Sønder Vilstrup ca. 1560 Sara J. Meiger døde - men nøjagtigt hvor?

Startet af Karl-Peter Dammeyer, 01 Mar 2018 - 16:42

Forrige emne - Næste emne

Karl-Peter Dammeyer

Hej!

Sara Johansdatter Meiger  - gift med sogne- og hofpræst Jørgen Lorentzen Boye - i Sønder Vilstrup - Haderslev amt - er noteret sine steder til at være død i Sønder Vilstrup, ca. 1560, hvilket selvfølgelig også lyder naturligt
Men - på en af hjemmesiderne - den med den farvede bølgelinje - står: hun er død i Lewarden - West Friesland - Tyskland

Lewarden - må være byen Leewarden i Holland - men det virker meget misvisende i forhold til de andre oplysninger

Er der mon alligevel en gangbar forklaring?
Min teori: skulle hun have været på rejse, være død i Holland - siden begravet i Sønder Vilstrup?

Ved en og anden mon noget om dette?

Mvh.
Karl-Peter

Ruth Neumeister

Vestfriesland ligger i Holland, Østfriesland ligger i Tyskland (nordvestlige hjørne).

Sara må være død i Leeuwarden Holland.

Hilsen Ruth

Karl-Peter Dammeyer

Hej Ruth!
Tak for din tilbagemelding med god information

Men, du tager ikke stilling til om hun siden er begravet i Sdr. Vilstrup - tilsyneladende var der ikke familie i Leeuwarden/Holland, ej heller for hendes mand som var hofpræst
Nu husker jeg ikke lige på stående fod, hvem der konge eller hertug på det tidspunkt, men måske præsteparret har fulgt den gejstlige på en rejse til Holland, der var jo en vis alliance mellem Holland og Danmark i diverse krige og konflikter i årene der kom efterfølgende -

Der findes nok ingen beviser på sammenhængen - men det er da en god historie!

Mvh.
Karl-Peter 

Ruth Neumeister

Jeg ville bare lige fastslå, at Vestfriesland ligger i Holland for at begænse søgningen.

Hvordan skal man kunne forholde sig til det du skriver, når du bare skriver: "Sara Johansdatter Meiger  - gift med sogne- og hofpræst Jørgen Lorentzen Boye - i Sønder Vilstrup - Haderslev amt - er noteret sine steder til at være død i Sønder Vilstrup, ca. 1560, hvilket selvfølgelig også lyder naturligt.
Hvor står det nævnt?

Du skriver også:
"Men - på en af hjemmesiderne - den med den farvede bølgelinje - står: hun er død i Lewarden - West Friesland - Tyskland"
Hvor står det?

Dine informationer er svære at forholde sig til, da du ikke nævner kildemateriale, så nej: Jeg kan ikke tage stilling til, om Sara er begravet i Sdr. Vilstrup, da kirkebogen først starter 1681.

Har du efterset Wibergs præstehistorie?

Der kunne sagtens være familie syd for grænsen, da Lorentz og ikke mindst Meiger kunne tyde på, tysk/hollandsk forbindelse.
Når det så er sagt, så er du inde inde i perioden lige efter/under reformationstiden, så efter min mening, så kan hun/de sagtens have forbindelse til landene syd for grænsen. Det var jo en ombrydningstid med store konsekvenser for lutheranerne,

Har du læst dette?:
https://da.wikipedia.org/wiki/Reformationen

Hilsen Ruth


Christian Konstmann Autzen

Jeg har dette om Sara Meigers fader:

Et andet navn var Johann Meier/Meyer - hhv. Johannes Meiger.

Han var præst på Pellworm, senere provst i Rendsborg.

Johannes Meiger blev formentlig student i Rostock og fik en katolsk præsteuddannelse, blev magister og derefter katolsk diakon ved Sct. Catharina kirken i Hamborg. Han sluttede sig imidlertid tidligt til reformationen og var den første præst i Hamborg, der giftede sig.

Efter anmodning fra Nordstrand blev han i året 1525 sendt dertil for at prædike reformationen, og han har derfor fået hædersnavnet "Strandfrisernes reformator".

Han var præst ved Pellworm kirke i 1532, under den voldsomme stormflod dette år, som delte Pellworm fra Nordstrand - og han ønskede derfor at vende tilbage til Hamborg. Han kom dog ikke længere end til Rendsborg med sin familie, hvor man bad ham blive som sognepræst ved Mariekirken og provst i Rendsborg amt - hvor han blev til sin død i 1561.

Den 6. januar 1541 udsender Christian den 3. en skrivelse om, at Johannes og en anden præst skal lede reformationen af klostrene i Holsten.

Hans epitaphium har hængt i Rensborgs kirke.

(Ifølge bogen "Gejstligheden i Slesvig og Holsten - Fra reformationen  til 1864" af Otto Fr. Arends, bind 2, side 72).


Om Sara selv har jeg dette:

Jørgen Boysen eller Boje - der også kaldte sig Boëthius, Boie - var sognepræst og slotspræst (- nok i Vilstrup sogn).

Wiberg:

6. 1560 [2. Slotsp.* 48, tillige Sp. i Vilstrup 48–69] Mag. Jørgen Boye (Boie, Boëthius, Agricola) af Vilstrup; St. i Wittenberg 38; Mag. ss. 40; Prof. i Kbh. 40; Pr. over Nordstrand 53; ~ 53 Sara Johannsdtr. Meiger (Meyer), E. e. V. Alberti i Tønder; (Sstr. t. Samuel J. M. i St. Magleby og t. Elisabeth ~ J. Petersen i Tønder); F. J. M., Sp. og Pr. v. St. Mar. i Rendsburg; M. Vibeke . . . , fra Hamburg; see Jørgen B. i Vilstrup; Laurentius B. i N. Løgum og Løgumkl.; N. Simonsen i Hoptrup; [† 1/5 1569; (F. 14, Tillæg 4; J. 152 f.; R. 150–59. 206; Had. Joh. 27; Witt. Matr.; Heimr. I. 891; Jahrb. IV. 103; Lau. 337 f.; K. U. H. I. 580–87; K.-S. 3 R. I. 693 ff., 705 ff., 727 f., 4 R. III. 816; Sj. Aarb. 1927 S. 157. 256; B.-L. II. 472); Achelis I, nr. 80; Hegelund I s. 166, II s. 104, 149-50].



Det er så hendes søster Elisabeth Johansdatter Meiger, som er min ane.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Karl-Peter Dammeyer

Til dig Ruth - tak for tilbagemeldingen, og så beklager jeg mine mangelfulde oplysninger, som er bevidst fravalgt, idet jeg har erfaring for, at de gange, hvor jeg meget fyldestgørende har gjort rede for et emne, ud fra et ellers simpelt spørgsmål, netop ikke har fået svar tilbage, det er jo altid et valg - og en kunst - at formulere sig, så modtageren fanger pointen, sagt og ment her helt positivt - og reformationen har jeg fuld fokus på, da de aktuelle præster i slægten må have været kraftigt involveret, og for dem en meget spændende epoke

Til Christian - tusind tak for dette store bidrag til arbejdet - og som det dog letter!

Mvh.
Karl-Peter