Jens Nielsen Skriver, død 1771, skifte, Frisenvold Gods

[Jørgen Thue Pedersen]

Hej Linda!

Jeg kan ikke sige, at jeg keder mig. Om jeg keder andre ved jeg ikke.
Men : Slutningen af skiftet: er det fx. fol. 350 ?
Efter at det er konstatetet at passiverne er større end aktiverne-

Hvis "ja" kan jeg prøve at se på det i morgen.

[Jørgen Thue Pedersen]

Hej!

Nu fik jeg det alligevel skrevet:

Fol 350:
Efter saadan Omstændigheder sees at Boens Udgift og
Besværing, Langt overgaaer dens Indtægt, at der ei bliver
noget til Deeling imellem Enken og hendes Sal. Mands
samt Faders arving.  Enken med Laugværge
erklærede fremdeeles at hun, nemlig Enken vilde ved-
blive halvdeelen af denne Gaard, som hendes Sal. Mand
haver haft i Fæste, Ligesom hun og formoder at Skifte
Forvalteren ikke til nogen fremmed lader bortfæste den
Anden halve Deel, som hendes Sal. Mands Fader havde
Fæste paa, men at Gaarden vorder fremdeeles samlet,
om Gud vil hun i tiiden kunde faae een Mand ind til
sig at han da kunde fæste det samlet, hvorimod hun til-
lige med Laugværge lover og forpligter sig til at holde
den heele Gaard paa Bygninger og Besætning i Lov(-)
forsvarlig Stand, samt deraf i rette tiide udreede de
Kongel. Skatter, og Høye Herrskabets Landgilde, med hvis (= hvad)
andet deraf bør gaae og gives. Paa saadan En-
kens med Laugværges giorte Erklæring, Og For-
langende, samtykte Skifte Forvalteren at Gaar-
den fremdeeles bliver samlet, og til een bortfæ-
stet, naar samme melder sig for at indgaae til Enken(.)
Og imidlertiid gav Skifte Forvalteren hende frie
haand og Raadighed over Hvis (=hvad) som i Boen findes,
og i dette Skifte er andført, til Lovlig Behandling.
  For det øvrige forbandt Enken med Laugværge sig
til at holde Skifte Forvalteren frie og angerløs for
hvis (=hvad) af dette Skifte nu og i tiiden kand flyde og følge,
Ligesom og at betale dets Bekostning, Og da ei
viidere var at behandle og forrette, blev Skiftet
saaledes Sluttet og tilendebragt udi Stervboen
indbemeldte 5te Martij 1781.
Paa Høye Herrskabets vegne }   Giertrud Jensdatter
som Skifte Forvalter       }    Som Laugværge underskriver
      M. Budtz   }    Christen Frandsen

Som arving underskriver paa Min Hustrues Vegne
                Laurs Nielsen Skriver
Som viterligheds og vurderings vidner
    Jens Jensen,  Søren Michelsen

[Linda Oszadlik Laursen]

Du er godt nok hurtig!

Så enken vil føre gården videre og gerne samle den - jeg læser det som, at svigerfar havde en halvdel og sønnen en halvdel. Desuden må hendes navn være Giertrud Jensdatter.

Så Laurs Skriver og Giertrud Rasmusdatter fik altså ikke noget for denne 25-øre.

Tak!
Linda

[Linda Oszadlik Laursen]

Nu har jeg læst skiftet efter Niels Jensen Skriver, og jeg kan ikke se en angivelse af gårdens hartkorn... er jeg blevet ferie-træt??  ???
/Linda

[Linda Oszadlik Laursen]

Skulle der være nogen, der har interesse, har jeg skrevet et kort afsnit om værdien om gården. Indsat under citatet.

Jeg har efter bedste evne "oversat" skiftet til nutidig dansk, hvilket forhåbentligt letter forståelsen;

Skifteforretning efter afgange Salige Niels Jensen Skriver i Haslund har følgende indhold;
I året 1747, den 30th maj indfandt den underskrevne, Peder Dinesen sig som fuldmægtig og skifte forvalter på vegne af hans Højgrevelig Excellence højbårne Hr. Gehejmeråd Conrad Ditlev Reventlows, for på rettens vegne at fortage skifte sammen med Birkedommer til Frissenvold og Calløe birker Hans Sørensen i Wissing samt to uvildige dannemænd, Peder Sørensen Mygind og Kjeld Pedersen, begge af Haslund – ud i skifteboet efter afgåede Saglige Niels Jensen Skriver mellem hans efterladte enke Maren Pedersdatter og deres sammen avlede børn Peder Nielsen, 18 år såvel som den Salige mands børn fra tidligere ægteskab, nemlig;
•   Jens Nielsen 30 år,
•   Kirsten Niels-Daatter 27 år,
•   Jens Nielsen 25 år 
•   Laurs Nielsen 21 år
•   Margrette Niels Datter 19 år,

På vegne af enken, Maren Pedersdatter var lavværge Rasmus Balle af Jebjerg. Og på vegne af de umyndige børn Peder Nielsen, Laurs Nielsen og Kirsten Nielsdatter var som formynder den Salig mands broder Peder Jensen Skriver af Borup samt på vegne af datteren Margrethe Nielsdatter var Ivar Pedersen af Haslund.

Forud var registreret og vurderet følgende;
I stuen var et langt fyrrebord samt to lange fyrrebænke og en bøge stol. Derudover et skab i fyrretræ med lås og nøgle, et stort standerskab samt en jernbilægger ovn. I hovedstuen var 2 sengesteder (i væggen) med dyner og hovedpuder. I den yderste stue var et fyrrebord med åben fod, en bænk og et bagetrug. Der var også en jernpande, en lille jerngryde, en ildklemme, en puste og en kedel med krog til at hænge i skorsten. Derudover en kiste med lås og nøgle, en spinnerok og et sengested med dyne og hovedpuder – og et grønt uldens omhæng. I et kammer ved siden af "køkkenet" var en kærne med stav, en lang fyrrebænk, fire høleer og otte kornsække. I endnu et lille kammer var en halv tønde, en spinnerok, en garn hasp, en uldsaks og en karte.

I huggehuset var to økser, en båndkniv, en buesav, to havre, to spegebor, et jerngreb, to høgafler, en skærekniv med kiste samt tre gamle river. En slibesten med arm, en gammel tørvespade, et gammelt hjulbor.

Kreaturer på gården;
To køer, To små studekalve. 11 vinterfødte får. En vædder. Fem lam. En so – to år. En gås med seks gæslinger. Ni heste af forskellig sortering.

Derudover var der i gården følgende redskaber og vogne;
•   1 vogn med udstyr; høstleder, fjelle, stang, reb for og bag, hammel og tømmer puder.
•   1 vogn med samme udstyr.
•   1 sæt nye hjul uden beslag.
•   1 plov med udstyr til fire bæster. Samt alt tilbehør.

På loftet var der to tønder rug og 10 skæppe byg, men da det ikke er nok til husholdning for gårdens folk indtil næste høst eller Mikkelsdag, kan det ikke regnes med i boet.
Boets gæld; 112 rigsdaler, 4 mark, 14 skillinge

Enken Maren Pedersdatter med lavværge Rasmus Balle samt de tilstedeværende myndige og umyndige børn med formyndere blev af skifteretten spurgt om der var andet som kunne komme boet til gode, men samtlige erklærede nej. Gårdens forfaldenhed blev derefter vurdering ligesom andre økonomiske forpligtigelse blev vurderet;

1. Gårdens besætning og fejl og mangler blev på vegne af herskabet vurderet som følger;
5 stk. forsvarlig plovbæster à stk. 12 rd---  60-0-0
1 vogn med alt sit tilbehør--  10-0-0
1 plov ligeledes med tilbehør--  3-2-0
1 Harve--  0-3-0
Af året 1746 svarende landgilde mangler ende at blive betalt smør landgilde samt mindre afgifter--  4-0-8 

Gårdens tilstand;
1. Lade-huset i den nordlige ende af gården består i alt af 14 fag hus, der trænger til reparation, men mest på Lægter og tag, som efter overslag vil koste at reparere og istandsætte à       4 mk--   9-2-0
2. Stalden i Gaarden er på 13 fag, der ligeledes trænger til reparation på          9-4-0
3. Stuehuset er på 11 fag, og trænger til istandsættelse på ud- og Indvendig Tømmer og tag, samt loftvinduer og døre       12-0-0

/2 Skyldig gæld;
Iver Pedersen i Hadslund forlangte, som enken havde lånt--  2-0-0
Sønnen Jens Nielsen den ældre forlangte et års løn--  10-4-0
Broderen Jens Nielsen den yngre ligeledes et års løn --  9-2-0
Datteren Kiersten Niels Daatter ligeledes et års løn -- 4-0-0
Enken Maren Peders Datter gjorde krav på vederlag for bekostningen hendes salige mands Begravelse--  6-4-0

/3=Dette Skiftes bekostning
/1. 3 stk stemplet Papir à 24 sk er--  0-4-8
/2. for skifte brevet på 4 ark renskrevet    à 3 mk er--  2-0-0
/3. Birkedommeren for sin umage--  0-4-0
/4. Vurderingsmændene--  0-2-0
              >> 3-4-8
Summa Boens gæld og økonomiske forpligtigelse ----------------------   = 145-2-0
Når boets gæld og forpligtigelse som beløber sig til--   =  Summa    145 rdr  2 mk  0 sk
Fradrages dens aktiver ----    112  -   4 -  14 -   
Gårdens aktiver overgår da dens gæld med -  32 Rdr 3 mk  2 sk
Der kan altså ikke blive noget til skifte og deling mellem efterlevende Maren Pedersdatter og hendes børn. Den ældste søn Jens Nielsen, 30 år har ansøgt om fæste på gården som han er lovet, så snart accept fra herskabets kan indhentes. Foran skifteretten erklærer han at være fuldkommen ansvarlig for gården og den tilhørende besætning som herved er beskrevet som fundet og overleveret i den angivne stand. Han lover at gøre sig som nyttig og istandsætte gården, at forbedre dens besætning samt at afdrage og betale landgilde og øvrig gæld til herskabet. Angående enken Maren Pedersdatter og hendes andre; da alle børn er friske og voksne og derfor kan tjene til brødet på fremmede stæder skal de ikke være gården til byrde. Med hensyn til Enken Maren Pedersdatter, der er gammel og skrøbelig og på grund af sine dårlige vilkår ikke kan ernære sig selv, så lover hendes stedsøn, den nye fæster Jens Nielsen, at han vil levere og være ansvarlig for hendes underhold; nemlig fire skæpper rug, fire skæpper byg, to skipper havre, en fed gås og på foder og græs 2 gamle får, som hun må bruge efter behov. Alt hjemfalder til gården når hun dør, ligesom hendes segn, sengeklæder samt kiste og spiserok, som hun indtil da beholder til daglig brug.

Ellers er det aftalt imellem enken og bemeldte stedsøn at så længe hun vil og kan være tilfreds med at søge bord og dug hos ham og hans tjenestefolk, skal hun have lov til dette, så længe Jens Nielsen holder herskabet og skifteforvalteren skadefri. Og dermed er denne forretning afsluttet og til ende bragt.
Dato
Undskrifter

Når boets gæld og forpligtigelse som beløber sig til 145 rigsdaler, 2 mark, 0 skilling fradrages dens aktiver 112 rigsdaler, 4 mark, 14 skilling overgår gårdens gæld da dens aktiver med -  32 rigsdaler, 3 mark, 2 skillinge. For at få en idé om værdien af gården, må vi lærer lidt om pengeenheder og deres værdi i samtiden.

Fra Christian 4.s tid (1577-1648) og frem til 1873 regnede man i rigsdaler, mark og skillinger. 1 rigsdaler var 6 mark og 1 mark var 16 skilling. 1 rigsdaler var altså 96 skilling.

Vi har fra skiftet fået at vide, at en årsløn for en rask karl var 10,5 mark og 4 mark for en frisk pige. Ligestillingsnævnet ville ikke have været glade for den fordeling! For at få indblik i priser på den tid har jeg skelet til; Arkivernes Informationsserie: Mark og skilling, kroner og øre. Pengeenheder, priser og lønninger i Danmark i 360 år af Paul Thestrup   En okse kostede i slutningen af 1740'erne – efter kvægpesten – ca. 20 rigsdaler. Gården havde ikke nogen okser, men koen blev værdisat til 3 rigsdaler – så også her taber damerne kampen.

En tønde rug kostede mellem 1,5 – 2,5 rigsdaler afhængig af høstresultatet. Det er i skiftet noteret at der på loftet stod to tønder rug, men de dækker ikke gårdens forbrug samt såsæd indtil næste høst og bliver derfor ikke prissat. Byggematerialer kostede 1 rigsdaler pr. læs langhalm til tagdækning eller 13 rigsdaler for 1000 tagsten.  Et pund tobak kostede 12-14 skilling og en pot brændevin 10 skilling – begge var vel at regne for livsfornødenheder.

Gården havde en gæld, der var 32 rigsdaler højere end værdien. Gælden kan altså med lidt kreativitet omregnes til 18 mænds arbejde i et år. Det er jo ikke så lidt endda.