Slægtsbøgers kvalitet

Startet af Henrik Damgaard Hansen, 17 Apr 2011 - 09:24

Forrige emne - Næste emne

Henrik Damgaard Hansen

Hej.

Hvordan finder man ud af om oplysningerne i en slægtsbog er til at stole på?

Jeg har en del af mine ane-oplysninger fra en (tilsyneladende professionelt udarbejdet) slægtsbog, med masser af kildehenvisninger.
Men finder jeg de samme personer på internettet, er det med helt andre oplysninger. Andre ægteskaber og børn (nogle af børnene er de samme). Oplysninger på nettet er stort set ens, så jeg formoder de kommer fra samme stamkilde. Oplysningerne fra slægtsbogen er dog ikke at finde på nettet, så vidt jeg kan finde frem til.


PS. Jeg er ikke klar over om jeg poster dette i rette forum, synes ikke der er nogen af 'kasserne' der helt passer.

Mvh. Henrik Damgaard

Jørn Christiansen

Hej Henrik

Du skriver:

Citat fra: Henrik Damgaard Hansen Dato 17 Apr 2011 - 09:24
Jeg har en del af mine ane-oplysninger fra en (tilsyneladende professionelt udarbejdet) slægtsbog, med masser af kildehenvisninger.


Hvad med at checke kildehenvisningerne?
Venlig hilsen
Jørn
6950
www.christrup.eu
Vær venlig IKKE at bruge »Pers. besked«; send mail til: joern@christrup.eu

Egon Hansen

Hej Henrik.
Kan det trøste dig at du ikke er ene om den erfaring " tilsyneladende professionelle" har ofte det til fælles at det gælder mere om at tjene hurtige penge end at levere relevant forskning.
Drop alt som du ikke kan verifisere i originale kilder!
Mvh Egon

Karen Graabæk Møller

Hej Henrik

Uanset hvor du får dine oplysninger skal du altid, altid, altid selv checke efter i kirkebøgerne. En del af de oplysninger der findes på nettet, er baseret på mormonernes arbejde - et arbejde jeg ikke skal kimse af, men de regner en persons "fødselsdag" som dåbsdagen. Når man kommer langt tilbage, er det måske nok den eneste dato man kan finde, men det er altså sjældent lig med fødselsdatoen.

De enslydende oplysninger du henviser til, opstår jo netop fordi der ukritisk kopieres. Slægtsbogen kan, hvis den er lavet af professionelle, måske være mere holdbar i informationerne, men den er du nødt til at checke også. Der kan dog laves "punkt-check" - det vil hurtigt give dig en indikation af om du kan stole på det meste, eller om der er tale om useriøs forskning.

Mit råd er at oplysninger du får udefra og endnu ikke har checket skrives i papirerne med blyant, i dokumenter på pc'en med rød skrift - et eller andet så du kan se at det ikke er verificeret af dig selv endnu.

Hilsen
Karen G. Møller

Grethe Elten Mortensen

Hej

Slægtsbøger udfærdiget af professionelle kan være lavet for pengenes skyld og derfor er det måske sommetider gået lidt stærkt. Jeg bruger dem som en slags vejledning og kontrolerer oplysninger hvor det er muligt, kan jeg ikke kontrolere, skriver jeg, hvis det ikke lyder helt usansynligt oplysningerne med henvisning til hvor de er fundet.

Det skal lige bemærkes, at der også findes seriøse professionelle slægtsbøger.

Det bedste hilsner
Grethe Elten Mortensen

Anne Ravnskjær

Hej Henrik

Det er ikke sådan, at alle genealogiske oplysninger på nettet er korrekte. At oplysningerne er enslydende og bærer præg af at stamme fra samme kilde, betyder ikke at de er korrekt. Der er ikke noget, der bliver mere rigtigt af at blive gentaget mange gange.

Kontroller altid de oplysninger, du finder. Kildehenvisningerne i slægtsbogen gør det muligt for dig at  genskabe/reproducerer den slægtsforskning, som forfatteren har lavet. Hvis det er god forskning, der er præsteret, skal du gerne komme frem til samme resultat. Husk at vurdere kilderne - er det en primærkilde (f.eks. kirkebog) eller en sekundærkilde (f.eks. en anden slægtsforsker eller en erindringsbog), der henvises til. Henvises der f.eks. til en anden slægtsforsker, må du have fat i denne og se, hvilke kilder vedkommende har brugt, osv. Man kan også springe denne uendelige regres over og forsøge at finde den oprindelige og autentiske primærkilde selv, hvis man kan. Alternativet er at leve med den bedst mulige udlægning af "sandheden", iøjeblikket. 

God arbejdslyst

mvh
Anne R


Henrik Damgaard Hansen

Her kommer nogle kommentarer i spredt orden...

Selvfølgelig kan jeg selv kontrollere kilderne, og det gør jeg nok også for nogle af dem. Sådan noget som kirkebøger kontrollerer jeg så vidt muligt altid selv - hvis jeg ellers kan tyde dem. Kancelliets Brevbøger vil jeg nok nøjes med at tage nogle stikprøver. Det er mere udgivelser som Personalhistorisk Tidsskrift, Adelsårbogen..

Min dovenskab spiller nok også ind mht. kilderne  ;D
Jeg synes ofte det virker som om alle slægtsforskere synes de skal kontrollere ALLE kilder selv. Der bliver jo lavet vildt meget dobbeltarbejde på den måde. Vi kan lige så godt bruge hinandens arbejde. Selvfølgelig skal kilderne kontrolleres et antal gange for at sikker på at vi har 'sandheden', men på et tidspunkt giver det ingen mening længere.

Jeg går bestemt ikke ud fra at mange enslydende oplysninger = korrekte oplysninger. Nogle undrer jeg mig bare over at det kun er den ene side af sagen der er 'på nettet'. Specielt når jeg via GEDCOMP kan se at mange har de samme (anderledes) oplysninger som jeg.

Jeg synes det er en god idé om der var form for kvalitetsstempel af slægtsbøger.
Altså - hvis det er lavet af den person eller det firma er det med stor sandsynlighed i orden.
Eventuelt kunne vi her i DIS diskutere de forskellige udgivelser og deres lødighed.

Den konkrete bog er i dette tilfælde "Bertelsen-slægten fra Østerbølle" udgivet af Slægtsarkivet i Viborg 1982. Så vidt jeg kan finde frem til regnes deres udgivelser som ganske professionelle.

Mvh. Henrik Damgaard

Egon Hansen

Mht til gentagne,forkerte oplysninger tror jeg nok at en person i Hjørring amt bærer prisen.
Denne person nævnes 3 gange i Ancestral file, 9 gange  i IGI og 6 gange i Pedigri resurse.
Ingen af tilfældene refererer direkte til kirkens afskriftspogram, det vil sige at det er indberetninger fra mennesker som har villet sikre deres forfædre.
Dåbsdag og fødesogn kan variere, men ingen af dem er i overenssremmelse med Kirkebogen.
Det mest afvigende er et tilfælde, hvor en person i det tilhørende opslag er født( årstal tigtigt) døbt andetsteds 4 år senere! død et tilfældigt årstal, og begravet næsten 20 år senere!( begravelsesår og sted er næsten rigtigt!)
Alle Pedigre er afskrifter efter Ancestral fil og forkerte.
Jeg skrev for om tilfældet, og med henblik på ham som "lå død mange år inden han blev begravet" kaldte jeg mit inslæg "Føj for en stank"
Det var tæt på at koste mig karantæne! Og jeg ville blot advare mod ukritisk brug af Familysearck!

Med hilsen  Egon

Michael Lundegaard Augustesen

Hej Henrik,

Lige et par kommentarer:
Det vigtigste, som jeg ser det, er at have kilderne i orden. I hvert fald, som minimum have noteret kilderne ved ethvert udsagn/hændelse, uanset om kilden er primær eller sekundær.
Det er rigtigt at nogle slægtsfirmaer, ikke har kildeangivelser i slægtsbøgerne. Det synes jeg er rigtig ærgeligt, da der uden tvivl er lagt et meget stort stykke arbejde i udarbejdelsen.

Jeg stoler i høj grad på mine "lidelsesfæller" men ville aldrig 100% stole på materiale udarbejdet af andre, uden selv at have checket op i relevante kilder. Hvem skulle i øvrigt stå for arbejdet med at "blåstemple" slægtsbøgerne? Skal det være et "Vi ved bedre" panel?



Med venlig hilsen
Michael Lundegaard Augustesen

Den, der sagde "Søg og du skal finde" var ikke slægtsforsker.
www.lundegaard-augustesen.dk