Claus Chr. Diderichsen, død ved selvmord på Thurø 1821, født hvor?

Startet af Shari Jensen, 28 Jul 2017 - 20:40

Forrige emne - Næste emne

Shari Jensen

 Min 3 x tipoldefar Claus Christian Diderichsen, møllersvend, 23 år,  hængte sig selv i februar 1821 på Thurø (Svendborg Amt) kun få måneder inden hans uægte søn Claus Chr. Clausen blev født i maj. (barnets mor hed Anne Catrine Hansdatter).

Har ledt efter C.C. D. og evt. forældre og søskende på Thurø ved FT 1787 eller 1801, men kunne ikke finde nogen.

Måske tog han til Thurø alene nogle få år før sin død fra et sted på Fyn. (Der er andre drenge og unge mænd i FT 1787 og FT 1801 diverse steder på Fyn, men ingen C.C.D. så vidt jeg kunne se.)

Mon ikke han fik efternavnet Diderichsen efter en far som hed Diderich eller Didrich til fornavn ifølge traditionen dengang? Eller måske fik han navn efter sin mor som måske hed Diderichdatter til efternavn? (det har jeg set før)

Er der nogen som måske kan finde Claus Chr. Diderichsen et eller andet sted?   

N.B. Hvis han var 23 år da han døde i 1821 må han være født enten 1797 eller 1798.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=181752#181752,30856893  (sønnen C.C.C.´s fødsel)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=181752#181752,30856947  (faderens C.C.D.´s død)




Karin Jørgensen

Det kunne være dem her:

Svendborg, Langelands Nørre, Rudkøbing Købstad, Rudkøbing Købstad, Østergade 54, Litr. C, 66, FT-1801, C0098
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Diderik Snohr     34     Gift      Huusbonde      Tømmermester       
Ellen Kirstine     33     Gift      Hans kone             
Claus Christian     3     -      Deres søn             
Marie Chatrine     80     Enke      Indqvarteret      Spinderske 

Med venlig hilsen Karin

Henrik Brandt

#2
Her er noget om familien Schnor - som åbenbart har haft en del med møller at gøre - og den evt. forbindelse til Thurø:

https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,77403,77427

Shari Jensen


Shari Jensen

Henrik:
Jeg kiggede på info i det gamle DIS link fra 2005 og det ser ud til at jeg vist har fælles aner med Flemming Holm samt Lis Holm hvis jeg forstår ret, men det er det gamle forum. Er de på dette forum?

Henrik Brandt

#5
Tømrermester Diderik Snohr er nok identisk med husmand og møllebygger i Snøde Jochum Diderich Schnor, under Nedergård Gods, død 1828, og hustru Ellen Kirstine Clausdatter, død 1834, her er deres skifter:

https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QSQ-G9W6-CVW8?i=127&cc=2015318
https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-89W6-CV7B?i=193&cc=2015318

Sønnen Claus Christian nævnes ikke i skifterne, så han må være død, hvilket jo passer med møllersvenden på Thurø. Sønnens uægte barn har ingen arveret, så det er naturligt, at det heller ikke nævnes.

Vedr. Claus Christian Diderichsens selvmord i 1821, så behandles det måske i Sunds-Gudme herreds fogedprotokol, den skal ses i Odense. Thurø ligger i Sunds Herred.

Jeg kan ikke finde Claus Christian i registret til Sunds-Gudme herreds skifteprotokol. Måske er der ikke holdt noget skifte efter ham (fordi han intet har efterladt sig?)

Shari Jensen



Shari Jensen

Hej Henrik - desværre får jeg denne besked når jeg klikker på linket med Lis Holm´s kontakt info:

En fejl er opstået!
Du kan desværre ikke læse enhver profil.

:'(

Henrik Brandt

Hovsa - det må være fordi du er bruger, ikke medlem. Jeg sender dig en mail.

For øvrigt kan det jo være, at Lis ser dette og skriver her.

Shari Jensen

Mange tak, Henrik!  :)

(jo, korrekt jeg er ikke medlem, kun bruger. Vidste ikke at det var derfor jeg ikke kunne se info om Lis Holm.)