Lægdsrulle / FT - hvad gør jeg forkert her?

Startet af Inger Sørensen, 12 Sep 2017 - 11:03

Forrige emne - Næste emne

Inger Sørensen

Min farfar Egede Johannes Justesen findes i følgende lægdsrulle:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=19226#19226,1379113

1920, tilgangsliste Haldagerlille sogn lægd 287, nr. 11

Som jeg læser det, rejser han i 1923 til Lynge sogn lægd 58, hvor han indskrives som nr. 49. Jeg har fundet ham som indført der, og der henvises til ovennævnte indskrivning fra Haldagerlille, så han burde ikke have været andre steder.

Men jeg kan ikke finde ham i FT1921 i Haldagerlille sogn - burde jeg ikke kunne det, eller er der noget, jeg overser i lægdsrullen??

I 1916 findes han i FT for Lynge sogn - men hvordan hænger det sammen med, at han skulle være i Sønder Jernløse fra 1913-1920? Jeg kan slet ikke finde hoved og hale i dette, så håber, nogen kan hjælpe mig.

Mvh Inger Sørensen


Inger Sørensen

Jeg kan heller ikke finde ham i de efterfølgende lægdsruller i Lynge sogn (1925+1926), men ifølge FT er han i Lynge sogn fra 1925-1930.

Her er hans indførsel i Lynge sogn i 1923:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=19238#19238,1384291

så vidt jeg kan se, er der ikke noget om, at han skulle være udgået af rullen på dette tidspunkt.

Og han burde først blive slettet af rullen i 1938, så for mig giver det ingen mening, at jeg ikke kan finde ham efter hans tilgang til Lynge i 1923

Mvh Inger Sørensen

Gitte Johansen

Hej Inger

Først så gør du ikke noget forkert, men han kan sagtens være væk fra Haldagerlille og i et nabosogn i 1921, desværre.


Du skal finde ham næste gang i den omskrevne lægdsrulle for 1923, hvis han stadig bor i Lynge 1933, og den er ikke på nettet.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Inger Sørensen

#3
Hej Gitte

Tak for svar.

Men hvis han var rejst til et nabosogn i 1921 - så ville det vel stå i lægdsrullen for Haldagerlille, at han havde forladt sognet. Og der er jo kun påtegnelsen om, at han kommer fra Sønder Jernløse og i 1923 rejser til Lynge. Påtegnelse i Lynge sogn henviser netop til den registrering, han har i Haldagerlille sogn ved ankomst i 1920, og det ville den vel ikke gøre, hvis han i mellemtiden har været et andet sted??

Så jeg forstår det stadig ikke - men må så nok lade dette lille mysterium ligge indtil videre.

Gitte Johansen

#4
Slettet. Du havde rettet dit svar efter mit svar.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Inger Sørensen

Hej igen

Men hvad med vedtegningen i lægdsrullen 1920 for Haldagerlille?

Betyder 23 L 52 ikke, at han kommer fra lægd 23 (sønder jernløse) L=1913 og 52 er det nummer, han havde i lægdsrullen der??

Da han er født i 1902, bliver han første gang registreret i lægdsrullen i 1920 - så hvordan kan han have et nummer i lægdsrullen i 1913 i Sønder Jernløse??

Han er i Lynge sogn ved FT1911 og FT1916 - så forstår slet ikke det der med Sønder Jernløse :(


Mvh Inger

Gitte Johansen

Disse tal og bogstaver har ikke noget at gøre med Sønder Jernløse.

Så ville det stå under vedtegninger, ligesom ved nr. 16

[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Inger Sørensen

Jeg kan desværre ikke åbne din fil :(

Men det står jo under vedtegninger - og det er sådan, jeg plejer at se dem, når jeg følger mændene fra et sogn til et andet, så forstår altså ikke, hvad du mener :( Hvad skulle det så betyde??


Mvh Inger


Gitte Johansen

Jeg ved det ikke, men det kan betyde det nummer han har i 1923 som soldat.

Prøv at se på de andre på samme side. Der kan du også se, hvordan kan skriver, når de kommer fra et andet lægd.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Britta Hansen

Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Inger Sørensen

#10
Hej Brita

Tusind tak :) jeg har ledt og ledt i FT1921, men har dog ikke været uden for Sjælland. Hvordan i alverden har du fundet frem til ham der??


Mvh Inger Sørensen

Inger Sørensen

#11
Der står jo i FT1921, at han er ankommet til Uth i 1920, og han kommer fra Tystrup.

Jeg kan bare ikke finde ham i lægdsrullerne nogen steder.

Han er i Lynge sogn ved FT1916, så han må jo være kommet til Tystrup ml 1916-1920, da han kommer til Uth i 1920 fra Tystrup.
Men han er ikke i nogen tilgangslister i lægdsrullerne i Tystrup 1916-1920.

Og i Uth sogn er han ikke i tilgangslisten 1919 eller 1920 - og de efterfølgende år er desværre ikke online.

Men burde jeg ikke kunne finde ham i Tystrup i tilgangslisterne ml 1916-1920?? Han burde jo både være ankommet og rejst i denne periode.

Ved nærmere eftertanke så er Tystrup og Haldagerlille ofte nævnt fælles (Tystrup-Haldagerlille), så det kan måske være forklaringen. Men det, der undrer mig er, at han i lægdsrullen i 1923 ved sin tilgang til Lynge er indskrevet med henvisning til det nr, han har i lægdsrullen i Haldagerlille i 1920 - det ser jo af lægdsrullerne ikke ud som om, han har været andre steder ml 1920-1923.


Mvh Inger

Gitte Johansen

Kunne være, han opholder sig under 5 måneder i Uth.

Han rejser vel sammen med ham, der også står i 1921, og som heller ikke melder adresse

Citat fra lov af 1912

Enhver værnepligtig, der opholder sig 5 Måneder eller derover i et Lægd, i hvis Rulle han ikke er optagen, skal lade sig overføre til Rullen for det Sted, hvor han opholder sig.



nr. 45

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16480937#19215,1374246

[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Inger Sørensen

Hej Gitte

Tak for lov om værnepligtige :) - den kendte jeg ikke til.



Mvh Inger