Gammel sag - nyt spørgsmål: Johanne Eriksdatter Grøn!

Startet af C. C. K. Fogsgaard, 30 Okt 2017 - 16:54

Forrige emne - Næste emne

C. C. K. Fogsgaard

Vandene deler sig gerne, når ovennævnte dame bringes på bane - eller rettere hendes mødrene ophav.
Jeg ved, at tidligere har været på spil og fået fine svar, men hælder flertallet mon til Karine Iverdatter Blik som mor til Johanne?
Jeg har på en anden tråd angivet, at man ifølge www.roskildehistorie.dk ikke som noget selvfølgeligt kan kalde Bodil Rodsteen "Markorsdatter"...
Jeg har flere gange læst, at omtalte kilde er fejlbehæftet - Markor var gift med Sophie Nielsdatter og bror til Bodil, som jeg husker det.
Derimod har jeg forsøgt at argumentere for, at de var børn af Jens.
Men ifald kilden er upålidelig...
Jeg beklager dog, hvis dette tema er til gene.
Venlige tanker fra Charlotte.
Gode tanker fra Charlotte...

Anton Blaabjerg

Foretræk du blot Blik, Rodsteen er der ingen hold i. Det er en gammel og forældet teori.

Anton Blaabjerg

Kære slægtninge!
Nu skal Johanne Grøns mødrene ophav afgøres ved afstemning, åbenbart. Der tales i al fald om "flertal". Og det bekymrer mig sørme. Sådan driver jeg ikke slægtsforskning!
Håber at jeg har misforstået noget?

C. C. K. Fogsgaard

Hej, Anton!
Hvor er det herligt, at netop du, som har to linier her, svarer.
Jeg er glad for, at du tager dette med gemytlighed; men det med flertallet var et spørgsmål - ikke en konstatering.
Også Karen Sejersdatter - Karen/Karine er måske et lille vink?
Kronologisk har jeg endvidere opfattet det, som om Blik er mest oplagt - alt i orden!
1000 tak for charmen begge gange og knus fra C.
Gode tanker fra Charlotte...

C. C. K. Fogsgaard

Hov, nu får jeg faktisk lige skrivetrang igen, Anton, for ved du ikke, hvor mange der stadigvæk render og diskuterer denne sag?
Jeg siger dig, at der er brygget historier sammen, så det er helt eventyrligt, du!
Kære, at det er en GAMMEL OG FORÆLDET TEORI bør stå med BLOKBOGSTAVER...
Jeg er svært tilfreds i hvert fald - endnu en gang mange tak for brugbar respons!
:)
Gode tanker fra Charlotte...

Anton Blaabjerg

Kære Charlotte!
Jeg har meget svært ved at forstå, at der SÅ mange år efter skriveriet i Slægten kan være seriøse slægtsforskere, der stadig roder rundt med Rodsteen-teorien.
Genealogisk hilsen
AB

C. C. K. Fogsgaard

Kære Anton, godaften.
Det er immervæk en kendsgerning, og dét er noget kludder.
Måske vælger nogle folk at rette fejlen herefter.
Men som du selv skriver - "seriøse" slægtsforskere - som en meget dygtig genealog også skrev til mig en gang, hvor jeg ville vide besked for ikke at gå og bilde mig noget forkert ind, er det åbenbart for mange sjovt at pille ved historien og blive "finere" måske.
Jeg holder mig fra nu af stringent til Iver Andersen Blik som far til Karine, og jeg takker allervenligst igen.
Gode tanker fra Charlotte...

Anton Blaabjerg

Kære "slægtninge!
Glæder mig, at min stammor, Johanne [Eriksdatter] Grøn herkomst er klarlagt: Grøn, Blik og Byrialsen!
Bedste hilsener
Anton

C. C. K. Fogsgaard

Og dermed basta, kære Anton!
Vi afgør, at sagen er klar.
Herligt!
Du ønskes en prægtig weekend.
Charlotte.
Gode tanker fra Charlotte...