Fortsættelse af sag fra 1763/64 Rasch versus Munch - II

[Grethe Leerbech]

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=281876#281876,54805982

Nederste halvdel af opslag 670 højre side - opslag 790 i justitsprotokollen for Hellum-Hindsted herred.

er Hd. den undskyldning, at Rasch var løben derfra. Men CRaa-
den i sin erklæring tilstaaer, at Rasch frembragte for Ham denne
fortælling om Mahler arbeidet, som Rasch haver andførdt i sin Klage
den samme viiste at Rasch spurdte CRaaden, naar Hd. skulle giøre Mahler
er arbeidet færdig, altsaa bortfalder denne undskyldning af sig Self, Thi
at være løben fra arbeidet, og tillige at komme og spørge naar Hd. skulle
fuldførre det, Rimmer sig ligesaa lidet som at sige at een  frikendte
rdkond??: Dernæst tilstaaer CRaaden i sin erklæring, at Rasch forlan-
gede afreigning, og til at besmycke at Hd. begierde? Sligt beneiger? den
Smincke at Rasch icke leverte Ham nogen Reigning:  Denne und-
skyldning er meget ussel, thi hafde det været Hds. ...???, at Hd.  ville ha-
ve betalt, saa hafde Hd. aldri i funden sig i, at drage 10 sk, som Rasch til
ham var skyldig fra 4Rd'r 4 sk, som Rasch hafde tilgode for Mahler
arbeidet, uden hielp af Rasches skriftelige Reigning: Videre siger CRaa-
den at Hd. begierde at Rasch ville gaae ud, og lade Ham have Roe at
Spiisse , hermed vil Hd. indbilde Folk, at Hd. ickuns høflig baed Rasch tøve
med afreigningen, imens  spiisningen varede, og saa skulle sligt
skee, men paa hvad maade Hd. giorde det kd. sees af ProusteRettens
Vidne no. 4 pag 51: pag. 77 og pag 79, hvor der er beviidnen at CRaaden
kaldte Rasch een Landløber og sagde haanlig til Ham, gaae uden
for Døren, men Lovede icke at ville giøre  afreigning med Ham
een anden gang, sagde derimod at Hd. icke vidste sig at være i nogen
giæld til Rasch. Dette viiste klarlig at CRaaden den tiid haver =
haft i sinde, aldrig at  ville give den  stackels fattige Rasch nogen
Betaling, for det for hannem giordte Mahler arbeide, men der-
imod sees at Hd. haver kastet foragt paa under officeren og
Tracteret ham meget haanlig.  Fyrestaarende? Med ....??
ger haver ieg giordt fordi at endskiøndt  samme icke er hoved til-
gen i sagen, saa viisser det doeg saa vel CRaadens slette skie-
lagtel Rasch, som og at CRaaden Self erkiender hds. grove feil, -
sælger? samme at besmycke, og  skænde. Rasch derimod i siin
klage haver aldrig veget noget fra Sandheden, men er bleven  derved, saa
---? i viderbringer? som det staaer, ie saa vil i det Hd. Self  haver giordt, som i
det CRaaden imoed ham haver  --ert? , hvilcket endnu tydeligere Kd. sees af
efterfølgende, som er Hovedtingen i  Sagen; - derom Rasch i sin  Kla-
ge melder paas (saas)???  Hvorpaa Hd.  ...lig? CRaaden  ...? skulle og R----?
.... og for en bordet, ha--? ind ad eet kammer,  hvorved ieg blev glad og
(tænkte) nu faaer du Dine Penge, indtil Hd. I en hast (kommer ud ?) derfra – resten kan ikke læses
..... til mig og slagen   ----- kan ikke læses.

mvh og tak
Grethe

[Ole Westermann]

Mit bud:

ger Hd. den undskyldning, at Rasch var løben derfra. Men CRaa-
den i sin ærklæring tilstaaer, at Rasch frembragte for Ham den
fortælling om Mahler arbeidet, som Rasch haver andførdt i sin Klage
den samme viiste at Rasch spurdte CRaaden, naar Hd. skulle giøre Mahler
arbeidet færdig, altsaa bortfalder denne undskyldning af sig Self, thi
at være løben fra arbeidet, og tillige at komme og spørge naar Hd. skulle
fuldførre det, Rimmer sig ligesaa lidet som at sige at een  frikendt
er ....? Dernæst tilstaaer CRaaden i sin ærklæring, at Rasch forlan-
gede afreigning, og til at besmycke at Hd. vegrede sligt bruger den
Smincke at Rasch icke leverte Ham nogen Reigning:  Denne und-
skyldning er meget ussel, thi hafde det været Hds. alvor, at Hd. ville ha-
ve betalt, saa hafde Hd. vel i funden sig i, at drage 10 mark, som Rasch til
Ham var skyldig fra 4 Rdr 4 mk, som Rasch hafde tilgode for Mahler
arbeidet, uden hielp af Rasches skriftelige Reigning: Vidre siger CRaa-
den at Hd. begiærede at Rasch ville gaae ud, og lade Ham have Roe at
Spiiße. Hermed vil Hd. indbilde Folk, at Hd. ickuns høflig baed Rasch tøve
med afreigningen, mens  Spiisningen varede, og saa skulle sligt
Skee, men paa hvad maade Hd. giorde det kd. sees af ProusteRets
Vidnet no. 4 pag 51. pag. 77 og pag 79, hvor der er bevunden at CRaaden
kaldte Rasch een Landløber og sagde haanlig til Ham,: gaae ud
paa Dørren, men Lovede icke at ville giøre afreigning med Ham
een anden gang, sagde derimod at Hd. icke vidste sig at være i nogen
Gield til Rasch.  Dette viiser klarlig at CRaaden den tiid haver
haft i sinde, aldrig at ville give den stackels Fattige Rasch een
Skilling, for det for Hannem giordte Mahler arbeide, men der-
imoed sees at Hd. haver kastet foragt paa Under officeren og
Tracteret Ham meget haanlig.  Forestaarende andmærknin-
ger haver ieg giordt, fordi at endskiøndt samme icke er Hoved tin-
gen i Sagen, saa viiser det doeg saa vel CRaadens slette Sinde-
lag til Rasch, som og at CRaaden Self kiender Hds. grove feil, m(en)
søeger samme at besmycke og Skiule. Rasch derimod i sin
Klage haver aldrig viget fra Sandheden, men bleven  derved, saa
vel i det ringe som det stoere, ia saa vel i det Hd. Self  haver giordt, som i
det CRaaden imoed ham haver øvet, hvilcket endnu tydeligere kd. sees af
efterfølgende, som er Hovedtingen i Sagen; derom Rasch i sin Kla-
ge melder saal.   Hvorpaa Hd. nemlig CRaaden tau stille og Reiste
sig op fra bordet, gaaende ind ad eet Kammer, hvorved ieg blev glad og
tenckte nu faaer du Dinne Penge, indtil Hd. i en Hast kommer derfra med
een Tyre meye i Haanden, Løbende bag til og slaar mig >med< samme

mvh Ole

[Grethe Leerbech]

tak igen Ole, det er så dejligt at læse dine transcriptioner, der giver flot sammenhæng i sagen.
Nu lakker det vist mod enden og dom.

mvH
Grethe