Hvordan finder jeg: Maria Dorthea Pedersdatter, Frederiksen Holsten. Tyskland ?

Startet af Finn Hansen, 22 Okt 2017 - 14:39

Forrige emne - Næste emne

Finn Hansen

Hej slægtsforskere

Hvordan finder jeg denne pige:

Maria Dorthea (Frederikke) Pedersdatter, Frederiksen som stammer fra Holsten via følgende link?


http://www.ddd.dda.dk/ddd-tysk/dddform.asp

Jeg kan ikke få den tyske udgave af DDD til at virke, altså lave nogen form for opslag, enten skriver den - ingen resultat, eller den står og snørre rundet i meget meget lang tid uden at der sker noget.

Jeg har i forvejen disse data på hende:


Maria Dorthea (Frederikke) Pedersdatter, Frederiksen

Født:      omkring 1778   i Kiel, Holsten   Tyskland   Holsten Tyskland
Døbt:      omkring 1778   i Kiel, Holsten   Tyskland   Holsten Tyskland
Død:       12 01 1851    Tryggelev ?   Tryggelev sogn   Langelands sønder
Begravet:    19 01 1851    Tryggelev kirke   Tryggelev sogn   Langelands sønder
Gift:       22 02 1805    Humble kirke   Humble sogn   Langelands sønder
Ægtefælle: Frederik Hansen "Skytte"    [138,180]

Forældre:   Ukendt stammer fra Kiel, Tyskland! [278 362]
Ukendt stammer fra Kiel, Tyskland! [279 363]

Børn:
        Anna Dorthea Frederiksdatter    25 08 1805    [69]
       Hans Christian Frederiksen        06 10 1811    [90]
        Rasmus Frederiksen                       23 01 1814
        Frederik Frederiksen                      11 12 1815 - Væver - død 18 08 1872
       Maren Frederiksdatter                    08 07 1817
        Anne Marie Frederiksdatter           15 03 1819

Mvh
Finn Hansen

Birte Wienecke

Ja bortset fra at jeg ikke kan finde hende ved FT 1801 eller 1803 så kan du bare gå ind i den danske DDD.DDA.dk under Holsten og Kiel, men hun kan jo da allerede være på vej til Langeland.
mvh Birte

Finn Hansen

Jamen - jeg kan jo slet ikke få blot 1 eneste navn frem, når jeg skriver noget ind på Ddd.tyskland altså den tyske udgave - bruger jeg wildcard "%%%" får jeg måske mega lang tid, hvor intet sker og bruger jeg dele af navnet og % får jeg straks besked på at intet er der.

Hvordan gør du og hvad gør du, for at få tekst frem fra Holsten og evt. Kiel området? jeg får som sagt intet tekst! :(


Venligst
Finn Hansen

Britta Hansen

#3
Hej Finn

Du behøver ikke at benytte brugergrænsefladen på tysk for at søge på personer i Holsten.
Brug du trygt den danske.

Vælg 'Holsten' i feltet 'Amt' og herefter 'Kiel købstad' i feltet sogn.(hvis du tror, hun bor der)
Skriv lidt af navnet f.eks. 'Mar% Dor'
Skriv '1778' i feltet 'Fødeår' og vælg '2' i feltet 'interval'.

Men som Birte skriver, er hun ikke i FT1803


Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Finn Hansen

Hej Britta Hansen

Tusinde tak for dit brugbare svar. (avanceret søgning på DDD)

Nu kan jeg da i det mindste få svar, om ikke det forkret, så i allefald svar :)

Navn:   Maria Dorothea   Køn:   F
Alder:   0   Civilstand:   Unverheir.
Stilling i husstanden:   Tochter
Kildehenvisning:   
Kilde:    FT-1769   Husstands-/familienr:   
Sogn:    Stadt Oldesloe   Herred:    Kirchspiel Oldesloe
Amt:    Holsten   Stednavn:    Hamb. Thor
Indtastningsnr:    C2878   Løbenr.:    120

Denne pige er naturligvis den forkerte, da hun jo ikke har hverken Pedersen eller Frederiksen i sit efternavn.

Dette er i alle de mange 25-30 år jeg har slægtsforsket, det absolut første forsøg på at finde en ane uden for de danske grænser - slev om der egentlig er masser at prøve kræfter med i mine tavle, men enten har der lydt beskeden, dine data er endnu kun på lokale arkiver (i det aktuelle land) eller der er ingen data tilgængelig f.eks. Østrig/Ungarn (Bhömen) etc. etc. -
Denne pige har vi kendt i ret mange år, men har ikke haft adgang til tyske arkivalier - og i folketællingen i DK omtales hun blot som værende fra først Holsten og siden Kiel og det er et ganske vidt begreb, lidt ala en person oplyses at komme fra fra først Danmark og så Jylland, der er jo næsten lige så mange sogne og tage af ;)

Men da jeg slet overhovedet ikke har nogen som helst erfaring med at søge på Holsten, ville det være en stor hjælp, hvis en eller anden kunne hjælpe mig i gang - Hvorfor skulle en familie flytte til Langeland ?
Jeg har hentet indvandringsarkivet over alle "Frederik" og har intet som helst fundet, ud over militærfolk (toldere), porcelænsfolk og præster samt kiruger, men de går, hvis jeg har læst rigtigt, alle mod København.
Langeland er jo nok tættere på end København, så jeg kan godt forstå at der dukker nogen op her, men lidt flere fif til, hvordan man søger og hvad man skal være opmærksom på i Nordtyskland - Ved godt at en del af det var Dansk eller delvist dansk engang, men er det ikke primært over ved Slesvig? som vi tabte 1864 ?

På forhånd mange tak for hjælp og vejledning i min søgning på nordtyske aner.

Venligst
Finn Hansen

Inger Buchard

Du får lige et grundkursus:
Helstaten Danmark omfattede indtil 1864 også de to hertugdømmer Slesvig og Holsten (og fra beg. af 1800-tallet Lauenburg). Hovedstaden i Holsten er Kiel
Flyttede man fra Kiel til Langeland, var det ikke nogen ud-/indvandring; det var en indenrigs flytning

Desuden skal du vide, at før jernbanens tid er vandets funktion at bære, ikke at skille, dvs. det var lettest at rejse over vand frem for at forcere morænebakker og hedesletter til fods. Brolagte landeveje oprettes først i slutningen af 1700-tallet.
Set på den måde er der ikke langt fra Kiel til Langeland - ihukommende den hedengangne færgeforbindelse Bagenkop-Kiel; man kan i godt vejr se bakkerne på Ærø fra Kieler-fjordens udløb

Kirkebøger i Kiel: du skal enten bruge din tålmodighed og afvente, at de slesvig-holstenske kirkebøger offentliggøres på www.archion.de (mod betaling). En begyndelse er allerede gjort: Hamburg-West, dvs. sognene vest for hansestaden er offentliggjort, og de næste fra samme område er på trapperne (iflg. besked i forgangne weekend). Om et par år nærmer man sig vel Kiel?
Eller du kan skrive til Kirchenkreis Altholstein
https://www.kirchenkreis-altholstein.de/kirchenkreis/archiv
og bede om opslag (mod betaling). Aftal et max-beløb, f.eks. 100 €, så du er forberedt på regningens størrelse. Bed om kopi med afskrift; det kan være vanskeligt at afkode mikrofilm-kopierne, der ofte er meget små.
Husk at fortælle, hvad du ved fra FT og andre danske kilder, så søgningen bliver så målrettet som mulig

Inger
Redaktør på DIS-Wiki