DØDSDATO efterlyses

Startet af Kirsten Ørum, 23 Aug 2018 - 23:53

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Ørum

Hej

Jeg håber på, at der via hjælpere kan skaffes vished for hvor og hvornår Jenny Marie Nielsen Guldbæk f.4. februar 1915 Gunderup Sogn Aalborg Amt er død - måske i Nordjylland

Jenny Marie Nielsen Guldbæk blev 18. Marts 1937 gift i samme sogn gift med Jens Larsen f. 30- april 1907

Parret fik så vidt vides 7 børn, hvor jeg kun kender navn på et af dem, nemlig Verner Larsen f. 1946 på Lolland

Hovedparten, måske alle er født på Lolland.

Det er sparsomme oplysninger, jeg har. Alle, som måske kunne huske noget, er døde.

Venlig hilsen
Kirsten Ørum





Kirsten Ørum

Hej

Jeg kan se, at mange har læst mit opslag; det er jeg rigtig glad for. Hvis nogen har bare det mindste bud på, hvilken vej jeg kan gå for at komme nærmere målet, vil det være en stor hjælp.

Det gælder også, hvis nogen gerne vil hjælpe, men mangler oplysninger, som jeg måske har, vil jeg meget gerne lægge dem frem.


Venlig hilsen
Kirsten Ørum

Birte Wienecke

Hvor boede de på Lolleand, og ved FT 1940.
mvh Birte

Gurli Kristensen


Hej

Her et dødfødt barn i 1944.

Det bringer dig dog ikke nærmere dødsdato for Jenny, men det oplyser at familien også boede i Vester Skovby i 1944.

Hilsen

Gurli
Med venlig hilsen

Gurli Kristensen

Kirsten Ørum

Hej Birte

Ja, hvor boede de - sørme et godt spørgsmål - det er en familie der, om man så må sige, er gået under radaren. Jeg har én oplysning, om end det ikke er en jeg selv har fundet.

Det drejer sig om et af de vist nok 7 børn :

Verner Larsen * 6. November 1946 Vester Skovby, Vestenskov sogn Lollands Sønder Herred Maribo Amt (KB 1939-1949 opsl.41.nr.12) Jeg ville gerne kopiere linket, men jeg kan ikke få det til at fungere ...

En anden oplysning er, at mine ane er død i eller før 1991, jfr. hendes lillesøster død.


Mvh og stor tak for spørgsmålene.

Kirsten

             

Hans Peter Christiansen

#5
Har du dette (uden nøjagtigt dødsår) ???

Jenny Marie Nielsen Larsen (Guldbæk)
Fødselsdag:   04. februar 1915 (65)
Fødselssted:   Vestenskov, Denmark
Død   circa 1980 (60-68)
Nærmeste familie:   
Hustru til Jens Larsen
Mor til Verner Larsen
Managed af:   Kjeld Zederkof Stigfeldt
Senest opdateret:   4. juni 2017

https://www.geni.com/people/Jenny-Larsen/6000000059988062980
Mvh HP

Kirsten Ørum

Hej Hans Peter

Mange Tak for at du reagerede på mit opslag!

Nej det har jeg ikke, og det eneste som passer er fødselsdato, ægtemandens navn og  navnet på den ene søn.

De opslag er desværre fyldt med fejl, og hvis man ikke vidste noget selv, ville de i bedste fald være ubrugelige.

Jenny Marie Nielsen Guldbæk gift Larsen er helt sikkert død før eller i løbet af 1991 og med stor sandsynlighed ikke på Lolland, snarere i Jylland.
Jeg har søgt på Nordjyske og alle tilhørende småaviser uden held.

Ægteparret optræder ikke som faddere til hendes søskendes børn.


Mvh
Kirsten


Gurli Kristensen


Hej

Opdagede at jeg havde glemt linket til min oplysning om det dødfødte barn


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119703#158574,26639479

Hilsen

Gurli
Med venlig hilsen

Gurli Kristensen

Anne Messmann

Hej Kirsten,

Du véd jo at familien boede i Vester Skovby i 1946. Måske har Folkeregistret i Vester Skovby/Vestenskov stadig registerkort på Jenny Marie. Du kunne skrive og spørge, om du kan købe oplysningen (ca. 75 kr.). Nogle kommuner har stadig de gamle kort, f.eks. København.
Du kan ikke bruge den digitale løsning. - De skal bruge navn, adresse og fødselsdato.

Du kan også bestille Afgangsregister (1924-1976) fra Rigsarkivet - se linket her: https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=&b=&c=vestenskov+kommune&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=3415729&ngnid=3415735&heid=3415780&henid=3415780&epid=3415780&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Men, der skal først søges om tilladelse. Læs og søg her: https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/bestil-arkivalier/soeg-tilladelse-se-arkivalier/

Venlig hilsen
Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann

Kirsten Ørum

Hej

Tak til Gurli for link.

Jeg spørger Folkeregisteret i om, de stadig har de gamle kort og betaler mig fra det.

Men jeg søger ikke om tilladelse til at se afgangsregister ældre end det, der kan ses uden tilladelse. De gange jeg har forsøgt at få adgang til at se noget, som er langt vigtigere end det her og meget tættere i familien - med alle efterlevende døde undtaget mig - har jeg haft en værre "diskussion" og endt med at få et nej.

Ægteparret gift i 1937 og fik efterfølgende 8 børn, derfor  kræver det jeg gerne vil ha' oplyst sikker tilladelse.

Mange tak til Anne for vejledning.

Kirsten

Bjarne Nielsen

Hej Kirsten

Et par medlemmer har gjort indsigelse over, at du har bragt oplysninger om en person født i 1946. Det er ikke så godt i henhold til persondataloven.

Hvad gør vi ved det ?

Hilsen
Bjarne Nielsen, moderator

Anne Messmann

Hej Bjarne,
Jeg synes ikke, den nye lov er helt nem. Her i "Pas på med (måske) nulevende personer", svarer moderator Kathrine Tobiassen (svar #2) bl.a. at det er ok at linke til en kirkebog - https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,138414.0.html

Noget andet er, at skal man følge 110-års reglen (og det skal man jo, når man ikke kender dødsdatoen), så kan man vel kun privat komme med oplysninger om hovedpersonen, der spørges efter her, da hun er født i 1915?

Venlig hilsen,
Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann

Inger Toudal


Ifølge tidligere tråde om samme person er hun død senest 1991:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,125199.0.html

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,134592.0.html

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,134886.0.html

- man kan ikke få oplysninger om nulevende fra Borgerservice, hvis vedkommende har navne- og adressebeskyttelse.

Så vidt jeg kan forstå, kan man få oplysning om dødsdato, men ikke adresse ved død, hvis vedkommende havde adressebeskyttelse.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Kirsten Ørum

Hej

Jeg er taknemmelig for enhver hjælp, skal i vide.

Jeg beklager, at jeg - hvis tilvejeskaffelsen af oplysninger ikke var offentligt tilgængelige - har bragt oplysninger om person, der kan være nulevende. Det er oplysninger, som er tilgængelige på nettet i forvejen, så jeg har ikke tænkt at opslag i kirkebøger, som er tilgængelige, kan være forbudt.

Mht. Jenny Marie Nielsen Guldbæk f. 1915 er forlydende fra yngre slægtninge, at hun er død, de husker jo pga deres unge alder ikke hvor. Skulle hun mod alle ods genopstå, så må vi slette hele opslaget.

Hvis 110 års reglen gælder DATA OM PERSONER, kan vi vel ligeså godt droppe store dele af FORUM på DIS.

Jeg efterlyser fra DIS klokkeklare regler for opslag på DIS, herunder brug af allerede offentligt tilgængelige oplysninger såsom KB, FT os.v. Så vi alle ved, hvad vi har at rette os efter.


Venlig hilsen
Kirsten Ørum

Inger Toudal


Synes lige, det skal nævnes, at ifølge oplysninger på geni.com, nævnt i trådene februar 2018, skulle sønnen VL f. 1946, være død i 2012.

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal