Kalvehave kirke Bårse herred Præstø amt 1859-64 opsl.38 og 1874-83 opsl.139

Startet af Jens Møller Nielsen, 02 Aug 2017 - 11:54

Forrige emne - Næste emne

Jens Møller Nielsen

Kære Hjælper. I ovennævnte kirkebog er Maren Kirstine Nielsen henhv. døbt og konfirmeret. Hendes forældre er Bolette og Hans Nielsen, ved dåben er de ikke gift, men det er de tilsyneladende ved konfirmationen. Jeg har ikke kunnet finde dem efter dette tidspunkt, hverken deres fødsel , vielse eller død. Hjælp søges. Mvh. Jens

Thestrup-Bjørn

#1
Dejligt, hvis du havde fortalt, at hun blev født i 1861 - og hvis du havde linket til siderne i kirkebogen

Her er hendes fødsel og dåb - læg mærke til, at moderen står som NIELSDATTER, og den udlagte barnefader er enkemand.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=204581#204581,38815369


- og her er hendes konfirmation (nr. 5), der ser ud til at være en afskrift af dåben (mht. oplysninger om de UGIFTE forældre - moderen står øverst!)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=204584#204584,38815875

-------------------------------------------------------

Har du fundet dem i nogle folketællinger?

-----------------------------------------------------

Er det mon pigens moder her?


Præstø, Baarse, Kalvehave, Kalvehave Mark, 78 - 1 Huus - F1, 98, FT-1870, D4018 - de ses også i f.eks. FT1880

Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Anders Johansen   33   Gift   Husfader   Dagleier   Egesborg Sogn, Præstø Amt  
Bolette Johansen født Nielsen   33   Gift   hans Kone      Her i Sognet [Kallehave]  
Niels Peder Johansen   2   Ugift   Deres Børn      Her i Sognet [Kallehave]


Tjek oplysningerne fra denne hjemmeside

http://www.bearfields.dk/database/per00558.htm


--------------

- og her er vel moderen også


Præstø, Baarse, Kalvehave, S:Viemose, nr.85, et hus, 102.fam., FT-1845, B5338

Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Niels Svendsen   65   Gift      husmand og fæster   Sværdborg, Præstø amt   
Karen Nielsdatter   39   Gift      hans kone   Stege, Møn   
Peder Nielsen   10   Ugift      deres børn   her i sognet, Kalvehave   
Bolette Nielsdatter   8   Ugift      deres børn   her i sognet, Kalvehave   
Hans Nielsen   4   Ugift      deres børn   her i sognet, Kalvehave   
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Jens Møller Nielsen

Hej Thestrup. Ja, jeg er ikke så god til det med link, det var derfor jeg skrev kirkebøgerne i overskriften. Jeg har søgt i folketællinger uden held, men tak for tydningen af "Enkemand" . Mvh. Jens

Jan Hedegaard Skov

Hej,

Nemmere hvis du indsætter links til opslagene, så

Maren Kirstine Nielsen dåb er her (nr 14);
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=204581&side=38
og her (nr 15);
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=152363&side=35

Konfirmationen er her (nr 5);
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=204584&side=139
og her (nr 5);
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=152365&side=144

Hvis jeg søger på ddd.dda.dk på "bol% niel%" født 1836 +/- 2 år [da moderen var 25 år i 1861] i Præstø Amt og FT1860, så kommer der kun et navn frem.
Hun er født i Kallehave Sogn. Og i FT1870 står hun her;
Præstø, Baarse, Kalvehave, Kalvehave Mark, 78 - 1 Huus - F1, 98, FT-1870, D4018
Anders Johansen  33  Gift  Husfader  Dagleier  Egesborg Sogn, Præstø Amt  
Bolette Johansen født Nielsen  33  Gift  hans Kone  Her i Sognet [Kallehave]  
Niels Peder Johansen  2  Ugift  Deres Børn  Her i Sognet [Kallehave]

Hvis du læser konfirmationen, så bemærker du, at moderen står først, hvor de andre (og normalt) har faderen først. Desuden er stednavnene de samme som ved dåben. Altså det er nok en afskrift af dåbens tekst. Og der er ikke noget der indikerer, at de er blevet gift.

Jeg har forsøgt at spore ovenstående Bolette i til- og afgangs-listerne, men det er lidt svært. Har hende dog her (nr 6);
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=159332&side=37
som fører til FT1860.

Håber det giver dig noget at arbejde videre med.
Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy

Jan Hedegaard Skov

Mon ikke dette er faderen;

Præstø, Baarse, Øster Egesborg, Skovhuse Skoledistrikt, Tolstrup, 40. 1 Huus. Svendlundehuuse, 205, FT-1860, D5943
Niels Hansen  77  Gift  Huusmand. Huusfader  Fyen  
Maren Rasmusdatter  67  Gift  hans Kone  Her i Sognet [Øster Egesborg]  
Hans Nielsen  38  Enkemand  Indsidder. Dagleier  Her i Sognet [Øster Egesborg]  
Stine Hansdatter  2  Ugift  hans Datter  Her i Sognet [Øster Egesborg] 

passer også med at han flytter til Allerslev (nr 89);
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=147940&side=288

og så var begge forældre i Øster Egesborg i 1860!!!
Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy

Thestrup-Bjørn

#5
Anders og Bolette er gift i Allerslev kirke 1865 - og Allerslev passer jo fint med oplysningerne ved Maren Kirstines dåb i Kalvehave 1861

Så Bolette må være den korrekte moder


https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=203097#203097,38519437



Jeg kan dog ikke lige se, hvor hun bor ved vielsen - hun er "af" hvad?

Der er et Taageby ved Mern - mon ikke det er det, der står? = Mehrn Sogn

-------

Pengene passer da vist, for Jan fandt hende jo i afgangslisten (Øster Egesborg), hvor hun i 1858 ses at tage til MERN SOGN (= Mehrn)

- og her ses hun at afgå fra Mern sogn til (Øster) Egesborg

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=205020#205020,38900668


Som sædvane var skiftede tjenende arbejdsplads ustandselig; af og til var de kun ½-1 år på et sted - men prøv at følge hende.

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Jens Møller Nielsen

Hej igen Thestrup og Jan. Ja, mon ikke I har givet mig noget at arbejde med. Det er dejlig at I som er så skrappe til at søge, også gider at hjælpe os andre, tak for jeres hjælp. Jeg prøver at komme videre. Mvh. Jens

Bjørn Marcher

Hej Jens,


ser først denne tråd nu. Jeg kan da hjælpe dig med moderen Bolette og datteren Stine, se en længere omtale her

http://www.bearfields.dk/Bolette

hvor du også kan se et billede med de to kvinder samt noget af efterslægten. Bolette er min tipoldemor.

Kirstine eller Stine, som datteren blev kaldt, havnede på Lemvig-egnen og er blevet beskrevet af en af de lokale her

http://hygum-lemvig.dk/christian-plet-og-kirstine-plet-alfred-plet

Forældrene blev aldrig gift. Bolette blev gift med Anders Johansen, og de fik 7 børn sammen, og et langt ægteskab.

Er du i familie med Bolette eller Hans Nielsen ?

venlig hilsen

Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Jens Møller Nielsen

Kære Bjørn. Tusind tak for det tilsendte. Det er meget interessant for mig at få det tilsendte. Min mor var kusine til Elly Bach Lauridsen der i fyrrene startede "Kontantmagasinet" i Lemvig. Jeg er født i 1931 i Nr.Nissum og var som barn med min mor i Kontantmagasinet, det var meget spændene at ha` en kusine der ejede en forretning.
Min moster var gift med Peder Pedersen Plet i Esbjerg og det var hans broder der blev dræbt af tyskerne. Jeg kan huske at Peder Plet lagde sin kutter op efter det skete . Jeg var under krigen på besøg i Esbjerg og var om bord på kutteren, jeg mener den hed Rigmor.
Endnu en gang tak og med venlig hilsen .Jens

Bjørn Marcher

Kære Jens,


Spændende familie du har! 

Jeg har fulgt faderen lidt, ud fra Jan Skovs oplysninger, her er hans ægtefødte datter fra 1857, nr. 15:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=159331&side=79

og hans hustrus død er her, nr 15 (næstnederst):

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=159331&side=218

og deres vielse... 11.dec. 1857

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=159331&side=186

Læg mærke til at han bor i Svendsmedshuset for alle tre indførsler, ligesom FT1860 - det må tage al tvivl væk....

Han er åbenbart født i 1821 , fra FT1860 vides det er i sognet, voila er det formentlig ham her; blot er der tre muligheder.... det er et ret almindeligt navn :

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=206831&side=28
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=206831&side=30
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=206831&side=31

Jeg vil ikke fratage dig fornøjelsen af selv at finde ud af, hvem af de tre der er den rigtige.... og ser frem til løsningen her i forum.

mange varme hilsener

Bjørn

Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Lars Skovvang Larsen

Jeg vil så tillade mig at spolere lidt - der kan jo altid findes meget længere tilbage.

Jeg mener nu at have styr på de 3 Hans Nielsner, der blev født i Øster Egesborg sogn i 1821. Jeg har alle 3 i sammenhænge.
Ham, der er aktuel her, er søn af gårdmand Niels Hansen og Maren Rasmusdatter på Braskeskov. Niels Hansen var oprindeligt bødker på godset Lilliendal, blev så gårdmand, for så endeligt at blive bødker igen, boende i Svend Smeds Hus.

Jeg har i dag talt med Vagn Boberg Nielsen i Vordingborg. Han oplyser at Svend Smeds Hus for længst er revet ned og at det lå ikke så langt fra Lilliendal.

Jeg vedhæfter en aneudskrift for Niels Hansen.

Venlig hilsen
Lars

[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Jens Møller Nielsen

Kære Bjørn og Lars. Ja, I skåner mig ikke for at komme i tvivl, Bjørn giver mig  3 valgmuligheder, Lars giver mig aneudskrift som jeg ikke kan finde, men I skal ha` tak for jeres interesse for mine problemer. Jeg vælger , Hans Nielsen født 12 sept. 1821, konf. 1836, som nævnt ved vielsen 1857 (Øster Egesborg 1851-73 opslag 180) hvor der forlover er nævnt : Niels Hansen ,Husmand i Svendsmedshus. Jeg håber I er enige. Tak og god weekend Jens

Lars Skovvang Larsen

#12
Hej Jens.

Dit valg er jeg sikker på er det rigtige.

Aneudskriften, som jeg har lavet, er vedhæftet min besked fra i aftes.
Klik på den grønne clips aller nederst.

Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk