Hvad er et kassehus i 1737 /1738 i Taulov, Vejle amt?

Startet af Jens Ole Jensen, 14 Aug 2018 - 12:34

Forrige emne - Næste emne

Jens Ole Jensen

http://geltzer.dk/tingbog/1737.php

Her kan jeg læse om den tidligere degn i Taulov:
"konen til den daværende degn, der beboede et kassehus"

og et andet sted:
Læst birkedommerens plakat om auktion på alle sl. løjtnant Langes effekter i Gauerslund kirkes kassehus.

Michel Hermandsen på Jubelholm lovbød Jubelholm (under nr. 5 og 6 i Bølling by) med tilliggende kassehus(e) i Fuglsang


Regimentskriveren anmelder stormskade på et kassehus i Viuf, som tidligere var beboet af Mads Hansen, der kort forinden var flyttet ud p.gr. af armod og straks derefter døde.

Niels Marcussen af Dons anmelder ildsvåde på hans i fæste havende kassehus. Der var ikke andre i huset, da branden begyndte, end hans hustru, som er gammel og blind. Almissebrev.

Hvad i al verden er et kassehus?

Spekuleret om det var et hus hvori man fremstillede kasser men det syntes jeg ikke passer..
Eller hvad med betaling af et eller andet som skulle foregå i det hus?

Jens Ole Jensen, Aalborg



Christian Grøndberg

I følgende pdf er der en hel del skrivelser om kassehuse; hvor - hvornår - og hvem der beboede dem. Desuden står der også, hvordan der betales andre afgifter end normalt.

Der er nok forskelle på kassehuse, da der i samme skrivelse indgår begge disse afsnit:

1.
"...Hans Jensen...Rigtig nok søgte han år efter
år om at måtte få en degnebolig, men det blev aldrig bevilget.
Han måtte til sin død 1744 nøjes med et kassehus, som lå på
»kirkens fortov«...."


2.
"...Kassehus nr. V.
1719 fæstede degnen Hans Jensen et stykke gadejord af
hospitalet, lige vest for, hvor skolen nu ligger. Dette fæste afstod
han 1733 til major Johan Daniel Royan, der vistnok bebyggede
det. Han døde 1739, og samme år giftede hans enke
Rebekka Salome Bruun sig med monsieur Niels Nielsen Endorph.
De solgte 1742 huset til billedhugger Poul Iversen Stål,
og dennes enke solgte 1748 til præsten Niels Tøxen. Han døde
1755, og..."


-- https://dis-danmark.dk/bibliotek/807064.pdf


Sidstnævnte beskrives også i Vejle Amts Aarbog 1925:

"...Tæt vest for skolen kommer vi til et hus. Det er kun ganske lille, er et af de såkaldte kassehuse, men vi må dog dærind, for det har spillet en ret stor rolle i Almind sogns historie. Det har næsten altid været beboet af folk uden for bondestanden..."

-- https://ronlev.dk/vejle_amts_aarboger/1925.pdf


Sidstnævnte kassehus lyder i mine ører som en undtagelse; at følgende beboede et så lille sted - en major gift med en formodentlig datter af en ritmester - efter majorens død flytter en godsejersøn ind - og senere en præst.


Her ses også forskellige fæstere af kassehuse i nærliggende sogne:

https://dis-danmark.dk/bibliotek/807067.pdf


Med venlig hilsen
Christian Grøndberg


Christian Grøndberg

Angående størrelsen er her noget fra Follerup i Herslev Sogn, hvor en skovridder både fæster et kassehus samt en halv gård:

(Mon ikke oberstløjtnant Royan er broder til majoren fra Almind Sogn nævnt i forrige post?)

"...Johan Luchart...
Denne mand kom sikkert fra Velling, hvor han tidligere havde haft halvdelen af den gård, der nu kendes som Vellinggård.
...
Da Peder Lassen fæstede gd nr 2, bortfæstede han halvdelen af gården her til ovennævnte skovrider Luchart. Fæsteprotokollen:
Hr skovrider Luchart søger fæste på et kassehus ibra, som hr Obl. Royan forhen beboede og Peder Lassen sidst havde i fæste og nu afstanden samt den halve gård nr 6..."


samt

"...Skovrider Sr. Otto Hagen anholder om fæste på en halv gård og et kassehus som skovrider Johan Luchart til ham haver afstanden. Den halve gård skylder af hartkorn nr 6 3-4-2-li, af skovskyld i alb, og kassehuset af hartkorn nr 7 0-5-3-1. Bygningen på halve gård består af 16 fag i forsvarlig stand og på kassehuset 6 fag, ligeledes i god stand, ................
19-3-1764
Fæstebrevet fortsætter med tidligere anførte bemærkninger, men nu var prisen for kassehusets leje sat op til 2 rdl 16 sk årlig, og fæstet måtte ialt betales med 7 rdl i indfæstning...."


https://dis-danmark.dk/bibliotek/807086.pdf