Spørgsmål om billeder - er det her?

Startet af John Thomsen, 02 Maj 2018 - 16:39

Forrige emne - Næste emne

John Thomsen

Jeg har 'arvet' en hulens masse billeder.

Dels papirbilleder, men allerflest som farvedias (lysbilleder) og desuden en masse filmstrips med negativer.

Mit soørgsmål gælder derfor, om man (stadig) kan erhverve sig scannere til disse kategorier?

Hvad gør man ellers?

Jeg ved, der skal være en god portion billeder af slægtninge, som jeg vældig godt kunne tænke mig at 'få frem i lyset' dvs. konverteret til digital form.

Venligst
John

Morten Nielsen

Jo, du kan sagtens (stadig) købe scannere, som kan tage de nævnte medier, men skal du have en scanner af ordentlig kvalitet og med mulighed for at scanne en bred vifte af medier, skal du op over "Bilka-scanner"-niveau. Jeg kan varmt anbefale Epson-scannere i den mellemdyre ende (5-6.000 kr.), f.eks. deres Perfection V750 Pro. Til den medfølger også programmet SilverFast. Men er du bare interesseret i at få dem digitaliseret til husbehov, kan du sagtens finde en billigere løsning. Men da du har tre medier (papirbilleder, farvedias og filmstrips med negativer) skal du kigge dig godt for, så du ikke køber katten i sækken.

Venlig hilsen
Morten Nielsen


PS: Spørgsmålet burde nok have været placeret under "Metode og teknik".