Betsie May Brinkmann, f. 26. maj 1932 i USA

Startet af Shari Jensen, 30 Okt 2017 - 16:35

Forrige emne - Næste emne

Shari Jensen

Oscar Brinkmann  fødtes d. 6. feb. 1901 i Nykøbing Mors, Thisted Amt.  Han var af en købmandsfamilie.

Udvandrede i 1920 til USA, blev gift i Los Angeles i december 1930 med en dansk kvinde som også var udvandret til CA.

Han og denne hustru Helga Marie, f. Pedersen i 1901 i Malling, Århus Amt, fik en datter Betsie May Brinkmann i 1932 i USA. Jeg går ud fra at hun var deres biologiske datter.

De tre vendte tilbage til DK på et tidspunkt i 30erne.

Helga Marie døde i København på Sundby Hospital i 1939, under en graviditet, hun var kun 38 år.



To år senere i dec. 1941 bliver Oscar borgerligt gift i København med Karen Eli, f. Højlund Larsen i 1914 i Herfølge, Præstø Amt.

De fik en søn Jens Georg Brinkmann i København samme år, et par uger efter de blev gift.

Jeg ved endnu ikke hvornår Eli døde, men hun overlevede sønnen som døde i 1996 i København.

Oscar døde 48 år gammel d. 8. maj 1949 i Hellerup hvor han, Eli og (går jeg ud fra) sønnen boede. Han var ved sin død noteret som restauratør i Hellerup. Der var ingen præst ved bisættelsen fra Bispebjerg Krematorium.

Eli fortsætter med forretningen til ca. 1953 og flytter herefter til Ordrup, ved Hellerup.



Oscar´s og Helga Marie´s datter Betsie May har jeg endnu ikke fundet efter FT nov. 1940 i Peder Hvidtfeldt Stræde i det indre København et år efter at hendes mor Helga Marie døde.



Måske er der nogen som kan finde info om Betsie May Brinkmann efter 1940 hvor hun er otte år gammel. (lidt usædvanligt at fornavnet staves Betsie og ikke Betsy.)



N.B. Stina her på Forum har tjekket Politikens dødsannoncer.

Jeg er selv igang med at tjekke kirkebøger for diverse sogne hvor hun kunne være viet eller begravet.  Jeg ved ikke om blev døbt i USA ved sin fødsel, men jeg tjekker også konfirmationer.





Inger Toudal


Måske kunne datterens navn være nævnt i aviserne i forbindelse med faderens død:

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/%22oscar%20brinkmann%22/date/1949-05-01%2C1949-12-31

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Shari Jensen

Tak, Inger, en god ide!  Skal jeg på biblioteket for at bruge deres adgang til Mediestream?



Shari Jensen

Jeg mener at huske at jeg har brugt Mediestream på mit lokale bibliotek her i Hørsholm, men det kan være jeg husker forkert.   ::)

Inger Toudal


Det er sikkert rigtig nok, men ifølge Mediestream er det kun de "ejerløse aviser", du kan læse dér:

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/info/16

- bl.a. Randers Dagblad og Horsens Avis.

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Shari Jensen