Birgitte Sørensdatter Lintrup - begr 06 mar 1752 ved koret Roskilde Dom ??

[Kurt Eriksen]

Ifølge KB for Roskilde Dom blev Provst Hans Jacobsen Buch begravet 06 dec 1751 inde i kirken
oppe ved koret:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=154921&side=15

Hustruen Birgitte Sørensdatter Lintrup begraves 06 mar 1752 samme sted:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=154921&side=16

Kan ikke se nogen af disse personer i Natmus fra Domkirken, hvilket måske betyder at kisterne er
blevet flyttet.

Eller hvorledes?

Mvh

[Kurt Eriksen]

Der må vel findes en optegnelse over, hvilke domprovster man har begravet i Roskilde
Domkirke?

Eller det har man åbenbart kun noteret i kirkebogen.

Hustruen var ellers datter af biskoppen!

Datteren Maria Buch blev 1752 gift med Ferdinand Anthon Broe iflg Nye Samling af Danske,
Norske og Islandske Jubel-Lærere.

Korrekt:

Ferdinand Anthon Broe

Gift 24 jun 1752 Roskilde Domkirke

Maria Buch

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=154925&side=143

Ligger nogen inde med yderligere info om dette ægtepar?

Mvh

[Ruth Neumeister]

Der kunne måske engang have ligget en sten i gulvet med de afdødes navne. Hvis ja, så har stenen jo nok ligget, så navnene kunne være slidt væk.

Der har vel været regler for, hvem der måtte ligge i et kirkegulv, og det har måske været biskoppen, der bestemte det. Men kunne biskoppen selv bestemme, hvor han ville ligge, eller skulle han evt. også have tilladelse? Eller var det bare koutyme?

Jeg har selv en ane, der den dag i dag ligger i gulvet Skt. Katharinæ i Ribe (stenen er der endnu), men har aldrig tænkt over, hvem der bestemte, hvem der måtte ligge hvor, eller overhovedet.

Ligger der måske gamle "kirkepapirer" med disse tilladelser?
Jeg aner det ikke, men det var blot en tanke.

Hilsen Ruth

[Kurt Eriksen]

Hej Ruth!

Det er netop der hunden ligger begravet – ingen ved noget med sikkerhed, og man skulle
mene, at der forefandtes tilladelser til disse begravelser, og særligt når det drejer sig om
Roskilde Domkirke.

Er dog ikke stødt på disse optegnelser endnu.

En biskop har givet selv kunne bestemme sin gravplads, og mon ikke samme biskop har
måtte give tilladelser til f eks domprovster mm.

Problemet opstår, når andre familiemedlemmer skal blande sig, som f eks med Thomas
Kingo, hvor hustruen åbenbart havde det sidste ord i den sag.

Balslev slægten har biskopper, provster og sognepræster begravet inde i forskellige kirker,
men der har så været en mindesten om samme.

Der oplyses dog også om mindesten i diverse kirker, som man ikke længere kan finde.

Natmus plejer at oplyse om disse, men med denne domprovst og hans hustru har man
endnu ikke færdiggjort arbejdet i Roskilde Domkirke.

Man må vente og se om noget dukker frem.

Mvh

[Kurt Eriksen]

Ja nemt er det ikke!

Kirkeministeriet oplyser:

2.2.3 Registrering af gravminder Et menighedsråd skal medvirke ved registrering af særligt bevaringsværdige gravminder, og i den forbindelse beslutte, hvor og hvordan gravminderne skal opbevares, hvis de ikke længere kan stå på det oprindelige gravsted. Arbejdet med at registrere bevaringsværdige gravminder på alle landets kirkegårde blev indledt i 1986, men er langt fra afsluttet. I de sogne, hvor registreringen ikke allerede er sket, vil menighedsrådet på et tidspunkt blive kontaktet af det lokale museum, som sammen med menighedsrådet skal lave forslag til registreringen. Registreringen skal derefter godkendes af provstesynet. Man kan læse yderligere om registreringen i "Vejledning om registrering af gravminder", som Kirkeministeriet udgav i 1987 sammen med Statens Museumsnævn

3.1.9 Kister i kirken Kister, der står i kirken, f.eks. i gravkapeller eller gravkældre, må ikke fjernes og begraves på kirkegården, uden at stiftsøvrigheden har godkendt det. (lovens § 6) Kravet om godkendelse skyldes bl.a. den kulturhistoriske betydning, der som regel er forbundet med sådanne kister eller med de afdøde, hvis kister er blevet hensat i kirkerne. Der kan også være tale om, at afdødes
efterkommere kan gøre indsigelse imod flytning af en kiste. Før stiftsøvrigheden kan godkende en flytning, vil der derfor blive indhentet udtalelser fra sagkyndige, og eventuelle efterkommere vil i Statstidende blive gjort opmærksom på, at de har mulighed for at gøre indsigelse.

Nogen må således have givet tilladelse til at begravelsen overhovedet skete på dette sted.

Hvor søger man?

Et problem kan være, at mange kirke var privatejede, men det gælder vel ikke Roskilde Domkirke?

Mvh