Børnegods i 1700-tallet – var skifte altid påkrævet?

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Jeg sidder og brygger på en hypotese, men er kommet i tvivl. Der findes i Kronborg rytterdistrikt skifter efter to mænd (klippet fra nogn.dk, indsat links til AO):

CA-016_6     139    1713-10-13   Rågeleje   Vejby    Niels     Pedersen     Bodel     Jensdatter

Erik Reinert Nielsens notater fra skiftet efter Niels Pedersen d. 1713-10-13:
"og trende bege deres sammen Auflede børn 2[de] Sønner og 1 daatter Neml: Niels Nielsen 7 aar Christen Nielsen 3 Aar, Dorrete Niels daatter ½ aar deres formynder er Jens Nielsen J Weybye, Enchens Laugverge var Jens Christens paa Raageleje".

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=133291#133291,33412138

1737-1741     356    1739-05-05   Rågeleje   Vejby    Lars     Nielsen     Bodel     Jensdatter

Erik Reinert Nielsens notater fra skiftet efter Lars Nielsen d. 1739-05-05:
"og dend Sal: Mands 2[de] Systre nafnl: Bente Niels Datter hvis værge er Jens Smed paa Willingebech, og Sidse Niels Datter med Mand og værge Tyge Jensen boende paa Gilleleje" - "Jndestaaende Børnegods Tilhørende Dorthe Niels Datter fra Weybye Sogn 1,-,- ", hun gift med Lars Christensen - se skifte 13/10 1713.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=131161#131161,33998035

Jeg spekulerer så på om Bodel Jensdatter kan have haft en tredje ægtemand, som nr. 2 imellem Niels Pedersen og Lars Nielsen?

Der findes ikke skifte efter hende selv, ej heller efter denne hypotetiske ægtemand, og kirkebøgerne er brændt. Jeg tænker altså blot på om dette kunne lade sig gøre.

Hypotese: Bodel Jensdatter gift 3 gange:
1. Niels Pedersen (død 1713) - 3 børn: Niels, Christen & Dorrete; børnegods noteret ved skiftet
2. NN (død 17??) - måske børn? Børnegods "overlever"
3. Lars Nielsen (død 1739) - ingen børn; Dorretes børnegods udbetalt ved skiftet

Hvad siger I? Er det værd at arbejde videre med hypotesen eller er det en umulig opstilling?

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

Chr 5 lov kan maaske give dig ideer til besvarelse af dit spoergsmaal: http://bjoerna.dk/DL-1683-internet.pdf
mvh G Jensen

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Grethe

Her i udsnit:

14. [3-17-14]
Naar Moder og Børnene efter Faderens Død formedelst et lovligt Skifte ere blevne adskilte, da skal det være Moderen frit for hendis Børns Gods under sit Værgemaal at beholde, og det siden, saa længe hun sider Ugift, efter Loven at forrestaa; Dog saa, at føde, eller satte, Værger have Tilsyn, at Børnegodset ej forkommis, saa som de selv ville svare dertil.

15. [3-17-15]
End formerkis det, at hendis Børns Gods forminskis for hendis Skyld, da skulle Værgerne annamme det fra hende.

16. [3-17-16]
Saa længe Moder sider med hendis Faderløse Børn Ugift, da maa mand ej tage Børnene fra hende, men hun bør dennem med lovlig Underholdning og Christelig Optugtelse at forsyne, og nyde derfor billig Betalning, saa som af Øvrigheden, og Frænderne, eller Værgerne, Ret kand kiendis.

17. [3-17-17]
Men giftis Moder, da skulle Børnene til Værgerne, uden de ere saa spæde, at de Moders Hielp ej kunde miste, det er til syv Aar.

18. [3-17-18]
Begærer Moderen fremdelis at ville have sine Børn hos sig, særdelis Døttrene, og vil give dem deris Kost frj, og deris Frænder kunde kiende, at Børnene vel opdragis hos hende, da er det ej billigt, at mand tager dennem fra hende.

19. [3-17-19]
Dog naar hun gifter sig, enten Børnene blive hos hende, eller ikke, da tage Værgerne Børnenis Gods i deris Giemme og Forvaring, og give hende Fosterløn og Kostegield, indtil de ere syv Aar.

Som jeg læser det, skal værgen tage børnegodset i forvaring når enken gifter sig (3-17-19), altså da Bodel Jensdatter giftede sig med Lars Nielsen, uanset om hun havde været gift i mellemtiden, men det har de jo tydeligvis ikke gjort når børnegodset er en del af skiftet efter ham...

Jeg kan ikke se noget i loven om at skifte er påkrævet hvis der findes børnegods fra et tidligere skifte. Hvis det antages at eventuelle børn fra det 2. ægteskab alle var myndige eller mandens bo var insolvent (5-2-1), men at der ikke var fare for at børnegodset formindskedes (3-17-15), så tror jeg ikke at det var nødvendigt at afholde skifte – men vil meget gerne have det be- eller afkræftet.

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

folgende kommer ikke noget svar naermere, men er mine overvejelser:
hvis der skulle holdes skifte, maatte det vil vaere fastlagt i lovgivnigen?
hvis der har vaeret tvivl om arvens forvaltning skulle der vel staa noget i en overformynderprotokol, - hvis en saadan er bevaeret (7. [3-18-7] Overformyndere skulle have Tilsyn, ....).
mvh GJ

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Grethe

Tak for dine overvejelser

Overformynderiprotokollerne er desværre først bevaret fra 1768 i dette tilfælde.

Grunden til mit spørgsmål er at Niels Jochumsen i 1744 overtager et fæste af et hus nr. 3 "som hans for Ældre er fradød". Men i husene nr. 3 og 4 boede i hvert fald indtil ~1730 henholdsvis Lars Nielsen og Jochum Malder.

Jeg har dobbelt- og trippeltjekket fæstedesignationer uden at kunne finde dokumentation for hvordan Niels Jochumsens forældre siges at bo i nr. 3, men Jochum Malder boede i nr. 4.

Min idé er så at Jochum Malder var Bodel Jensdatters anden mand, og at hun efter hans død giftede sig med Lars Nielsen og flyttede således ind hos ham i hus nr. 3 med sin søn Niels Jochumsen. Så døde Lars Nielsen i 1739 og hun selv et par år senere, hvorefter Niels i 1744 overtager efter "sine forældre" = mor og stedfar.

Hypotesen passer indtil videre på alle oplysningerne, men puh den er svær at bekræfte så jeg prøver samtidig at se om jeg kan skyde hul i den

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

nu er Malder jo ikke det mest almindelige navn, saa kunne du maaske ikke faa nogle suplerende oplysninger ved af soege paa personer/ familie med det navn? (jeg har selv saaledes vaeret heldig at finde en bror til en ane og derigennem faaet to generatoner bagud, som jeg havde opgivet!)
Navnet Niels understoetter de hypotese, idet han jo kunne vaere opkaldt efter Boels foerste mand
mvh GJ

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Jeg er ikke stødt på Malder-navnet andre steder i mine søgninger, men jeg holder øjnene åbne. Jeg har iøvrigt også set det stavet Maler og Maller (og et par gange Møller, men det er formentlig fejlafskrifter). Han kaldes i den tidligste kilde Rytter, men der er tilsyneladende ikke bevaret nogen stambøger.

At Niels Jochumsen kunne være opkaldt efter Niels Pedersen havde jeg ikke tænkt på! To detaljer til der støtter hypotesen:
- Niels Pedersen byggede og boede i hus nr. 4 før Jochum Malder overtog det (og altså muligvis ægtede enken Bodel Jensdatter)
- I Lars Nielsens skifte nævnes at han skyldte penge til en Jochum Jochumsen (hans stedsøn? storebror til Niels? Jeg har kun set ham nævnt dette ene sted)

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

endnu et par et par ideer fra min genbrugsskuffe:
Jochum Jochumsen kunne vel ogsaa vaere Jochum Moeller (som jeg ville granske ekstra efter som Maler jo kan vaere fordi kornet blev "malet"); i forskellige skifter har jeg set, at det er ikke ualmindeligt at skylle penge til moellen, - som jo ogsaa var kro.
gaelden kunne vaere blevet substitueret af et bryllup med enken.
mvh GJ

[Mikkel Eide Eriksen]

Tak igen

Jeg tror ikke at "Møller" er korrekt, da de eneste steder det navn bruges er i nogle årlig opgørelser over huspengerestancer der tydeligvis afskrives år efter år med ajourførsler.

Men jeg vil holde øje alligevel, jeg skal snart ind på arkiv og kigge på nogle regnskaber. Der plejer at være opgørelser over møller og kroer.

mvh
Mikkel