Hjælp til at finde opl. om Christian Hansen, død ved hængning i Nyk. Sj. arrest

Startet af Jes Kasper Klittum, 20 Nov 2017 - 13:41

Forrige emne - Næste emne

Jes Kasper Klittum

Hej alle,

Min morfars farfar, Christian Hansen, dør i politiets varetægt da han sidder i Nykøbing Sjælland arresthus i 1871. Jeg ved, fra politiprotokollen, at han bliver arresteret den 7/3/1871 og igen den 11/4/1871. Den 18/4/1871 dør han, da han hænger sig selv i arresten. Anden gang han arresteres, da arresteres hans ældste søn, Niels Christiansen, også. Sønnen arresteres igen den 19/7/1871.

Jeg ved at den yngste søn, min oldefar, resten af sit liv gør alt hvad han kan for ikke at blive sat i forbindelse med familien i Vig, blandt andet ved at skifte efternavn, opgive forkert fødselsdato og andre fædre når han skal oplyse sit ophav, og det gør mig naturligvis meget nysgerrig efter at finde ud af hvad det var med Christian Hansen og Niels Christiansen der gjorde dem til hyppige gæster i arresten i 1871.

I dag ser jeg at Rigsarkivet har lagt arkivalier for de sjællandske retsbetjente op, dermed også politiprotokoller, og jeg regner med at jeg kan finde yderligere oplysninger her. Jeg kan dog ikke finde frem til de konkrete arkivalier. Er der nogen der kan hjælpe mig med hvilke arkivalier jeg skal lede i, og hvor jeg finder dem på arkivalieronline.dk?

Artiklen om at de nye arkivalier er online giver ikke meget hjælp: https://www.sa.dk/da/news/nyt-paa-arkivalieronline-folketaellingen-slesvig-og-holsten-1803-m-m/

Mvh,

Jes

Jesper Holm

Det må være her

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/42

men det ser ikke ud som om domprotokollen er skannet ind, men det er nok denne du skal have fat i

https://www.sa.dk/daisy/m2r?id=5645094

I øvrigt kan jeg anbefale registraturen, altså denne: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=134426#134426,20966652

Mvh
Jesper

Jes Kasper Klittum

Hej Jesper,

Tak for dit svar. Så langt var jeg også kommet, og undrede mig over at de, i registraturen nævnte, protokoller ikke var at finde under de indscannede kilder. Det var egentlig det jeg forstod ved Rigsarkivets opslag? Måske jeg skal høre dem om hvorfor de pågældende arkiver mangler. :)

Er det korrekt forstået at jeg skal finde arrestationer i politiprotokollen, og selve sagen i domsprotokollen?

Vil der i det hele taget være en dom, når manden tager livet af sig mens han sidder i arresten?

Mvh,

Jes

Jesper Skov

Rigsarkivet skriver, at de har scannet alle rullefilm med sjællandske retsbetjentes arkivalier. Hvilket er sandt.

Politiprotokollerne er ikke på rullefilm, og justitsprotokollerne blev kun filmet op til 1861.

De fysiske protokoller findes selvfølgelig på arkivet.


Med venlig hilsen

Jesper Skov


Jes Kasper Klittum

Hej Jesper og Elin,

Tak for svar - jeg må på arkivet og kigge i bøgerne så. :)

Elin, tusind tak for det tilsendte! Mediastream ser ud til at være en guldmine!! Jeg må vist læse Nykjøbing Avis igennem for disse datoer for at se om der er noget spændende.

Mvh,

Jes