Johanne Kirstine Johnsen, født Snostrup sogn, se i København, men hvor død?

Startet af Mia Gerdrup, 24 Aug 2018 - 09:20

Forrige emne - Næste emne

Mia Gerdrup

Min tip-oldemor Johanne Kirstine Nielsdatter bliver født den 31.10.1831 i Lille Rørbæk, Snostrup Sogn.
Hun bliver gift med min tipoldefar Hans Eriksen den 6.1.1856 i Snostrup Kirke.
De får børnene Poul 1856, Maren Hansigne 1857 (min Oldemor)  og Marie Sofie 1859
Tipoldefar smed Hans Eriksen dør 8.2.1865 i Plejet, Tikøb Sogn.

Kort tid den 6.1. 1866 efter gifter Johanne Kirstine sig i Tikøb Kirke med en anden smed, Ole Peter Johansen. Ole Peter kalder sig  Johnsen.
Jeg har registreret 8 børn i dette ægteskab, heraf dør de 4 som små.

Johanne Kirstine og Ole Peter Johnsen flytter en del rundt. De ender i Sundby sogn, Sokkelund Herred og her dør Ole Peter den 23.5.1890 og bliver begravet på Sundby Kirkegård.

I Folketællingen 1901 bor Johanne Kirstine hos sin datter Emilie, gift med Julius Bruun på adressen Gartnergade 6, Sundbyøster.

Ved Folketællingen 1906 finder jeg Johanne Kirstine på adressen Øselsgade 6, 2. sal, Sundbyvester, hvor hun bor sammen med sønnen Hans Peter

Ved Folketællingen 1911 bor Johanne Kirstine fortsat sammen med sønnen Hans Peter, nu på adressen Geislergade 16.

Via Politiets Mandtalslister har jeg fulgt Johanne Kirstine og Hans Peter på adressen Geislergade 16. Sidste gang jeg finder dem her er November måned 1915.

I følge Politiets registerblade så frameldes Hans Peter adressen Geislergade 1.5.1916 og ses 1.11.1916 på adressen Prinsessegade 9, 2, men her bor han alene.

Jeg har ikke fundet hverken Johanne Kirstine eller sønnen Hans Peter i folketælling 1921.

Jeg har ikke fundet spor efter min tipoldemor Johanne Kirstine Johnsen efter nov. 1915. Jeg har søgt hende død i flere kirkesogne relateret til bopælen, jeg har søgt hende i Begravelsesregistret (stadsarkivet) og jeg har søgt hende i Skifteregistre for København.
Men hun er og bliver væk for mig.

Jeg er opmærksom på at hun kan bo hos et af de andre børn, men det er ikke lykkedes at spore alle børn – og dermed heller ikke Johanne Kirstine.

Jeg søger gode forslag til at finde hende – eller en slægtsforsker, der kender hendes skæbne.
Mia Dahl Gerdrup
slægtsforsker og lokalhistoriker
- med særlig interesse for 4793 Bogø

Inger Toudal

#1

FT-1916, Geislersgade 16: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=72353#72353,13073599

Geislersgade
Kvarter: Sundbyøster
Sognetilhør i 1918: Nathanaels

- kilde: http://www.fogsgaard.org/index.php/kobenhavnskegader

Kunne måske være død på Almindelig Hospital?

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Mia Gerdrup

Tak Inge -

Jeg må ha' overset dem i FT 1916.

Den foretages 4.2.1916 - og i mandtallet for Geislergade er de væk i maj måned.

Jeg har tidligere søgt Johannes død i Nathanael - uden held.
Mia Dahl Gerdrup
slægtsforsker og lokalhistoriker
- med særlig interesse for 4793 Bogø

Morten Ingemann


Hej Mia

Det kunne eventuelt være hende i begravelsesprotokollen (register 1919-1920) - J.K.Jonsen, Enke, nr. 9587.
https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=6&item=339912


Men når jeg vil åbne den tilhørende begravelsesprotokol - henviser linket til nogle forkerte numre..

Mvh
Morten Ingemann

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Morten Ingemann

Hej Gitte

Godt.. Ja nu virkede det, men før da jeg pegede på protokollen der starter med nr. 7022, viste den protokollen startende med nr. 1 ;-)

Men problemet løst.

Og her er hun i kirkebogen i Nathanaels
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=153982#153982,25674141

Mvh
Morten Ingemann

Mia Gerdrup

Stor tak til Morten og Gitte!!

Hvor herligt at komme ind fra havearbejde og se at I har løst mysteriet om min tipoldemors død.

Jeg var gået igang med Nathanaels kirkebog den forrige dag, men blev afbrudt midt i 1917 :-)

God dag til jer
Mia Dahl Gerdrup
slægtsforsker og lokalhistoriker
- med særlig interesse for 4793 Bogø