Kongebrev til en 20-årig...?

[Allan Donovan Pedersen]

Ved ikke lige, om det er det rigtige sted at spørge, men... jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal poste det, såå...:


Mine tipoldeforældre, Laurids og Dorthea, bliver gift d. 24. nov. 1874...

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128296#172730,28999671

- og under Anmærkninger står der "Forevist Kongebrev af 21. nov. 1874"

Hvorfor dét, når bruden var 20 år (og altså ikke under 18 år)...??

Har det noget at gøre med, at Laurids' første kone er død kun 7 mdr. forinden? Eller at disse to hustruer var kusiner...?


Allan

[Inger Toudal]

De blev viet uden foregående lysning (se kolonne 2 på højre side). Der står heller ikke, at de blev viet i kirken (som de andre par på siden).

https://da.wikipedia.org/wiki/Kongebrev

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Allan Donovan Pedersen]

Ahaaa, javel-ja... uden lysning. Ja, dén burde jeg ha' set!

Har lige læst, hvad lysning er... måske ville de giftes hurtigt, uden at der var risiko for protester, hehe... denne kone var jo kusine til første kone... Men det er naturligvis rent gætteri... 

[Jakob Ramlau]

Kongebrevet kunde ogsaa just dække Tilladelse til at blive viet andetsteds end i Kirken, oftest i Hjemmet. Det var en gammel, lidt snobbet, Tradition i de bedre Kredse og den vilde man gerne til livs.
En hurtig Undersøgelse, af hvornaar det første Barn saa dukker op efter Vielsen vil maaske give en Antydning af Grund til Hjemmebryllup.
Og saa er der den korte Enkemandsstand. Jeg mener (uden Kildeangivelse) at Folk af Stand skulde vente 1 Aar, medens den gemene Mand (og Hustru) kunde nøjes med et halvt Aar. Baseret paa det reelle Forhold at en Landbruger daarligt kunde drive Bedriften uden Hustru. Og en ung Enke havde ikke store Erhvervsmuligheder alene.

[Allan Donovan Pedersen]

Meget interessante betragtninger du dér kommer med, Jakob...

Deres første barn efter vielsen kommer ganske rigtigt i 1875 (har ikke lige datoen ved mig nu), så dét var da en mulighed

Dén med den korte enkemandsstand er også interessant - og ny for mig. Jeg har aldrig hørt det begreb før, så jeg er meget interesseret i at vide mere om dette...?
- Laurids fik borgerskab i Holstebro i 1884, altså nogle år senere. Dermed var det halve års enkemandsstand vel tilstrækkeligt, og ikke nødvendigvis kongebrevs-krævende...?


Allan

[Inger Toudal]

Her er bestemmelserne i en forordning fra 1824: https://mhenriksen.dis-danmark.dk/Kirke-Religion/Pr_opg_v_Vielser.pdf

"5to)     at en Ænkemand i det mindste oppebier 3 Maaneder, og en Ænke i det
mindste et Aars Forløb fra den forrige Ægtefælles Død. Imidlertid skal det være
Bønder og andre Almuesfolk, hvis Vilkaar og Tilstand ikke tillade dem længere at
hensidde i ugift Stand, tilladt at indgaae nyt Ægteskab inden kortere Tids Forløb,
nemlig Enkemanden 6 Uger efter hans Hustrues Død og Enken 3 Maaneder efter
hendes Husbondes dødelige Afgang; dog en Enke i saadant Fald, ikkun under den
Betingelse, at der haves Vished om, at hun ikke er frugtsommelig ved sin afdøde
Mand;" 

Måske var de samme eller lignende bestemmelser gældende i 1874?

Venlig hilsen
Inger

[Allan Donovan Pedersen]

Meget interessant, Inger... tusind tak...

Ja, det er jo ikke til at vide... men mon ikke dét var deres primære årsag? Laurids VAR netop jordbruger, så det har nok været nødvendigt for ham med en ny hustru Nårh ja, og så var hun (Dorthea) jo også gravid, sååå...

[Jakob Ramlau]

"Lovbog for Landmanden" (som Martin Henriksen vistnok har lagt delvist frem?) er fremme omkring 1860-erne. Og derfra genkender jeg Teksten. Men Inger Toudal har netop de Detailler, der gør den endnu skarpere. Men Fænomenet at finde en ny Hustru blandt hendes Slægtninge er ikke sjældent. Jeg havde en Slægtning (vist paa Samsø?) hvis Hustru døde i Barselsseng, Barnet kort efter. Begge begraves paa samme Dag. Og saa gifter Enkemanden sig ret hurtigt med, gæt selv: den afdøde Hustrus Søster. Det var en Ommer.