Valdemar Erik Nielsen mejerielev 1/11 1902; gift som mejerist april 1906.

Startet af Søren Dahl Andersen, 12 Mar 2018 - 07:44

Forrige emne - Næste emne

Søren Dahl Andersen

Hvor befandt Valdemar sig mellem 1. nov. 1902 og 6. april 1906 ???

Iht. skudsmålsbog – se medsendte fil - blev Valdemar Erik Nielsen fæstet som mejerielev fra 1. november 1901 til 1. november 1902 på Mern Andelsmejeri hos mejeribestyrer L. Deichmann.
Ved FT1906 1. februar befandt Vald. E. Nielsen sig ikke i Mern sogn; ej heller på adressen Danmarksgade 39, Fredericia.
Vald. E. Nielsen blev gift den 6. april 1906 i Brorstrup kirke, Års herred. I kirkebogen (KB) benævnes han som Ungkarl, Mejerist af Fredericia købstad
Kontraministerialbog Brorstrup 1892 – 1907, opslag 89, løbenr. 1.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17121924#160574,26987347

Et barn blev født 11. august 1906 på bopælen Danmarksgade 39, Fredericia. I KB benævnes Vald. E. Nielsen som købmand. Han fortsatte som købmand til op i 1950'erne.

Kontraministerialbog Fredericia Trinitatis sogn med Ullerup landsogn, opslag 205, løbenr. 83

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122724#162064,27227321

I FT1911 havde Vald. E. Nielsen og familie bopæl på Danmarksgade 39, Fredericia. I denne FT oplyses, at hans fødested var Sjælland og hustruens Jylland. Yderligere oplyses, at begge tog ophold i kommunen i 1906, og at hans sidste bopæl før tilflytningen til kommunen var Ringsted, og hustruens Mejlby [Brorstrup sogn].

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=67313#67313,12701693

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=67313#67313,12701694

Jeg har gennemgået FT1906 for Ringsted købstad og landsogn uden at finde Vald. E. Nielsen.

Lægdsrullen giver desværre ikke noget. Valdemar blev indskrevet i lægdsrullen år 1900 (Z) i lægd 151 (Mern sogn), men fik udygtighedspas i 1904, så han aftjente aldrig værnepligt, ligesom der ikke er yderligere noteringer i efterfølgende lægdsruller.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481037#19140,1340148

Spørgsmålet er, hvor Vald. E. Nielsen befandt sig mellem 1. november 1902, hvor elevtiden sluttede på Mern Andelsmejeri og 6. april 1906, hvor han, som mejerist, blev gift i Brorstrup kirke.

I KB v. vielsen benævnes han mejerist, så uden tvivl har han fuldført mejeristuddannelsen.

Er der bud på varigheden af en mejeristuddannelse i begyndelsen af 1900-tallet? Givetvis har han også skullet gennemgå en teoretisk uddannelse på en landbrugsskole/mejeriskole. Findes der fortegnelser over mejeriskoler i DK omkring år 1900? Eksamensprotokoller, fortegnelse over mejerister?

På forhånd tak...

Søren Dahl Andersen















 
Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup

Egon Sørensen


Hans Peter Christiansen

#2
Hej Søren.

Hans Fødsel/Dåb? No. 3

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=206480&side=20

------------------

Her 1890

Valdemar Erik Nielsen   Mern, Bårse, Præstø, Denmark      Male   7   Single   1883   Son

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CS21-Y7LK-G?i=169&cc=2800928
Mvh HP

Hans Peter Christiansen

Hej igen.

FT 1890 er også på DDD:

Præstø, Baarse, Mern, Sønder Mern - no 3. Mern By, Hus, 10, FT-1890, C0760
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Jens Peder Nielsen     28     Gift     Husfader     Fyrbøder     Kværkeby sogn, Sorø Amt 
Ane Kirstine Svendsen     32     Gift     Husmoder          Ørsted sogn, Kjøbenhavns Amt 
Valdemar Erik Nielsen     7     Ugift     Barn          Valsølille sogn, Sorø Amt 
Karoline Emilie Nielsen     5     Ugift     Barn          Valsølille sogn, Sorø Amt 
Christian Vilhelm Nielsen     4     Ugift     Barn          Vallensved sogn, Sorø Amt 
Mvh HP

Svend Aage Mikkelsen

Hej

I Dansk Mejeristat fra 1932 er der i bind 1 side 196 ff en artikel om mejeripersonalets uddannelse. Her er nævnt Ladelund Mælkeriskole og Dalum Mælkeriskole.
Uddannelsen var 4-årig skulle foregå på mindst 2, højst 3 forskellige, veldrevne mejerier.

Svend Aage
6200
Svend Aage
6200

Søren Dahl Andersen

Tak for glimrende input. Family Search havde jeg ikke tænkt på.
Valdemar var min farmors ældre bror, så vi kender hele hans livsforløb fra fødsel i Valsølille til død i Fredericia; dog er der en lakune fra mejerielevtiden sluttede på Mern Andelsmejeri 1. november 1902 og nu frem til FT1906 1. februar, hvor han boede Danmarksstræde 32 i Fredericia.

Jeg vil straks bestille Dansk Mejeristat via bibliotek.dk for om muligt at komme tættere på, hvor han fik sin teoretiske mejeristuddannelse.
Med en 4-årig udd., og det første år i Mern, burde han have været færdig som mejerist omkring 1. november 1905. I FT1911 står som nævnt, at han kom til Fredericia fra Ringsted, så det må undersøges, om der har været en mejeri-/landbrugsskole på Ringstedkanten.

Mvh. Søren Dahl Andersen 



Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup

Svend Aage Mikkelsen

Hej

Han er ikke nævnt i Dansk Mejeristat, da den kun medtager aktive mejerister og mejeribestyrer omkring 1930. Mern er i bind 2. Værket er i 5 tykke bind, så tag et stort net med, når det ankommer til dit bibliotek.

Svend Aage
6200
Svend Aage
6200

Søren Dahl Andersen

Hej Svend Aage
Ja puha, Dansk Mejeristat var vægtige. Ikke så meget udbytte, men fik dog afgrænset mejeriskolerne omkring 1900 til Ladelund, Dalum og Ribe. Daisy har ingen arkivalier fra Dalum og Ribe. Har bestilt eksamens-/elevprotokollerne fra Ladelund for 1904/05, så må vi se. Han blev gift - som mejerist - med en jysk pige 6. april 1906, så måske...

Mvh. Søren
Mvh.
Søren Dahl Andersen
2770 Kastrup