Er Peder Jensen, død 1672 i Store Langelund en Vibe

Startet af Erik Brejl, 26 Okt 2017 - 13:57

Forrige emne - Næste emne

Erik Brejl

I Indberetninger til biskop Bloch i Ribe 1667 (her i uddrag:)
https://www.brejl.dk/blochH.html#gjellerup
citeres en inskription på en ligsten i Gjellerup kirke i Hammerum herred over Peder Jensen Vibe og hustru Inger Jacobsdatter Barfoed.


"Her under hviler agtbare og velfornemme mand S: Peder Jensen, født i Øster Velling præstegård 1614 den 24. december, fordum hans grevelige nådes S: Christian Rantzaus foged på Herningsholm og derefter herredsfoged her udi Hammerum herred, som boede og døde udi Store Langelund 1762 [dvs. 1672] i sin alders 59 år med sin hustru den ærlig dyderig og gudfrygtig matrone Inger Jacobsdatter, født udi Bjødstrup 1623, og som døde 16  , i sin alders    år. Gud give dennem med alle troende Guds børn en ærefuld opstandelse på den almindelige doms dag.
Neden under står udhugget en mand, der i sine hænder holder to våben. I det højre står en Vibe, efter Peder Jensen Vibe og i det venstre står en bar fod, efter hustruens tilnavn Barfoed".

Peder Jensen er søn af Jens Andersen Hjermind, præst i Øster Velling-H-G, død 16.1.1649.

Er der nogen der ved hvor Vibe-navnet stammer fra?
Kunne det være moderens navn?

Nu er indberetningerne jo ikke primærkilde og ikke engang inskriptioner, (bare se dødsåret 1762, som jo nok skal være 1672), der ikke behøver at være sande, men der må være en sandhed i at placere et våben under inskriptionen. Det gjorde man næppe ustraffet, hvis det ikke passede.
Erik Brejl
https://brejl.dk

Ruth Neumeister

Hej Erik.

Har siddet og genemgået Velling sogns kirkebog, Hids herred, hvor Vibe-navnet mange gange optræder, men jeg har desværre ikke taget notater.

Husker også, at der måske var en Peder Jensen/Jens Pedersen Hammrum f. i Gjelleruo, der var udlagt som barnefader.
Jeg ved godt, at det ikke er meget, men det er måske et "kig" værd, selvom Velling kirkebog  er sin sag at gå i gang med.

Hilsen Ruth