Aner til Hjalmar Carl Arno Marinius Eskildsen

Startet af Gitte Klitgaard, 08 Maj 2011 - 22:07

Forrige emne - Næste emne

Gitte Klitgaard

Kan nogle hjælpe med oplysninger om ovennævnte afdøde person. Han skulle være kommis, men desværre ved jeg intet om ham andet end at han er far til min onkel. Min Mormor var husassistent i Hellebæk på Sjælland. Min Onkel er født på Rigshospitalet, men hans dåb fandt sted i Fårup Kirke i Jylland.
Her lidt fakta:
Min Mormor Alma Emilie Jensen, født i Granslev 27-05-1909.Granslev Sogn, Houlbjerg Herred, Viborg Amt.
Min Onkel Preben Marius Eskildsen, født på Rigshospitalet den 09-03-1932, døbt i Fårup Kirke den 13-04-1933. Asferg-Fårup Sogn, Nørhald Herred, Randers Amt.
Jeg har forsøgt at Google men uden resultat. Selv den mindste oplysning om denne Hjalmar Eskildsen vil være meget velkommen.

Leif Thor Olsen


Det kørte lidt rundt i hovedet på mig. Din onkel? Efterhånden gik det op for mig, du mener din morbror - din mors halvbror, ikke sandt?

Lad dette også være et hib til andre: Onkler og tanter har kun interesse for os slægtsfuskere, hvis de avler børn med vore fastre, mostre, farbrødre og morbrødre.

Bedsteforældre er også en unøjagtig betegnelse, brug ordene farfar, morfar, mormor og farmor. Så er vi udenforstående aldrig i tvivl om, hvem vi taler om.

Mvh. Leif

Gitte Klitgaard

Du Har ret. Gammel vane, for har altid kaldt ham Onkel. Men det er min Mors halvbror.

Venligst
Gitte Klitgaard

Leif Thor Olsen


Ved du, om morbror Preben er død? Han kan jo sagtens være levende endnu.

Mvh. Leif

Gitte Klitgaard

Morbror Preben lever skam endnu. Han bor i Australien, men har aldrig kendt sin Far. Han kan ej heller huske hvor de boede dengang, så det er noget en opgave jeg er kommet på, idet hans Mor var ret forfløjen imellem Jylland og Sjælland og kun boede kort tid på hvert sted. Men det var ellers et godt bud. Efter en tur på Landsarkivet i Viborg har jeg fundet ud af af, at hun fra Hellebæk flyttede til Klampenborg, men i mellemtiden har opholdt sig i Århus. Så Hjalmar Eskildsen kan ikke sådan pr. logik spores til et bestemt område.