Skolekomedie på Hotel Faxe i 1950'erne

Startet af Thestrup-Bjørn, 19 Nov 2021 - 12:57

Forrige emne - Næste emne

Thestrup-Bjørn

Faxe Borger- og Realskole (Ny Strandvej, Faxe) stod for bl.a. skolekomedien lørdag, den 4. december 1954 (vist også søndag, den 5. december 1954), hvor der opførtes "Nøddebo Præstegaard".

Jeg var selv med som 8-årig lille nisse.

I min poesibog har nogle af de optrædende skrevet navne på de roller, de havde - samt datoen for hvornår.

Men den, der spillede studenten Frederik, har (heldigvis) skrevet sit fulde navn.
Han var i dec. 1954 næsten 15½ år gammel (er identificeret, men vil ikke oplyse hans navn her).

------------

Så til mit spørgsmål:

Er der nogen, der ved, om det var elever fra realklassen eller fra IV eksamensmellem, der var hovedaktører i skolekomedier på Hotel Faxe i disse år?

----

Desværre har jeg via Mediestream ikke adgang til aviser, der eventuelt kunne have artikler før og/eller efter disse skolekomedier.

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Inge Hedal

Hej
Har du prøvet her?
www.arkiv.dk/soeg?searchstring=Faxe+Borger-+og+Realskole&valgtearkiverids=52
Mvh Inge

Thestrup-Bjørn

Tak for dit svar.

Har prøvet arkiv.dk masser af gange gennem tiden - der er intet om skolekomedien fra bl.a. 1954.


Derfor har jeg henvendt mig her.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thestrup-Bjørn

#3
Jeg beklager; men de to tidligere nævnte datoer for skolekomedien er forkert. Datoen 4. dec. 1954 er den dag, de medvirkende skrev i min poesibog.

Har nu været på lokalarkivet og kigge i de (kun) 2 aviser, de har fra slutningen af året 1954.

Realklassen opfører Nøddebo præstegård ved den årlige skolefest
lørdag, den 27. november 1954 og søndag, den 28. november 1954

(kilde: "FaxeBugten", onsd. 24. nov. 1954)

------------

Om mandagen (29. nov. 1954) holdt klasserne fri (fik "månedslov"). Skolekomedien og skolefesten blev en stor succes. Artiklen indeholder en del mere tekst.
(Kilde: Social-Demokraten, mand. 29. nov. 1954)

Desværre nævnes deltagernes navne ikke i de to undersøgte aviser. Fotos sås heller ikke.

Underligt nok nævnes Hotel Faxe slet ikke - men det husker jeg, at det var (fordi jeg selv deltog).

--------------------------------

Arkivet havde ingen programmer med f.eks. deltagerliste. Håber, nogen ligger inde med nogle.


Kan nogen mon finde mere avisomtale - og måske nogle fotos, vil jeg være meget taknemmelig.



v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

grethe jensen

er det 'Østsjællands Folkeblad' du har set i?
Hvis ikke, kunne du jo bede om opslag? (der kunne have vaeret forhaandsomtale):
Mvh GJ