. I dag er der bl.a. fabrikker.


Håber andre måske kan identificere præcis hvor i Galten, Søren har boet, så du måske kan vise det til Michelle.

Mange hilsner
Anette Eriksen

Hej Anette.

Mange tak :)
Hvordan finder man ud af hvor hvilke matrikel nr ligger?
Mvh Camilla.

Anette Eriksen

Hej Camilla.

www.ois.dk kan man via matrikelnummer finde frem til en adresse. I dette tilfælde skal man søge på Skanderborg kommune. Herefter vælge ejerlav, Galten by, Galten og så indtaste matrikelnummer 38. Desværre findes ikke 38 eller 38b, men eksempelvis 38ab med flere. Tænker at matrikel 38 er udstykket i adskillige parceller.

Jeg ved, at der her på siderne findes flere, der er meget bedre til det med matrikelnumre end jeg er. Håber de kommer på banen.

Mange hilsner
Anette Eriksen


Thestrup-Bjørn

#71
Det bliver ikke nemt at finde ud af, hvor Søren og hans forældre boede.

Og slet ikke nemt at finde det rette matrikelnummer, mens Søren boede hjemme.
På landet er der ikke anført matr.nr. i folketællingerne 1860-1890.

Efter min mening kan det kun lade sig gøre at finde det rette hus, HVIS forældrene ejede det - og det gjorde de nok ikke.
På de tider var det almindeligt, at det var et gods, der ejede det meste i en landsby.

------------------------

I register over Realregistre (Framlev herredsfoged) ses Laurs Justesen ikke - så han har sandsynligvis ikke en ejendom.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=210679#210679,39820998

Her er "Afskrift af Matriklen" - Sønder Galten (1857).

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=210748#210748,39825538

Heller ikke der finder jeg Laurs Justesen som ejer - så han må bo til leje (i et ukendt byhus).

------------

Forældrene var daglejere (altså løsarbejdere), og faderen døde fattig (var almisselem).

Der er jo nok en grund til, at 2 af deres børn ville prøve lykken i USA.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Anette Eriksen

#72
Hej igen.

I folketællingen 1901 for Galten, Framlev, Århus fremgår det at Laurs Justesens enke bor i matrikelnummer 38. I folketællingen for 1906, står der at Inger Sørensdatter bor i 38b. Det matrikelnummer findes ikke umiddelbart længere. På historiske kort over Galten 1882-1904 https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=40957&elav=0991051 fremgår det, at 38b og 39b ligger ved siden af hinanden. 39b er i dag Bækkevej 2, så 38b må være Bækkevej 4 eller 6. På 38b ved vi at Michelle tip-tipoldemor, Inger Sørensen har boet. Men om tipoldefar Søren Poulsen Laursen også har boet der, vides ikke.

Huset ser ikke ud til at være der længere, men stedet er der naturligvis stadigvæk.

Mange hilsner
Anette Eriksen

PS: På kortet findes matrikelnumrene 38b og 39b i yderste højre trediedel, lidt over midten, der hvor der er en del huse.

Anne Marie Holck

Citat fra: Camilla Almlund [57690] Dato 08 Sep 2018 - 16:20
Citat fra: Anne Marie Holck [392] Dato 06 Sep 2018 - 19:50
Så er det lykkedes mig at finde et slægtstræ kaldet 'Daily Hansen'på Ancestry (og det lyder jo rigtigt i forhold til de navne, der er fundet hidtil). I træet indgår Soren John Larsen og Ane Louise Jensen fra Bornholm, inkl. de børn, som også er nævnt her i tråden. Træet er oprettet af en kvinde, som jeg kan kontakte via link i Ancestry, så jeg har ikke en mailadresse, men jeg kan skrive til hende og bede hende kontakte - Ja, hvem skal hun kontakte? Camilla Almlund eller en af I andre?



Hej Anne Marie.

Kunne være sjovt at finde ud af om den kvinde du kan kontakte er i familie med Michelle.

Mvh Camilla.

Ja, jeg prøver at sende en meddelelse via Ancestrys hjemmeside, så må vi se, hvad der sker. Jeg giver hende din mail-adresse, så du kan formidle den evt. kontakt mellem de to.


Thestrup-Bjørn

#75
BREAKING NEWS – NU ved vi præcis, hvor Soren (John) Larsen boede i Danmark.

Familien i Galten by var sørme ejendomsbesiddere alligevel.

Havde et selvejerhus helt fra 1843.

"Vores" Laurs Justesen får skøde på
Matr. 38b af Sønder Galten by (læst 19. juli 1843) – der jo ligger på Bækkevej (midt mellem stationen og kirken)

og sønnen
"vores" Søren P. Laursen arver ejendomme (skøde læst 13. jan. 1875)


Glemte helt at tjekke dette Realregister.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=210676#210676,39820519


Så Søren Poulsen Laursens mor: Inger Sørensdatter bor i familiens (eller i sin egen) bolig på Bækkevej som enke.

Hvor længe Søren ejede huset, kan jeg ikke se i viste Realregister.


MEN i FT 1901 var det ejet af LAURS JUSTESEN's enke (hvilket vi vist alle har overset!)

Se under matr. 38 næsten nederst her på oversigten
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=22347#22347,2443217

- og det står der jo også her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=22347#22347,2443344

--------

I Tingbogen (online) - Domstolsstyrelsen finder jeg IKKE matr. 38b (tingbogen er åbenbart for ny).

--------------------

NÅ, Inger - du tjekkede også FT1901 en ekstra gang.




v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thestrup-Bjørn

Her skøder enken Inger Sørensdatter matr. 38 b af Galten by til sin søn Søren Poul Laursen (bemærk "nyt" navn).

Det anføres desuden, at hun sidder i uskiftet bo.

(13. jan. 1875 Skøde- og Panteprotokol nr. 35, fol. 4)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=90385#90385,14964395
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thestrup-Bjørn

Skøde- og Panteprotokol nr. 40, fol 275 – retsdagen 7. jan. 1880.

Et pantebrev (der aflyses 5. august 1908; se nederst her i indlægget)
Her står (til sidst), at Søren Poul Laursen for tiden er i Aarhus (3. januar 1880) – hvilket jo er korrekt (arbejder på Hotel Skandinavien og rejser den 24. april 1880 til Elsted; se Svar nr. 34 den 2. sept.).

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=90396#90396,14968442

-------------

Realregister 1900 – matr. 38 b af Galten by, fol. 361

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=28606#28606,3133769


Det ser IKKE ud til, at Inger Sørensdatter ejer matr. 38 b i 1901 (som hun oplyser ved FT1901).

Sønnen Søren Poulsen Laursen ejer huset fra 1875 til 1908 (overtages derefter af gårdejer Ole Porse).

Irriterende (og meget mystisk), at der ikke står, at Søren bor i USA.
Heller ikke i nedenstående er det anført.


Skøde- og Panteprotokol nr. 65, fol. 387, Læsning nr. 992 – retsdagen 5. august 1908
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=90449#90449,14988293


Mon han er en tur i DK for at afslutte hushandlen den 22. juli 1908?




v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Anne Marie Holck

Jeg har fået svar på henvendelsen via Ancestry, og jeg har sendt den pågældendes mail-adresse til Camilla Almlund.