Blodskamsregler 1687

Startet af Jesper Schou, 20 Sep 2017 - 00:24

Forrige emne - Næste emne

Jesper Schou

I Borre kirkebog 1687 er der følgende optegnelse:

ANNO 1687
Dnca 7tuagesima
Troloffved Vng Karl Rasmus Larsen j Ollebech
med Maren Peder Boesøns dater
festemanden vdj tredie, og hun j 4de leed
blefffve wiede 3. paashe dag.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114233#148485,24538594

Jeg læser "fæstemanden udi tredie, og hun i 4de led" som en reference til de omfattende blodskamsregler de havde den gang. Blodskam gik ikke bare gennem blodet med også gennem ægteskabet. Hvis en mand ville gifte sig med sin afdøde hustrus søster, ville det være blodskam i andet led. Og dermed forbudt.
Hvis en kvinde ville gifte sig med sin afdøde nieces mand, var det blodskam i tredie eller fjerde grad - jeg er ikke helt sikker på om moderen skal regnes med i beslægtningsrækken.

Men jeg kan ikke tænke mig frem til et eksempel, hvor det ikke ser ens ud fra begge sider - hvordan kan den ene være et led længere væk en den anden?

Er der i dette alvidende forum en som har arbejdet med det, og som kan give et bud?

Jesper
Jesper Schou
js@leiris.dk

Hans Chr. Baagøe

Hej

Regnestykket kan vel komme til at passe, hvis hans oldeforældre er hendes tipoldeforældre?

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Ja, det er antallet af led tilbage til fælles forfædre, som jo godt kan være forskellige for de to.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jesper Schou

Tusind tak, begge to. Det giver god mening.

Jesper
Jesper Schou
js@leiris.dk

Søren Agersnap

Så vidt jeg ved, gik de forbudte led kun til 3. led eller 2. og 4. led, så 3. og 4. led var "kosher". Men præsten har måske skrevet det for at præcisere, at ægtefællernes slægtsskab ikke var så nært, at det hørte til de forbudte led.

Hilsen. Søren.

Mikkel Eide Eriksen

Det lyder fornuftigt, Søren. Danske Lov var jo ganske ny på det tidspunkt, så præsten har nok været særligt nidkær i grænsetilfældene.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jesper Schou

Søren har utvivlsomt ret i at præsten har skrevet det for at vise at han har checket det.

Der, hvor jeg lige var blevet blind var, at jeg ikke kunne se hvordan man kom ud i tredje og fjerde led, hvis det ikke var gennem ægtefællen. Jeg havde lige siddet med et par sager, hvor:

1. En mand er blevet stævnet for at have samleje med sin hustrus halvsøsters datter

og (lidt beundringsværdigt) at

2. En 70-årig mand bliver stævnet for at have samleje med sin afdøde stedfaders hustru (2 x brud på blodlinjen).

Men det giver selvfølgelig mening at det ikke er symmetrisk, hvis linjen er op og ned.

Det som Danske Lov siger (6-13-13), er:

"Om nogen, som ere hin anden i andet Leed, eller andet og tredie Leed, eller i tredie lige Leed beslegtede, eller i samme
Leede besvogrede, findis at ligge i et ont Levnet tilsammen og avle Børn, da skal ...."

Så fordi den ene af dem er i fjerde led, er det kosher ...

Mvh

Jesper
Jesper Schou
js@leiris.dk

Søren Agersnap

Vi skal samtidig glæde os over disse vanvittige, fra de gammeltestamentlige regler nedarvede, bestemmelser, der er en guldgrube for os, der undersøger vores slægtshistorie. Det giver mulighed for at verificere slægtsforbindelser og lede os videre til nye sammenhænge.
Vh. Søren

Mikkel Eide Eriksen

Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Ulrik Damgaard Pedersen

Hej
At giftermål med afdøde hustrus søster (svigerinde) skulle være blodskam galte ikke for min oldefar der rask væk giftede sig med den "næste" søster. Det var 1886 og hvilket, tror jeg, ikke var ualmindeligt. Jeg ved ikke engang om der blev skiftet

mvh
Ulrik